Verden set fra au pair’s side……..

Information skriver den 4 . maj 2012 om aupair piger i Gentofte og omegn. Jeg har valgt at bringe den i uddrag, for jeg vil gerne have ordningen tilbage som det den var tænkt som, en kulturel udvieksling, hvor pigerne deltager i familiens liv sammen med dens børn og lære dansk og om dansk kultur. Ordningen har ALDRIG været tænkt som billig rengøringshjælp til familier i Gentofte.

Filippinske Vanessa Faith Agreda har i snart et år arbejdet som au pair i Gentofte. Imens har hun gennemført et sociologisk feltstudie blandt 50 kolleger og veninder i kommunen for at kortlægge forholdene for au pair-piger i Danmark. Og det ser værre ud end hidtil antaget, rapporterer hun

Et sjældent syn i Gentofte, hvor au pair ordningen misbruges til billig fuldtids rengøringsarbejde.

Et sjældent syn i Gentofte, hvor au pair ordningen misbruges til billig fuldtids rengøringsarbejde.

 

Da hun hørte om Danmark, var filippinske Vanessa Faith Agreda med det samme overbevist om, at det måtte være det ultimative. Et af verdens rigeste lande, kunne hun læse sig til. Det næstgrønneste land, det lykkeligste folk og det næstmindst korrupte land. Så hun skrev en ansøgning om at blive au pair, blev optaget og fløj til Danmark.

Det franske udtryk ’au pair’ betyder ’på lige fod’, og ideen er, at man som au pair bor hos en værtsfamilie med børn under 18 år på lige vilkår med resten af familiens medlemmer. Ifølge Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings hjemmeside er formålet, at au pairen »kan forbedre sine sproglige og evt. faglige kundskaber samt udvide sin kulturelle horisont« ved at få et bedre kendskab til Danmark. Samtidig deltager au pairen i de huslige pligter (for eksempel rengøring, tøjvask, madlavning, børnepasning) hos værtsfamilien i minimum tre og maksimum fem timer om dagen, maksimalt seks dage om ugen, og udover kost og logi udbetales 3.150 kr. om måneden i ’lommepenge’.

Kun 20 procent siger, at de er meget tilfredse med deres værtsfamilie. 30 procent er tilfredse, men ikke glade, mens majoriteten – 50 procent – ikke er tilfredse. De er ulykkelige. Og det er dem, der skifter familie,« forklarer hun. Det, der oftest gør au pairerne ulykkelige, er det hårde sprog, som nogle møder i værtsfamilierne. ’Verbal mishandling’, som Vanessa Faith Agreda kalder det.

Det er ulideligt at være au pair, når familien i virkeligheden har brug for en stuepige. Hvis de hyrede en rengøringsdame, ville det sikkert koste omkring 100 kroner i timen, men den her løsning er jo ikke andet end billig arbejdskraft,« siger Vanessa Faith Agreda på vegne af sine landsmænd, som hun føler, at hun på baggrund af sin undersøgelse kan repræsentere.

Kilde: Information.dk

 

Au pair pigerne siger til  Vanessa Faith Agreda:

Vanessa Faith Agreda, selv au pair pige i Gentofte, der har spurgt 50 aupair piger om deres forhold i Gentofte.

Vanessa Faith Agreda, selv au pair pige i Gentofte, der har spurgt 50 aupair piger om deres forhold i Gentofte

Hellere være tjenestepige  
“De fleste ville fortrække at være tjenestepiger på fuld tid i stedet. Jeg kan godt lide at være au pair, fordi jeg får lov til at få lidt kulturudveksling uden at arbejde rigtigt, men jeg er også i en særlig gunstig situation.”

 Stuepige på fuld tid
Siden au pair-ordningen er et kulturelt udvekslingsprogram, skal man gå i skole, dansk skole, men nogle værtsfamilier vil ikke tillade det, fordi de virkelig mangler en hånd i huset. Så behandler de au pairen som en stuepige, der arbejder på fuld tid i huset, og som ikke får lov til at nyde det danske liv og den danske kultur.”

Folketinget skal tage au pair ordningen op til alvorlig overvejelse, for brugen af den er ikke længere en kulturel udveksling mellem pigernes land og Danmark, men en kynisk udnyttelse af 3. landspiger til billig rengøring i Danmark.

Skulle familierne i Gentofte betale rengøring efter danske takster, så ser regnskabet noget anderledes ud.

Mindste lønnen 112 kroner i timen tillagt feriepenge, ATP og andre personafledte omkostninger 33% (36,96 kr.) = 148,96 kroner.

Det giver en årsløn på 250.252 kroner eller 20.854 kroner pr. måned. (Inklusiv arbejdsmarkedsbidrag )

Uden arbejdmarkedsbidrag årsløn 188.160 kroner – månedsløn 15.680 kroner. Det skal sammenholdes med udbetalingen af “lommepenge” ti au pairen på 3.150 kroner om måneden, så jeg kan godt forstå Gentofte bruger au pair ordningen, men det er stadig en grov udnyttelse af ordningen

Share This Post

Skriv et svar