Er flagstangen forbeholdt Dannebrog?

Det skulle man tro, når man har set DR2’s Dealine og læser dagens aviser!

Det Radikale Venstre vil ophæve forbuddet mod at flage med andre flag end det danske i Danmark. Forslaget støttes af SF og Enhedslisten, skriver TV 2 Nyhederne.

Kloge mennesker med Pia Kjærsgaard ( DF) og Rasmus Jarlov (K) i spidsen svinger sig op i lianerne med teser om dansk kultur, kulturkamp og danskhed.

Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard mener ikke forslaget hører nogen steder hjemme, og også konservative Rasmus Jarlov afviser forslaget.

Det mindste man kan forlange af folk, der vil bo i Danmark, er, at de respekterer vores nationale symboler og indordner sig efter, at de har forrang over andre nationale symboler her i landet“, skriver Jarlov.

Men indtil videre er det tilladt at flage med Dannebrog, de nordiske flag og EU flaget.

Nu har ikke på tiden en flagstang, men jeg har, dengang der var en flagstang i haven flaget med Dannebrog uden problemer. Hvis jeg dengang havde fået besøg fra af venner fra Tyskland eller Thailand, så kunne jeg godt have hejst det på vores flagstang, hvis jeg havde haft disse flag.

Det må så være civil ulydighed….. Men jeg forventer da ikke at blive straffet for det, politiet må have vigtigere opgaver i deres daglige arbejde.

Dannebrog skal hænge i Flagstangen på officielle flagdage.
Dannebrog skal hænge i Flagstangen på officielle flagdage.

Jeg mener det på officielle flagdage fortsat skal være Dannebrog der hænger på flagstangen.

*************

Det siger Loven:
Det er som udgangspunkt forbudt her i landet at hejse andet flag end Dannebrog. Forbuddet omfatter dog ikke fremmede staters gesandter, konsuler og vicekonsuler. Disse er berettigede til at hejse vedkommende fremmede stats flag fra embeds­kontorer her i landet og for gesandters vedkommende tillige fra deres boliger. Endvidere omfatter forbuddet ikke personer, der har fået tilladelse af Justitsministeriet til at hejse en fremmed stats flag.

Tilladelse til flagning med de af Danmark anerkendte staters flag meddeles af politiet. Som regel betinges tilladelserne af, at der samtidig flages med dansk flag af mindst samme størrelse og anbragt på en ikke mindre fremtrædende plads. Betingelsen vil efter omstændighederne kunne fraviges i tilfælde, hvor ansøgeren kun råder over én flagstang.

I de tilfælde, hvor ansøgeren kun råder over én flagstang, må der ikke flages med flere flag på samme stang.

Det er dog tilladt private at flage med det grønlandske flag og det færøske flag uden særlig tilladelse. Det er endvidere tilladt at flage med finsk, islandsk, norsk og svensk flag, uden at det er nødvendigt at indhente særlig tilladelse hertil. Endelig er det tilladt at flage med FN-flaget og det europæiske flag – dvs. EU-flaget – uden særlig tilladelse.
Kilde: Justitsministeriet

 

Share This Post

Skriv et svar