Tag magten Helle og vis du er Danmarks statsminister………..

En ny nedtur for Socialdemokraterne og Helle Thorning-Schmidt, det er de borgerlige medier fyldt med i dag, det overrasker mig ikke det er TV2, BT, Berlingske og Børsen der fører an i den kampagne.

Og selvfølgelig er der tale om nedtur og krise, det bevidner et meningsmåling på 16,8% til regeringspartiet og godt 34% til hovedmodstanderen.  Venstre vil ved et valg nu få flere mandater end regeringen til sammen.

Helle Thorning-Schmidts formandsskab for EU ophører 30.juni.

EU-formandsskabet har haft stor indflydelse på regeringsførelse for hende og virkeligt trukket tænder ud, det er uomtvisteligt. En ny leder med en belastende EU formandsskab post og samtidig en statsministerpost, det kræver rigtig mange timers arbejde hver dag, når hun samtidig uafladeligt bliver angrebet af et Venstre, der kun går efter statsministerposten og et snarligt valg, så er det meget op af bakke for regeringslederen.

 

Helle må styre Margrethe Vestagers reform iver, der går ud over regeringens kernevælgere.

Helle må styre Margrethe Vestagers reform iver, der går ud over regeringens kernevælgere.

 

Men det er bydende nødvendigt Helle Thorning-Schmidt i den kommende tid viser danske vælgere, at hun har hånd om regeringen og hun samtidig stiller sig i spidsen for Margrethe Vestager og regeringen og viser hun er Danmarks statsminister.

Niels Krause-Kjær  har i sin blog fat i en pointe.

Han skriver:Selv om det er ni måneder siden, Margrethe Vestager trådte ned fra tårnet på Amager, er det snart på tide, at hun træder ned fra sit personlige tårn………….  Margrethe Vestager vil næppe kunne fortsætte sit monopol med at lægge politisk pres på sine regeringspartnere og selv køre friløb – hvor var hun for eksempel, da betalingsringen brød sammen og trepartsforhandlingerne blev skrottet? Meget langt fra et tv-kamera i alt fald“.

Og han fortsætter senere i bloggen:Margrethe Vestagers regering kan blive historisk svag netop på grund af hendes insisteren på, at den skulle føre en politik, som hverken regeringspartnere, støtteparti eller deres vælgere var indstillet på. Indtil videre tyder intet på, at De Radikale og partiets leder er indstillet på at vige fra den benhårde reformdagsorden“.

Torben Lund, tidligere minister og socialdemokrat skriver i Jyllands Posten:
Senest har regeringens skattereformudspil også fået S-fagbevægelsens opbakning. Igen skal de handicappede, syge og arbejdsløse holde for – de skal ikke have del i skattelettelserne. De skal tværtimod have forringet deres levevilkår med 3 mia. kr. for at give plads til topskattelettelser for de højeste indkomster. Oveni kommer så afgiftsforhøjelser på 2,6 mia. kr., der naturligvis vil ramme de samme laveste indkomstgrupper hårdest“.

Torben Lund har fat i regeringens helt fandamentale problem, nemlig den med Margrethe Vestagers stramme reformpolitik fører en asocial politik mod deres egne vælgere. Ikke engang Venstre ville have kunnet føre den politik i de 10 år Venstre havde regeringmagten.

Et andet problem er regeringens politik om “ledige hænder” og arbejdskraftbehov i fremtiden. Det er svært for regeringens kernevælgere at forstå ændringerne i pensions- og efterlønsordningerne, når der er 150.000 arbejdsløse. Det følges op af en jagt på folk på overførselsindkomster og kontanthjælp, samt den famøse skattereform, der kun giver skattelettelser for de velstillede og folk i arbejde, der er under 65 år. Det sidste er uhørt i Danmark og IKKE socialdemokratisk politik.

Kort sagt – Regeringen har ikke solgt dens politik godt nok til den danske befolkning, sker det ikke fremover, så holder regeringen ikke mange år.

 

 

 

Share This Post

Skriv et svar