Politisk lovgivning gavner ikke spillerregler på arbejdsmarkedet

Vejlegårds konflikten har fået det borgerlige Danmark til at kræve lovgivning mod den ene part i konflikten, lønmodtagerne og 3F, der skal fratages deres blokade og konfliktret, selv når en arbejdsgiver egenhændigt påtvinger dem en discount overenskomst.

Før der lovgives, skal de borgerlige politikere give svar på følgende tre spørgsmål:

1: Hvad er en overenskomst?

2: Hvornår kan staten og politikerne blande sig i en overenskomst?

3: Hvad er “Den Danske Model”?

——————————————————————————————————————
At lovgive er ikke det eneste gyldige.

Der findes ikke nogen lov om overenskomster!  Spillereglerne på arbejdsmarkedet blev lavet efter storlockouten i 1899 efter en lang og nådesløs konflikt på arbejdsmarkedet. De spille regler er moderniseret af parterne på arbejdsmarkedet flere gange og de skal fortsat reguleres af dem og ikke en konservativ/venstre politiker, som ikke har skyggen af erhvervsfaring.
“Den danske model” går netop ud på at undgå politisk indblanding, fordi den kan være farvet af regeringens holdning.

Vi har faktisk kun haft en flertalsregering to gange siden grundloven af 1953:
1957-1960 – socialdemokratisk ledet med RV og Retsforbundet
1968-1971 (Konservativ ledet regering med venstre og RV.

Derfor er det vigtigt arbejdsmarkedet reguleres af arbejdsgivere og lønmodtager i fællesskab for dermed at sikre stabilitet og flest mulige danskere står bag ved overenskomsterne på det danske arbejdsmarked. Disse vedtages ved urafstemninger i begge lejre. Det sikrer et fælles ejerskab til de indgåede overenskomster – indgået på et demokratisk grundlag, hvor forhandlingerne starter ude i den lokale fagforening/arbejdsgiverforening, samles op af de centrale organisationer og forhandles centralt, nogen gange i et samarbejde med forligsmanden/institutionen.

Citat af “Den Danske Model’s” forord, skrevet af Per Kongshøj Madsen:

“Danmark er blevet en rollemodel ikke bare for EU, men også på den globale scene. Utallige delegationer er kommet rejsende for at besøge dette lille land, der synes at have fundet en særlig vellykket kombination af økonomisk dynamik og social tryghed. På den ene side deler Danmark en række træk med de andre nordiske velfærdsstater i form af en høj grad af økonomisk lighed og tryghed for borgerne. Men på den anden side har Danmark et dynamisk arbejdsmarked og en stor tilpasningsevne til skiftende ydre forhold, som traditionelt forbindes med liberale markedsøkonomier.

For de udenlandske besøgsdelegationer kan en sådan beretning måske virke skuffende. Den danske model er ikke til at kopiere i et snuptag. Men når skuffelsen er overvundet, opdager de alligevel, at der er inspiration at hente i for eksempel en bred indsats for livslang uddannelse, en ambitiøs aktiv arbejdsmarkedspolitik eller en udbygget offentlig service, som ikke hæmmer,
men netop bidrager til vækst og velstand.

For os andre er beretningen om de lange linjer med til at understrege styrken og sammenhængskraften i den danske model. Den er ikke et partytelt, som er sat op til en fest i sommervarmen, men en solid bygning, som har stået i mange årtier.

Dermed er ikke sagt, at den danske model er usårlig. De mange balancer mellem fleksibilitet og sikkerhed, som præger vort samfund, skal hele tiden vedligeholdes og justeres. Reformer kan være velbegrundede.

Men de kan også gøre skade, hvis de gennemføres over hals og hoved eller ud fra ideologiske hensyn uden respekt for samspillet mellem de forskellige dele i modellen. Her vil det historiske overblik skærpe opmærksomheden overfor værdien af de institutioner og samarbejdsrelationer, som udgør hovedpillerne i modellen.

Kilde: Den Danske Model.

Hvad er en overenskomst?

Overenskomster er aftaler mellem en eller flere arbejdsgivere og flere lønmodtagere.

Overenskomster udgør reglerne for løn- og arbejdsforhold for de berørte ansatte hos de arbejdsgivere, der har tegnet en overenskomst enten gennem en arbejdsgiverforening eller direkte med en fagforening.

80 % af alle danske lønmodtagere arbejder under en overenskomst. 100 % af lønmodtagerne er dækket i den offentlige sektor og 71 % den private sektor.

Eksempler på hvad en overenskomst kan indeholde af aftaler:

Minimumsløn / mindsteløn – den mindste grænse for hvad en medarbejder skal have i løn.
Tillæg til sygedagpenge man får under under sygdom og barselsorlov – nogen får fuld løn.
Arbejdsgivers og evt. medarbejders bidrag til Arbejdsmarkedspensionsordninger
Ugentlig arbejdstid
Betaling for overarbejde, dag/nat-arbejde samt på weekend og helligdage
Arbejdsgiverens bidrag til lønmodtagerens efteruddannelse
Opsigelsesvarsel for begge parter

Der er ikke krav til aftalens indhold, bortset fra at den skal vedrøre arbejdsretlige forhold. En overenskomst kan således godt kun vedrøre enkelte områder (fx forhandlingsret, samarbejdsspørgsmål, tvistløsningsmetode). Der kan som udgangspunkt ikke indgås aftale om ansættelsesvilkår, der bestemmes ved lov eller fastsættes i henhold til lov. (Eksempel: Funktionærloven)

Der er i Danmark ingen generel lønmodtagerlov, hvorfor overenskomster i mange sammenhænge er afgørende for hvilke rettigheder lønmodtagere har.

Læs mere om overenskomster her……….

Hvorfor undgå politisk indflydelse på overenskomster?

Bredden af beslutninger bliver udført af et lille flertal i Folketinget af politikere med et begrænset kendskab til arbejdsmarkedet. En stor andel af Folketingets medlemmer har ikke været på arbejdsmarkedet og kender det måske højst gennem et studenterjob i sommerferien.

Der er  tendens til politikere løber efter meningsmålinger udført på et tvivlsomt grundlag, så bare nedenstående eksempel:

Seks ud af ti danskere støtter ifølge Jyllands-Posten Venstre og Dansk Folkepartis forslag om at gøre det ulovligt at gå i blokade mod virksomheder, der har overenskomst med en landsdækkende fagforening.

Men Henning Jørgensen (Arbejdsmarkedsforsker fra Aalborg Universitetscenter) mener slet ikke, at undersøgelsen afspejler virkeligheden.

Hvis det fagligt set skal kunne bruges, så skal man have både viden og erfaring på området med, så man ved, hvad folk svarer ja eller nej til. Folk ved ikke noget om den blokade. De fremstiller det som om, at det er en fysisk blokade – og det er det ikke“, siger han og fortsætter:

Danskerne ved for lidt om det, spørge-teknikken er forkert og metoden er ikke rigtig. Jeg har sagt til Jyllands-Posten, at jeg ikke fæster lid til den undersøgelse, det viser mere effekten af deres egen kampagne mod 3F“.

Venstres og Dansk Folkeparti skal blande sig udenom konflikten. Det bedste råd man kan give politikerne er at holde nallerne væk. Det danske aftale- og overenskomstsystem er jo også et konfliktløsnings-system“, siger arbejdsmarkedsforskeren.

Der er eksempler på regeringsindgreb, dyrtidsreguleringen er fjernet, der er foretaget treparts forhandlinger, der er fastlagt regerings indgreb for ophøjelse af forligsmandens overenskomstforslag til lov, ligesom der fastlagt økonomiske rammer for den udviklingen af løndannelsen, MEN ALDRIG indgreb i spillereglerne på arbejdsmarkedet, bortset fra den borgerlige regerings lovindgreb i 2006 mod eksklusiv aftaler.

Konklusionen er:

Borgelige politikere skal holde fingrene væk fra en velfungerende model. Lyt til Dansk Arbejdsgiverforening, der siger det samme.

Share This Post

Skriv et svar