Til Danmarks lærere – kom ind i kampen!

Traditionelt har Socialdemokratiet, SF og De Radikale trukket mange lærerstemmer.

Men det lader det til, at et stort antal af lærerne vender regeringspartierne ryggen ved kommunalvalget 19. november.

Ved sidste kommunalvalg stemte syv ud af 10 lærere på regeringspartierne. Men her fire år senere er det kun hver tiende lærer, der er sikker på, at han eller hun vil give sin stemme til et af regeringspartierne.

Det viser en rundspørge foretaget af Danmarks Lærerforening for DR Nyheder.

39% af de adspurgte lærere har ikke besluttet sig endnu.

Men jeg bemærker det er Danmarks Lærerforening, der udført undersøgelsen.

Den frustration mærker jeg også i min lokale partiforening og i den lokale dagspresse. Men ved nærmere indsigt i lærernes synspunkter afdækkes der en fejlfortolkning af skolereformen af kommunen. Forvaltningen vil overføre pædagoger 50/50 til indskoling og overbygning, hvilket er helt hen i skoven.

Ellers er inklusionen af vanskelige elever, der giver de fleste frustrationer. Her skal kommunen sørge for de nødvendige timer og uddannelse af den enkelte lærer.

Rytterskolen i Brønshøj

Rytterskolen i Brønshøj

Og så det væsentlige i konflikten.
Lærerne har betragtet – og betragter fortsat – skolen som deres ejendom, som de har gjort siden Frederik 4. oprettede 241 såkaldte rytterskoler eller “De kongelige Skoler” i kongerigets 12 rytterdistrikter i årene 1721-27. Der blev oprettet mellem 10 og 25 rytterskoler i hvert distrikt. Skolerne fungerede som almueskoler for rytterdistrikternes børn.

Og alt for sent har de fleste lærere tilegnet sig IT-færdigheder, så de kan bruge nye undervisningsmetoder og dermed lade IT udstyr indgå i undervisningen i Folkeskolen.

Min opfordring til lærerne og Danmarks Lærerforening er kort og godt:

Kom nu ind i kampen og værd med til at gøre den danske Folkeskole til den bedste skole i verden! Stop klynkeriet og skab en rigtig god arbejdsplads på din folkeskole. Det er dit ansvar, kære danske folkeskolelærer!”

Share This Post

Skriv et svar