Venstre løber fra ansvaret og Dansk Folkeparti er tavst!

Sagen er dybt ulykkelig og jeg iler med at bringe Bjarne Laustsen opdatering på hans Facebook profil. Det mener jeg sagen fortjener.

Det er trist Venstre løber fra sit ansvar vedrørende den gældende lovgivning, der nu ændres på baggrund af denne udvisningsdom afsagt ved retten i Hjørring og der tidligere var fastsat af Udlændingenævnet.

Det er bemærkelsesværdigt, men ikke overraskende – at Dansk Folkeparti ikke har udsendt en pressemeddelelse om denne sag. Det er fordi Partiet har blod på hænderne i denne sag, for den stramning af udlændingeloven er Venstres betaling for indgåelse af finansloven til Dansk Folkeparti.

 

Bjarne Laustsen på Facebook

Udvisningssagen af Suthida og Im

Folketingsmedlem Bjarne Laustsen (S) besøger onsdag eftermiddag 13.11. Suthida Nielsens svigerforældre, Inger og Roland Nielsen, i Aabybro for at drøfte situationen efter at Im og Suthida måtte rejse ud af landet.

Kl. 17,00 skal Bjarne Laustsen mødes med støttegruppen for Suthida og Im på Mediecenteret, Søparken 2, i Aabybro for at drøfte, hvilke initiativer der kan tages for at de snarest kan vende tilbage til Danmark, som vil være fuldt fortjent efter den opbakning, som borgerne viste i stort tal ved fakkeltoget forleden.

Advokat Jens Bech, Hjørring, er kommet med skriftligt input til, hvad man kan overveje at gøre ud fra en juridisk vinkel.

”Det er jo meget positivt at justitsministeren vil ændre reglerne fremadrettet, således at en ægtefælle ikke skal udvises, hvis manden dør. Men det der bare er helt umuligt at forklare er, at den lille familie – Im og Suthida – som har fået danskernes øjne op for, at reglerne er helt i hegnet, ikke skal være omfattet af lovforslaget.”

”Det er også svært at forklare, at når der er opkrævet for meget i grundskyld, så kan man snildt lave en tilbageregulering, men når det drejer sig om mennesker, så kan man ikke. Det har jeg i hvert fald ikke gået i skole lang tid nok til at kunne forstå logikken i.”

Sagen er behandlet efter lovgivningen……

Im_nielsen

Sagen om den udviste syvårige Im er måske ulykkelig, men helt efter bogen, siger Amnesty til Jyllands Posten.

Det er barske billeder, når den syvårige Im Nielsen skal sige farvel til Danmark for at rejse til Thailand.

Og når hun græder i lufthavnen, fordi hun hellere vil blive hjemme i Nordjylland.

Men sagen er tilsyneladende foregået helt efter bogen.

Det fastslår jurist Claus Juul fra Amnesty International, der tidligere har arbejdet med tilsvarende sager.

»Sagen er afgjort efter bogen, og hvis man synes, at Im og piger som hende skal have lov til at blive, så skal reglerne laves om,« siger Claus Juul, der kalder sagen »ulykkelig«.

Familien udvises på baggrund af en afgørelse fra Udlændingenævnet, der mener, at familien har tættere forbindelse til Thailand end Danmark – efter at Ims danske stedfar døde af kræft sidste år.

»Det er præcist sådan, at reglerne er lavet. Vi har en regel om, at hvis man bliver skilt, så kan man ikke blive, hvis ens tilknytning er større til et andet land. Og ved dødsfald gælder – ifølge gældende praksis – det samme. Det er klart, at det føles som om, at man bliver straffet for, at ens ægtefælle er så fræk at dø af kræft, men hvis politikerne vil ændre det, så må de lave reglerne eller systemet om,« siger Claus Juul til Jyllands Posten.

Det er derimod ynkeligt at Venstres top med Lars Løkke og Kristian Jensen ikke vedkender sig deres personlige ansvar for udvisningen, for det er en VK-regering, der står fadder til den urimelige lovgivning der har udvist Im Nielsen og hendes mor.

Lars Løkke skriver på sin Facebook profil:

Venstres Inger Støjberg har kaldt justitsministeren i samråd om udvisningen af Im og hendes mor. Inger siger (og jeg er enig):

Vi skal have ændret loven, så velintegrerede ikke sendes ud af landet i tilfælde af dødsfald, som det netop er sket for Im og hendes mor. Derudover skal vi have fundet en løsning på, hvordan Im og hendes mor kan komme tilbage til Danmark igen.”

facebook_12_11-2013

Kristian Jensen skriver på sin Facebook profil:

Jeg går ind for en stram udlændingepolitik!
Men ikke en hjerteløs udlændingepolitik. Derfor er jeg glad for at Inger Støjberg har indkaldt Justitsministeren i samråd, så vi kan finde ud af om han har begået fejl i sagen om udvisning af Im Nielsen.

Han får svar på tiltale:

Ole MathiasenKristian – Jeg regner med, at du eller Løkke – går til regeringen og tilbyder dem en løsning/lovændring. Det er – når alt kommer til alt – jeres tidligere regering, som gav DF medhold i stramningerne – som betaling for støtte til Finansloven!

De regler, vi ændrer, er de regler, som eksisterede under VK-regeringen, da også Kristian Jensen(V) var minister. Det er regeringen, som har sagt, at det her er en ulykkelig sag, og derfor lægger vi op til at se på, hvordan vi kan ændre reglerne”, siger Morten Bødskov til Ritzau.

Share This Post

Skriv et svar