Venstre angriber folketingets formand….

Venstre, som oppositionens uformelle lederparti, er gået med i et angreb på Folketingets formand Mogens Lykketoft.

Venstres kritik er hovedsageligt, at der siden regeringsdannelsen i oktober 2011 løbende har været sat kritisk fokus på, at de enkelte ministre og ministerier ikke lever op til de vejledende regler for høringsfrister og svartider i Folketinget. Det har Mogens Lykketoft gentagne gange kritiseret regeringen for.

Oppositionen skyder på budbringeren. Lykketoft har begrænsede virkemidler at gøre godt med, når det kommer til at sætte en regering på plads. Det er ganske enkelt den forkerte mand, oppositionen angriber. Den burde i stedet kritisere Thorning for dybest set at svigte Folketinget og den formand, som hun selv har været med til at udpege,” siger politisk kommentator Thomas Larsen til Berlingske Nyhedsbureau.

Thomas Larsen kalder Lykketoft for en velfungerende og stærk formand for Folketinget.

Der er politisk agurketid og Venstre har let adgang til medierne, så derfor fortsætter partiet sin kritik mod magtapparatet og denne gang skal gå udover folketingets formand, når der ikke er en angrebsmulighed overfor regeringen. Det ville have klædt Partiet Venstre, at man havde forelagt formanden sin kritik inden man gik i dagspressen med den…….

Jeg har overværet mange folketingsdebatter via mit TV og der har jeg fået det indtryk Mogens Løkke er en fair, kompetent og dygtig formand for Folketinget.

Det er vigtigt for Venstre af fastholde presset mod regeringen, derfor kommer den “sølle” kampagne mod folketingets formand netop i agurketiden.

Enhedslisten meddelte fredag, at partiet vil fremsætte et beslutningsforslag, der sikrer, at et lovforslag ikke kan behandles i Folketinget medmindre, der har været en høringsperiode på mindst fire uger. Det skal dog være muligt at dispensere for dette, men kun hvis Folketinget konkret vedtager det, understreger Enhedslistens gruppeformand, Per Clausen (Ø).

Det mener jeg var den rigtige metode Venstre burde have fulgt, for at fremtvinge en konkret ændring i praksis for Folketingets arbejde.

 

Share This Post

Skriv et svar