Danmarks Lærerforening må kravle op af skyttegraven…….

“Skolereformen skal betales af lærerne”.

“Flere undervisningstimer giver discount undervisning”.

“KL er fjernstyret af regeringen”.

Disse argumenter bruger Danmarks Lærerforening i deres mediekampagne for at bevare de gamle dyder og goder i Folkeskolen i forbindelse med den nye overenskomst mellem KL og Danmarks Lærerforening, der forhandles lige nu i Forligsinstitutionen.

Margrethe Vestager (R) (Vicestatsminister, økonomi- og indenrigsminister) tager til genmæle mod lærernes kampagne og fastholder skolereformen og helhedsskolen giver en anden undervisningsform og kommunerne og skolelederne skal have større frihed til at tilrettelægge undervisningen i deres skoler.

Christine Antorini (S) (Undervisningsminister) bakker op om sin ministerkollega, Margrethe Vestager (R).

Hun gik søndag til angreb mod Danmarks Lærerforening. Vestager beskyldte lærerforeningen for at skabe myter omkring regeringens forslag til reform af folkeskolen, der sigter mod at indføre heldagsskole.

Det er forkert at sige, at vores folkeskoleudspil fører til en dårligere skole – det er præcis det modsatte, vi vil,” siger Antorini til TV 2 News med henvisning til Danmarks Lærerforenings argumenter om, at en beskæring af lærernes forberedelsestid vil føre til ringere undervisning.

Jeg tror Anders Bondo Christensen og Danmarks Lærerforening må indse deres uindskrænkede privilegier til suverænt selv at tilrettelægge deres arbejdsdag er forbi.

Det er der mange gode grunde til…….

Det er ikke urimeligt at forlange en 37 timers arbejdsuge.

Der kræves ikke den samme forberedelses tid for en undervisningstime og det er der mange gode grunde til. Forberedelsestiden må tage afsæt i faget, lærerens rutine og tilgang til stoffet.

Et eksempel en dansklærer eller geografilærer med 25 års undervisningserfaring har ikke behov for samme forberedelsestid som en nyuddannet lærer, der møder ind til deres første undervisningstime……

Derfor vil en moderne ledelsesform betyde denne forskel kan udnyttes til flere undervisningstimer uden at drive rovdrift på den enkelte lærer eller give discount undervisning i Folkeskolen.

Kravet til regeringen, KL og den lokale skoleleder må være, der tages individuelle hensyn til den enkelte lærer, så der er den fornødne forberedelses til undervisningstimen, men heller ikke mere!

Det ekstreme bureaukrati som VK-regeringen og tidligere undervisningsminister Bertel Haarder (V) indførte, som elevplaner, test og tilsyn førte med sig, har ikke ført til en fagligt stærkere folkeskole. Til gengæld har flere møder og mere papirarbejde lagt beslag på en stor del af lærernes arbejdstid.

Her forventer jeg, at Christiansborg kommer lærerne i møde og sender et klart signal: Skal lærerne undervise mere, skal de selvfølgelig bruge mindre tid på politisk dikteret bureaukrati.

Jeg mener lærerne skal komme op af skyttegraven og erkende de faktiske forhold i Folkeskolen og ikke stædigt fastholde urealistiske gamle privilegier fra en fjern fortid.

Det runger hult når Dansk Folkeparti nu kritiserer regeringen for at angribe den “Danske Model”, fordi de to ministre prøver at argumentere for en skolereform. Det er IKKE en indblanding i overenskomstforhandlingerne.

Det er nye toner fra det populistiske parti, der i sommeren 2012 med største fornøjelse og velbehag indtog rigelige mængder af stegt flæsk hos den brandsigtede Amin Skov på Restaurant Vejlegården. Amin Skov er netop blevet et symbol kampen for den “Danske Model” skal ødelægges med dårligere løn, miljø- og arbejdsvilkår til følge!!!

Skolereform940_702170z

Fakta om folkeskolereformen:

  • 800 ekstra timer, så en skoleuge bliver 30 timer for 0. til 3. klasse, 35 timer for 4. til 6. klasse og 37 timer for 7. til 9. klasse.
  • Engelsk fra 1. klasse.
  • Ekstra lektioner i dansk, matematik, natur/teknik og valgfag.
  • Nye aktivitetstimer, hvor 5-9 timer om ugen skal have andet indhold.
  • 1 milliard kroner til efteruddannelse af lærere.

Kilde: Ministeriet for Børn og Undervisning.

Share This Post

Skriv et svar