Jeg er mod knæfald for muslimer………

Jeg bringer et indlæg fra Susanne Bjerrehuus i dag skrevet den 29. juli 2013 i EkstraBladet, fordi jeg er enig med hende i betragtningen om “gammel danskeres” knæfald for islam i Danmark.

Det er helt hen i vejret, at børnehaver ikke serverer svinekød, Hvidovre Hospital indfører halal retter, flere svømmehaller og skoler indfører kønsopdeling for at tilgode rettroende muslimer og der er tilløb til Sharia lovgivning i bydelsområder i flere danske byer.

Selvfølgelig kan problemet om kosten løses uden “gammel danskere” skal påtvinges halal kød på Hvidovre Hospital …..

Vi skal ikke påtvinges halal slagtet kød for at tilgodese 20.000 rettroende muslimer i Danmark. Hvor mange af dem er indlagt på Hvidovre Hospital?  Det kan løses ved Hvidovre Hospitals køkken en gang om måneden laver halal retter og fryser dem ned, så de rettroende muslimer kan få deres halal kød som frysemad. Der er rigtig mange pensionister i Danmark, der i dag må nøjes med frysemad og rigtig mange af dem er glade for den mad.

Selvfølgelig skal vores børn kunne spise svinekød i børnehaven. Jeg mener det kan løses ved de muslimske selv tager madpakken med i børnehaven, de dage, hvor der serveres ikke halal slagtet kød samt svinekød.

Der skal ikke være kønsopdeling i Danmark nogen steder og vi skal ikke have parallel samfund med sharia lovgivning. Der sætter jeg for alvor hælene i.

Vi har en grundlovssikret religionsfrihed i Danmark.

Det forpligter alle – også de 20.000 rettroende muslimer – som skal respektere det danske samfund hviler på den kristne tro, som også accepterer Islam, Ortodokse Jøder, Hinduer og Aser Guder og hvad den danske befolkning ellers må vedkende sig af trosretninger.

Men Islam er ikke hævet over den danske stat og kultur. Kan man som muslim ikke acceptere det, så må man flytte fra Danmark. Så nemt og enkelt er det.

Susanne Bjerrehuus skriver i en klumme på EkstraBladet:

Allahs_navn

I Allahs navn Kyllinger viet til Allah.

Imamer der beder bønner inden dyrene får skåret halsen over. Det kom som noget af en overraskelse i ugens løb, at vores supermarkeder i årevis kun har haft halalslagtede kyllinger i køledisken.

Og Hvidovre Hospital er gået 100 pct halal.

Selv vores børnehaver og skoler er i fuld gang med at afskaffe frikadeller og leverpostej. Velsignet kød er altså ikke det, der bliver Danmarks undergang, skrev Emma Jørgensen i et læserbrev. Nej Emma, det der bliver Danmarks undergang er den evige bøjen af over for en fremmed kultur. De små skridts politik. Salamimetoden.

Jeg nægter at reducere debatten til et spørgsmål om danskerne kan smage forskel på en almindelig slagtet og halalslagtet bøf. Det handler om, hvordan fremtiden skal se ud. Skal en fremmed religion dominere det offentlige rum? Kønsopdelte svømmehaller? Små piger i burka? Må drenge og piger ikke dele skoleklasse? Skal religionskritik forbydes? Er hunde og svin urene? Skal firmaer droppe julefrokosten? Må kristen mand og muslimsk kvinde gifte sig? Homovielser? Sharialove?

Ligesom med EU, hvor kommissionen og EU domstolen har det erklærede mål at nedbryde medlemsstaternes suverænitet. Her spørger vi også: hvor er vi på vej hen? Hvornår har den danske befolkning fået nok? ’Danmark har været et af de mest homogene samfund i Europa. Derfor virker overgangen til multikulturelt samfund skræmmende’, var der en mand som skrev.

Hvad bilder han sig ind. Vi skal ikke have et MULTI-kulturelt samfund. Jeg elsker den danske kultur, hvor kvinder og mænd er ligestillede, hvor man kan ligge topløs på stranden, hvor religioner kan leve side om side, hvor man klapper sin hund, drikker sig i hegnet og utroskab ikke straffes og homoer blive gift.

Vi har en særlig dansk kultur uden at man er sig særlig bevidst om den. Vi har brugt århundreder på at udvikle vores folkelige kultur, vi har i dag. Den skal ikke punkteres af alt, hvad der vælter ind over grænsen og slet ikke af en totalitær kultur, der tvinger os tilbage i udviklingen. Alle kulturer er IKKE lige meget værd. For det er de ikke set fra danskernes synspunkt. Der skal være plads til andre, men der er forskel på at tillade andre kulturer og så lade sig køre over af det. Og lige netop derfor er jeg fuld af foragt for de gammeldanskere, som bøjer sig i ørkenstøvet og bukkende og småfisende sælger ud af vores værdier. Som det skete under Muhammedkrisen.

For at redde deres egne markeder, kastede Arla Food sig i ørkensandet og bad om nåde. I jan.2006 indrykkede de annoncer i mellemøstlige aviser, at ’(vi) forstår og respekterer jeres reaktion. Ærede borgere, de år vi har haft i jeres verden har lært os, at retfærdighed og tolerance er fundamentale værdier i islam. Grundfoss direktør Niels Due Jensen, Hans Skov Christensen, Thøger Seidenfaden. Der var mange som solgte ud af ytringsfriheden. Det er nu engang ikke koranen, mullaherne, udenlandske ambassadører eller statsministeren, som beslutter hvad aviserne må trykke. Og en gruppe ambassadører skal ikke kunne kommandere statsministeren til møde, når det passer dem. De kan mødes med udenrigsministeren. Det er kommandovejen.

Respekt til Fogh. Respekt til Fl.Schmidt. Og A.P. Møller-Mærsk som bevarede tavsheden. Ved hjælp af terror fik islamisterne det som de ville have det. Dog kun i første omgang. For vi er mange der er vågnet op til modstand. Nu er vi selv i et overtolerant vestligt samfund ved at nå smertegrænsen.

Der bliver stigende modstand mod islamisering af vores hverdag.

Share This Post

Skriv et svar