Charles Darwin 200 år på torsdag!

“Darwin og hans afgjort mest berømte værk, Arternes oprindelse, der tillige her i 2009 skal fejres for sine 150 år på bagen, kan jeg på ingen måde påberåbe selv den mindste “ekspertise” i. Er bare kommet til at holde så meget af ham og hans naturhistorie“, det skriver Ejvind Larsen i Information den 10. februar 2009.

Han skriver videre:”I begyndelsen var naturen. Og naturen var hos gud. Og gud er naturen, der bliver sig selv bevidst i den naturskabning, som kalder sig mennesket. For rigtigt er det jo, at vi med selv den klogste chimpanse ikke kan dele forestillingen om, at vi har et sted i intetheden uden for alt, hvorfra vi kan begribe, beregne og beherske naturen, som var den et objekt uden for os selv“.

Læs hele Ejvind Larsens indlæg her…!

Jeg har aldrig læst bogen, men jeg har set citater og læst brudstykker undervejs i mit liv om hans syn på arternes oprindelse, som bragte os -menneskeligheden – ud over den “pastorale lære” om Gud havde skabt mennesket og alle dyr og planter her på vores “blå planet” jorden!

Forskeren Charles Darwin mente ikke, at hans evolutionsteori kunne bevise, at Gud ikke er til.

Et berømt Charles Darwin citat:”Mennesket er ikke blevet skabt i Guds billede, men er derimod et resultat af en lang udvikling af dyrearterne“.

Det er en brist, at jeg ikke har gået i realskole (Det hed skolen efter 7. klasse i min ungdom) og bagefter på gymnasiet, for så havde jeg tidligere fået kendskab til Charles Darwin og hans forfatterskab, skam for det!

Et stort tillykke fra mig med 200 års fødselsdagen den 12. februar 2009 og tillykke med 150 års jubilæet på udgivelsen af bogen “Arternes Oprindelse”, som jeg skal se at få læst i sin helhed.

Jeg vil anbefale dig at læse en artikel om Charles Darwin i Kristelig Dagblad, du finder den her…..! og på Wikipedia , hvor der er en kort beskrivelse af hans liv, find den her…!.

Share This Post

Skriv et svar