Godt nytår 2013.

Nytår er både årets første og sidste fest. Altså en overgangssituation – med alt hvad dette indebærer

Julenissen vækkes af sin drømmesøvn af nytårsløjer.

Julenissen vækkes af sin drømmesøvn af nytårsløjer.

I folkelig tro er en overgang altid noget særligt. Det kan være overgangen fra barn til voksen, fra ugift til gift – men overgangen til et nyt år, er også omgærdet med særlige forestillinger og ritualer. Man lader det gamle år bag sig og et nyt og “ubrugt” ligger foran én.

Dette giver naturligvis anledning til en hel del tanker om, hvad fremtiden vil bringe, samt forsøg på enten at aflure, hvad skæbnen har planlagt – eller prøve at påvirke fremtiden i gunstig retning. Nytårsaften har derfor været anset som velegnet til at tage varsler, eller udøve forskellige former for magi. Også nytårsskyderiet kan oprindeligt have rummet ønsket om at jage ubehagelige væsner og magter væk fra det nye år. Den nyere skik, at hoppe ind i det nye år fra en stol eller lignende, har også en antydning af denne tankegang. Overgang, der er særligt vanskelige eller farlige, bør man enten have bistand til, eller udføre på en særlig måde.

Larm og løjer – hærværk?
Larm og løjer var en meget vigtig del af fortidens nytår. men undertiden kunne det gå for vidt

På nytårsaften kunne man – ligesom nu – risikere at blive offer for forskellige former for – mere eller mindre godmodige – løjer og drillerier.  Et hyppigt drilleri var at fjerne og gemme ting som kaffekander, gryder og lignende eller at bytte rundt på dyrene i stalden. Ville man skræmme sine “ofre” kunne man fx sætte roelygter ud og håbe, at en og anden ville få en forskrækkelse over det uhyggelige, lysende ansigt.

Populært var det også at skille for eksempel vogne ad og samle dem på “umulige” steder, hejse ting op i flagstænger eller sætte for eksempel vogne og møgbøre op på taget.

Det kunne naturligvis tage et omfang som gjorde, at den som det gik ud over, følte det nødvendigt at indblande politiet.
Kilde: http://www.historie-online.dk hvor du kan læse mere om nytårets fester og traditioner.

Dronning Margrethe debuterede med sin første nytårstale i 1972 - siden har hun holdt 37 af slagsen. Kilde TV2.

Dronning Margrethe debuterede med sin første nytårstale i 1972 – siden har hun holdt 40 af slagsen. Kilde TV2.

Dronningens nytårstale
Christian den 10. var den første monark, som holdt nytårstale – det var i radioen 1. januar 1941. Kong Frederik 9 var den første som talte i fjernsynet – det var i 1958. Samme år blev talen rykket fra 1. januar til 31. december.

Talen Dronning Margrethe ikke holdt, men som Danmarks Lærerforening gerne så holdt :-) Kilde: Folkeskolen.dk år 2010.

Talen, som Dronning Margrethe IKKE holdt, men som Danmarks Lærerforening gerne så holdt 🙂 Dronningen kommer med kritik i sine nytårstaler i en moderet form og med diplomatisk sans. Kilde: Folkeskolen.dk – år 2010.

Dronning Margrethe har i sine taler oftest beskæftiget sig med etiske og kulturelle emner. Søens folk og Grønland er tilbagevendende emner, men den nu 72-årige dronning holder sig ikke tilbage og giver gerne danskerne en opsang, når det behøves. Se Dronningens 2011 nytårstale her ………

Alle ønskes et godt og lykkebringende nytår.

Vi mødes igen i det nye år 🙂

 

Share This Post

Skriv et svar