Skattelettelser, skattelettelser er svaret fra Venstre!

Kontanthjælpsmodtageren skal betale for Venstres skattelettelser……

Venstres vil bruge pengene fra reformer af efterløn, dagpenge, kontanthjælp og SU på at sætte skatten ned. Men det er ikke skatten på arbejde, der skal sættes ned. Høje erhvervsskatter er Danmarks hovedproblem, siger Lars Løkke (V).

Lars Løkke holder talen på Venstres Landsmøde i Herning

Lars Løkke holder talen på Venstres Landsmøde i Herning

Skatten skal ned for at styrke dansk konkurrenceevne. For kun på den måde kan vi sikre danske arbejdspladser og dermed vores fælles velfærd. Det var budskabet fra Venstres formand Lars Løkke Rasmussen, da han holdt tale i forbindelse med Venstres Landsmøde i Herning.

Vi kan i længden ikke klare os i den internationale konkurrence, hvis ikke vi gør noget alvorligt ved vores konkurrenceevne. De for høje skatter og afgifter. De særlige danske byrder på vores erhvervsliv. De for høje offentlige omkostninger.  Alt det, der driver danske arbejdspladser ud af Danmark, så de bidrager til velfærden ude i verden, hvor de skulle bidrage til velfærden her hjemme i Danmark. Alt det, der koster arbejdspladser og truer den helt nære velfærd“, sagde Venstres formand Lars Løkke Rasmussen.

Lars Løkke glemte at fortælle de glade  venstrefolk  på landsmødet, at Sverige godt nok nedsætter selskabsskatten betydeligt, men samtidig sanerer den borgerlige svenske regering voldsomt i de skattemæssige fradrag, som de svenske virksomheder har fået tidligere – og bruger de mistede erhvervsfradrag til betaling for nedsættelse af selskabsskatten.

Skal Venstre følge den svenske model, så må han huske at fjerne de skattemæssige fradrag for de danske firmaer i takt med den danske selskabsskat nedsættes. Men det er forkert at bruge provenuet fra reformerne fra de sociale områder til at rette op på den tidligere VK-regerings  287 skatteforhøjelser, som den foretog under det højt profilerede, men falske, skattestop.

Der er nok ikke en dårlig ide at fjerne selskabsskatten på de præmisser, for så kommer de multinationale virksomheder til at betale skat i Danmark. (Det er der ikke mange der gør i dag)

Det er forståeligt Lars Løkke har dårlig samvittighed over de tabte arbejdspladser.

På landsmødet gjorde han nar af regeringens skabelse af 20.000 arbejdspladser og pralede af VK-regeringen havde skabt 100.000 arbejdspladser.

Det er uforståeligt at lederen af de største oppositions parti står og lyver på et landsmøde, uden at mikrofonholderne fra TV2, TV2 News og DR’s Bent Stuckert ikke piller den historie fra hinanden……..

Der er rigtigt VK-tregeringen under højkonjukturen i årene 2002-2004 skabte 100.000 arbejdspladser, men så tabte VK-regeringen 199.000 arbejdspladser alene på det private arbejdsmarked fra 2008 til primo 2010. Tabet af arbejdspladser fortsatte indtil regeringskiftet den 3. oktober 2011.

Så det er “lånte fjer” Lars Løkke håner S-SF-R-regeringen med, for ikke at sige, der er direkte løgn det, Lars Løkke fortæller sine medlemmer på landsmødet.

Men der er dumpekarakter til TV2, TV2 News og DR’s Bent Stuckert for dækningen af Lars Løkkes landsmøde tale. Om det er bevidst manipulation af de danske vælgere, eller det er ekstrem dårlig research fra dem, det må stå hen i det uvisse.

Begge dele er lige slemt!

Share This Post

Skriv et svar