Lidt om Venstres indsats i dansk politik………

Venstre vil stadig bevare denne BoligJob-ordning og har i denne uge voldsomt kritiseret regeringen for at den har afskaffet ordningen. Venstre ville i forbindelse med finansloven 2013 bruge 1,75 milliarder kroner til at give boligejere fradrag for arbejde i hjemmet. Venstres forslag om BoligJob ordningen var ikke fuldt finansieret ved fremlæggelsen af Venstres finanslovsforslag i september 2012.

Dansk Byggeri har i oktober 2012 spurgt sine medlemmer, om de mener, at de forsat skal have statsstøtte på 33 pct. Ikke overraskende, mener mange håndværksmestre at det er en fremragende ide. Og det er vel heller ikke overraskende, at mange af
deres kunder er glade for fradraget.

Søren Sand Kirk skriver den 19.oktober 2012 i PIOPIO.dk:
På trods af Dansk Byggeri og adskillige ledende borgerlige politikeres påstande om det modsatte, så er BoligJob-ordningen ineffektiv statsstøtte til byggefagene og spild af skatteydernes penge“.

Man kan derfor undre sig over hvorfor  Venstres Ellen Trane Nørby, hvis parti ellers bruger det meste af sin taletid på at hyle op om konkurrenceevnen og normalt hylder de frie markedskræfter, her lader spænde for en vogn, som åbenlyst skader konkurrenceevnen og i bund og grund blot er bistandshjælp til byggeriet.

Den 8. december 2012.

Omdelt af Venstre i uge 49 - 2012

Omdelt af Venstre i uge 49 – 2012

Venstre ville ikke dengang partiet sad regering med Inger “Støjsender” – som arbejdsminister – gribe ind for løndumpning fra østlandene, så derfor er de 5.000 skabte job og praktikpladser, som partiet påberåber er skabt via denne bolig-job ordning ikke besat med danske byggearbejdere, men med polske, tyske, lettiske håndværkere, der arbejder til 60 kroner eller mindre i timen.

Og det er senest (Uge 49 -2012) dokumenteret i TV2 Midtjylland, at de bor under meget usle forhold i nedslidte campingvogne på byggepladsen. Stort set alle arbejdsmiljømæssige forhold er ulovlige, for de er ansat under en slavekontrakt af en polsk agent!!!! Agenten fra Polen kender end ikke ordet (dansk) overenskomst……..

Venstre har hårdt kritiseret regerings kickstart, der sammen med andre initiativer skaber 20.000 arbejdspladser i 2013, som ellers ikke have været der. Uden den nye regerings kickstart, ville der være færre arbejdspladser og højere arbejdsløshed i Danmark. I de 2 år Lars Løkkes var vikar på posten som statsminister, mistede Danmark 157 jobs om dagen – hver eneste dag – også om søndagen.

Venstre stemte ikke for regeringens akut jobaftale, der frem til sommer skal tilvejebringe 12.500 jobs, som er målrettet langtidsledige, der opbruger deres dagpengeret.

Venstre stemte imod den lov, der sikrer ledige, der opbruger dagpengeretten, forsørgelse i op til et halvt år, samtidig med at de tager en uddannelse – Igen er Venstre direkte imod at hjælpe dem, der mister dagpengeretten som følge af Venstres egen politik.

Lars Løkke Rasmussen indførte selv et hav af nye skatter og afgifter for erhvervslivet. Nu stiller han krav om fredning af erhvervslivet resten af valgperioden……..

Her er et udpluk af Løkkes skatter og afgifter:

  •  Forhøjelse af energiafgifter
  •  Afgift på deponering af affald
  • Afgift på chokolade-og sukkervarer
  • Afskaffelse af fradrag for advokat-og revisoromkostninger
  • Ophævelse af momsfritagelse for levering af fast ejendom
  • Forhøjelse af lønsumsafgiften for den finansielle sektor
  • Forhøjelse af spildevandsafgift
  • Omlægning af afgift på varebiler
  • Afgift på sukkerholdige sodavand
  • Reduktion af godtgørelse af energiafgift til erhvervsbrændsel
  • Indførelse af grønne kørselsafgifter på lastbiler
  • Reduktion i bundfradrag i CO2-afgiften
  • Forhøjelse af tobaksafgifter
  • Fedtafgiften
  • Forhøjelse af vinafgift
  • Øget varmeafgift af varmeproduktion fra kraftvarme m.fl.

Kilde: Skatteministeriet

Venstre ved man, hvor man har……………..

…… eller ved man, for partiet har fået nyt slogan ” BYRDESTOP” i denne uge i et forsøg på at erobre den politiske dagsorden i Danmark.

Venstre vil sikre:

  • Øjeblikkeligt stop for nye skatte- og afgiftsstigninger for virksomhederne, der skal vare denne valgperiode ud.
  • Et stop for stigning i gebyrer.
  • Et stop for stigning i andre omkostninger, som virksomhederne pålægges af staten som fx VEU-godtgørelse.
  • Enhver reduktion af erhvervsstøtten i resten af denne valgperiode skal gå til at lempe skatter og afgifter for virksomhederne. Det skal ikke finansiere øgede offentlige udgifter, som regeringen og EL gjorde i forbindelse med FL12.

Danske virksomheder skal have udstedt en klokkeklar garanti for, at der ikke indføres nye skatter og afgifter resten af valgperioden, skriver Lars Løkke Rasmussen på Venstres webside.

Det er et opgør med hans politik som regeringsleder for VK-regeringen i årene 2009-2011. Men det er aldrig for sent at blive klogere, det gælder også for Venstre og dets formand.

Når det kommer til det mere konkrete om finansieringen af Venstres nye gyldne løfter til dansk erhvervsliv, så er det tynd luft, nogen vil sige tom tarmgas, for der følger ikke et reelt finansieringsforlag med Venstres “BYRDESTOP”……

Peter Hummelgaard Thomsen skriver: “Logikken er altså, at Venstre først hæver skatter og afgifter i et uhørt højt tempo, hvorefter man vasker sine hænder rene og kræver at der indføres et “BYRDESTOP”.”

Han fortsætter – “I månedsvis har Venstres formand, Lars Løkke, ikke været til at se nogen steder i dansk politik. I går vendte Lars Løkke så tilbage til dansk politik, og man faktisk også indtrykket af at Løkke har været meget lang tid væk. I hvert fald var det gået Lars Løkkes næse forbi, at SF ikke længere har Villy Søvndal som formand.

 

Share This Post

Skriv et svar