Dovne Robert og Nihilistisk Folkeparti misbruger DR

Det seneste mediestunt med “Dovne Robert” alias Robert Nielsen chokerer mig………..

 

Den egentlige dovenskab ligger selvsagt hos de journalister, meningsdannere og politikere, der ikke gør sig den ulejlighed lige at gå et skridt tilbage, og kaste et kritisk blik på den sag, som nu går som en båndsløjfe gennem medierne inden de farer til tastaturet og mikrofonen med krav om nye restriktioner. Berlingske Tidendes blogger Anne Sophie Hermansen  anede uråd i søndags.

Det er pinligt for DR at den dyrt betalte TV station ikke evner at bedrive en nogenlunde habil research og derfor ukritisk lader sig bruge af Robert Nielsen og “Nihilistisk Folkeparti” til at fremme det ukendte partis provokerende holdninger.

Det er også pinligt at Danmarks mest  populistiske parti i Folketinget, Dansk Folkeparti, halser efter Danmarks Radio med krav til regeringen til at sætte Dovne Robert i arbejde, uden smålig skelen til sandheden om Robert.

Dansk Folkeparti skriver i en pressemeddelelse:
Dansk Folkepartis arbejdsmarkedsordfører, Bent Bøgsted, reagerer med undren over, at beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) ikke har reageret med handling oven på afsløringen af, at en borger i Københavns Kommune nægter at stå til rådighed for arbejdsmarkedet – med kommunens stiltiende accept.

Bent Bøgsted vil derfor kalde Mette Frederiksen i samråd for at få en forklaring på, at borgeren Robert ikke er blevet udsat for de sanktioner, som lovgivningen påbyder overfor arbejdsløse borgere, der ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet“.

Dansk Folkeparti og Bent Bøgsted misbruger ministerens tid, det er det mest objektive man kan skrive om det.

 

Share This Post

Skriv et svar