Hvad mener Venstre reelt om husleje regulering?

Søren Pind går nu i rette med en af de mest hellige køer i dansk politik – nemlig den stærkt omdiskuterede huslejeregulering.

Ifølge Berlingske medfører det hvert år, at en lang række lejere får sat deres husleje ned med tusindvis af kroner hver måned.

Hele huslejespørgsmålet er et udtryk for en dybt politisk regulering, som i meget høj grad stammer fra lovgivning fra omkring Anden Verdenskrig“, siger Søren Pind til avisen.

Venstreformand Lars Løkke Rasmussen tager nu dagen efter Pinds udmelding i Berlingske i klare vendinger afstand fra partifællen Søren Pinds tanker om et opgør med den danske huslejeregulering.

Det er ikke Venstres holdning, understreger partiets formand.

Nej, det er det ikke. Og han siger også i artiklen, at det netop er for egen regning. Og han forudsiger også, hvad jeg vil sige nu: Nemlig at det er ren Søren Pind, det der. Det er ikke Venstres politik. Jeg skrev faktisk selv til Lejernes Landsorganisation i sidste valgkamp og gjorde det meget klart, at hvis jeg blev genvalgt, så kunne lejerne – ligesom alle andre danskere – føle sig trygge ved de vilkår, der gælder“, siger Lars Løkke Rasmussen til TV2 Nyhederne.

Tilbage står der et centralt spørgsmål……..
Hvad vil Venstre efter et kommende valg, hvis partiet får regeringsmagten?

Søren Pind skyder en prøveballon af sted om ophævelse af lejeloven i en eller anden forståelse med Venstres partitop. Venstres partitop lurer på reaktionen i dagens medier og sender så formanden af sted i dag i TV2 nyhederne, for at skyde den effektivt ned, til beroligelse for de af Venstres vælgere, der bor i lejeboliger.

I bund og grund er det Venstres politik, som Søren Pind giver udtryk for, men hvis Venstre skal have regeringsmagten efter det kommende valg skal partiet fremstå som et socialt liberalt “arbejderparti” for at få tilstrækkeligt mange stemmer til regeringsmagten.

Mine tanker henføres til eventyret “Den lille Rødhætte og Ulven” med Venstre i ulvens rolle, det kan der ikke herske tvivl om.

Efterskrift……

Mine synspunkter underbygges af Ekstra Bladets artikel om forvirring i Venstres top om boligpolitikken, som jeg har læst efter jeg har skrevet dette indlæg.

Læs Ekstra Bladets artikel her ……. Venstre i total forvirring om boligpolitikken.

Share This Post

Skriv et svar