Amin Skovs konkurs vrøvl…

Jeg mener det er noget forbasket vrøvl Amin Skov skriver i hans pressemeddelse om konkursen med Restaurant Vejlegården.

Jeg vælger at bringe hans pressemeddelelse bragt i Vejle Amts Folkeblad i dag, for i modsætning til Amin Skovs støttegruppe på Facebook, så er der åbent for andre synspunkter på min blog.

Vejlegården er gået konkurs

Den konfliktramte og brandramte restaurant Vejlegården er gået konkurs. Konflikten og senest branden har slået bunden ud af Vejlegårdens økonomi, forklarer den snart tidligere forpagter Amin Skov.

aminskov

Amin Skov udtaler:
Det er med stor beklagelse, at jeg må meddele, at Restaurant Vejlegården ikke længere kan opretholdes økonomisk og er derfor pr. 4 marts 2013 gået konkurs.

Igennem det seneste år har 3Fs konflikt mod Vejlegården kostet mange ressourcer. Dette har kunne mærkes især i den daglige drift og ikke mindst i vanskelighederne med at skaffe og tilføre kapital til virksomheden.

Min kommentar:
Det økonomiske grundlag var borte inden Amin Skov startede forpagtningen. Han overtog en en forpagtning fra den tidligere forpagter, der gik ned økonomisk – og dermed også hans gæld, da han er omfattet af virksomhedsoverdragelses reglerne. Det er senere gået op for Amin Skov og hans støtter.

Trods en massiv medie opbakning og dermed en ubetalelig reklame for virksomheden,  så lykkedes det for Amin Skov, at oparbejde et underskud på 800.000 kroner. (Dokumenteret i Arbejdsretten i november 2012)

Det skete med fulde huse til stegt flæsk, hvor borgerlige politikere stod i kø uden for Restaurant Vejle gården for at komme ind.

Efter branden den 21. december 2012 har Vejlegården mistet hele omsætningen og dermed det økonomiske grundlag. Og efterfølgende valgte Sydøstjyllands Politi den 21. januar at sigte mig for brandstiftelse og forsikringssvindel.

Dét har sat mig i skakmat: Sålænge jeg er sigtet, vil forsikringen ikke udbetale vores del af forsikringssummen. Og så længe jeg ikke har nogen forsikringssum at istandsætte for, kan jeg ikke åbne restauranten, så der igen bliver indtægter til lønninger, leje og varer.

Således har Vejlegården ikke haft nogen former for indtægt i nu over 2 måneder!

Desværre har politiet trods manglende beviser og – indtil videre – 11 ugers efterforskning stadig ikke tilbagekaldt sigtelsen, så vores forsikring kan komme igang.

2012 har været et meget svært år for Restaurant Vejlegården: 3Fs konflikt mod Vejlegården har svækket os økonomisk, og politiets langstrakte opklaringsarbejde og den opretholdte sigtelse mod mig har taget det sidste liv af virksomheden.

Min kommentar:
Det er en lovlig konflikt 3F har iværksat og det er sket på baggrund af Amin Skov har presset medarbejdere til at gå over til KRIFA, hvis ikke de gjorde det, så blev de fyret – og endelig så er det berettigede krav 3F har fremsat om manglende lønudbetalinger med videre.

Det er med stor ærgelse, smerte samt et trist sind, at jeg må tage afsked med en virksomhed, som vi har brugt enorme ressourser på, og med et fantastisk personale, som forhåbentlig finder nyt arbejde.

Min kommentar:
Det er ikke første gang Amin Skov prøver at gå konkurs.

Lukning af Restaurant Vejlegården er et nederlag for det danske samfund. Ikke kun på grund af tab af arbejdspladser, diverse skatter, afgifter mm. som Vejlegården bidrog med til samfundet. Men på grund af de sprækker hele sagen har givet retssamfundet i Danmark. Et retssamfund, der trods adskillige appeller valgte ikke at blande sig i hverken en faglig konflikt eller sætte spørgsmålstegn ved politiets sigtelse, som kom før beviser af nogen art!

Min kommentar:
“Frihedshelten” Amin Skov har valgt en konflikt, fyret medlemmer af 3F og brugt tiden på politisk propaganda arbejde frem for at drive en god og sund restaurant i Vejle. Hans politiske venner i Venstre, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance trak følehornene til sig og skippede “frihedshelten”, da han blev sigtet for brandstiftelse.

Men det står fast 3F har en lovlig konflikt mod Vejlegården og retssamfundet har vist sit værd i Arbejdsretten, hvor Amins Skov og KRIFA led et svidende nederlag i deres kamp for at bevise 3F førte en ulovlig konflikt mod dem.

Det er kun Amin Skovs venner og hans støttegruppe på Facebook, der kan give ham ret i, at 3F er skyld i hans konkurs…… Men de er uden for al sund logik og fanatiske i deres opbakning til “frihedshelten” fra Vejle.

Sandheden er vel bare, der er nogle der kan drive en restaurant og andre kan ikke….

Men det er værd at bemærke den “liden tue” der væltede læsset for Amin Skov Badrbeigi, det var hans venner i KRIFA, der senere på måneden ville indgive konkursbegæring, hvis ikke køkkenchefen på barsel fik sin løn…..

 

Share This Post

Skriv et svar