God nyhed

Danmark har en ny statsminister inden for en måned, siger Hans Engell på Berlingske.dk

Hans Engell forudser Foghs afgang fra dansk politik inden for en måned

Det er da en god nyhed og hvad indebærer det!

Jo det indebærer en magtkamp mellem Lars Løkkeridder og Lene E. (Den talende kavalergang) om statsministerposten i en ny borgerlig regering efter Fogh Rasmussen.

Men der er en tredie mulighed, som nok ikke er særlig sandsynlig, men i min optik kunne Fogh overraske den danske befolkning med et nyvalg og dermed overlade til vælgerne, hvem der skal efterfølge ham.

Aktører som statsminister kandidater ville da blive Lene Espersen, Lars Løkke og Helle Thorning-Schmidt med Pia K. og Villy S. stående på sidelinien. Denne løsning kunne hindre en masse frustrationer mellem Venstre og Det Konservative Folkeparti i en ny borgerlig regering, men det kan også indebære et tab af regeringsmagten.

De Radikale og Liberal Alliance vil ikke få indflydelse, da de er på vej ud af dansk politik og Søren Amnitsbøll vil slet ikke deltage i valgkampen, for Søren A. vil ikke nå at indsamle de godt 22.000 stillere som Indenrigsministerriet og lovgivningen kræver.

Pia Kjærsgaard vil nok gå styrket ud af den valgkamp, men vil hun kunne bruge sin valgsejr til noget?

Ja…. det kræver en markant borgerlig sejr, hvor hun stadig kan bestemme, hvad der skal ske i dansk politik og navnlig hvad der ikke skal ske!

De Radikale skal have en markant leder for at overleve i den kommende valgkamp, om det er Margrethe Vestager, det ved jeg ikke, men hvis det er hende, så skal hun i medierne med markante synlige radikale mærkesager.

Hvis der skal ske et regeringskifte ved Fogh ’s afgang til Nato, så kræver det radikal medvirken, så derfor håber jeg også på et stærkt radikalt parti efter et kommende valg til Folketinget.

Share This Post

2 thoughts on “God nyhed

Skriv et svar