Søren Pinds politiske selvmål………..

De Konservative har ikke været med til at kalde Holger K. Nielsen i samråd, hvor den nye udenrigsminister skal forklare sin Cuba-bemærkning.

Det slår de konservatives udenrigsordfører Lene Espersen nu fast, på trods af at Venstres Søren Pind har hævdet det modsatte. Kilde: TV2 Nyhederne klokken 11:10.

tv2

Vi er ikke med i samrådsindkaldelsen. Det er et initiativ, der er kommet fra Venstre, siger Lene Espersen og fortæller at hun i går havde en samtale med Venstres Søren Pind. “Og der tror jeg, at vi har talt lidt forbi hinanden. Jeg forstod det sådan at Venstre indkaldte til samråd, og det kan alle partier gøre, og det har jeg fuld respekt for. Det vi er enige med Venstre i er, at Holger K. Nielsen som ny udenrigsminister skal kritiseres for som det første at nævne en diktaturstat i sin tiltrædelsestale”, siger Lene Espersen til TV2.

Kritikken fremføres også af prominente venstre profiler Bertel Haarder og Jens Rohde, der tager afstand fra Søren Pinds samråd.

Har Venstres Folketingsgruppe gået og forestillet sig, at udenrigsordfører Søren Pind kunne blive en god, ny formand for Venstre, når Lars Løkke Rasmussen på et tidspunkt trækker sig, så fik de sig en brat opvågnen i går.

Indkaldelsen af Holger K. Nielsen i samråd om nogle kvikke bemærkninger ved overdragelsen af udenrigsministerposten har sat Søren Pinds politiske dømmekraft i alvorlig tvivl.

Det ender med den dansende næstformand Kristian Jensen går styrket ud af kampen om at blive Venstres nye landsformand efter det politiske selvmål Søren Pind begår i disse timer.

Nu venter jeg på en pressemeddelelse fra dansk Folkeparti, der også undsiger Søren Pind………

Holger K. Nielsens svar på TV2 Nyhederne.

Det var en beskrivelse af de cubanske strande. Jeg gav Villy Søvndal en hængekøje og undte ham, at han kunne ligge der i solen og høre på vandet der bruste og nyde luften. Men Cuba er et diktatur, som jeg har vendt mig imod gennem årene og stadig gør det. Det er et diktatur, der er meget dårligt for det cubanske folk, siger Holger K. Nielsen til TV 2.

http://nyhederne.tv2.dk/politik/

 

Efterskrift!!!

TV2 Nyhederne i dag klokken 12:13.

Søren Pind (V) har netop meddelt, at han aflyser det samråd, som han i går truede med at ville indkalde til i kølvandet på Holger K. Nielsens overdragelsesstale til Villy Søvndal i Udenrigsministeriet.

Jeg havde ikke forestillet mig, at reaktionen ville blive så voldsom. Jeg har fået breve fra gode borgerlige mennesker, som synes, at et samråd var for meget. Det lytter jeg selvfølgelig til“, siger Pind til TV2 Nyhederne

Det sker efter en kammeratlig samtale med Lars Løkke på hans kontor i dag …….

Hun undskylder Dansk Folkeparti er bragt i denne situation.

Share This Post

Skriv et svar