Den er gal med arbejdsmiljøet i posten.

Postfolk får oftere end andre skader, stress og sygdomme på grund af arbejdet, og de stoler mindre på chefen. Det viser flere undersøgelser om arbejdsmiljø.

Foto: Post Danmarks Fotoarkiv/Lars Schmidt

Foto: Post Danmarks Fotoarkiv/Lars Schmidt

Hvorfor ligger postbranchen nummer sjok, når det gælder arbejdsmiljø? Krise og fyringer får ofte skylden, men er det hele sandheden? Avisen.dk beskriver i en række artikler arbejdsmiljøet i Københavns Postcenter. Det sker på baggrund af interviews med mere end 25 nuværende og tidligere ansatte, tillidsfolk og mellemledere i postcenteret.

Seks ud af ti postfolk har smerter i arme og håndled, sygefraværet er næsten dobbelt så højt som gennemsnitsdanskerens og så har massefyringer ramt så hårdt, at næsten en sjettedel af den samlede styrke er skåret væk, skriver Avisen.dk i dag.

Det er blevet hårdere for postfolk. Postmængderne falder, og folk er bange for at blive fyret,” siger Henrik Lund, faglig sekretær ved 3F København.

Hos 3F København oplever man, at selvom medarbejderantallet er faldet med flere hundrede i Københavns Postcenter, får de stadig samme antal henvendelser om rygskader som tidligere.

Der er en årsag til de nye forhold i Post Danmark, men det burde ikke være en undskyldning for dårligere arbejdsmiljø!

Mængden af breve har således været stærkt faldende i de seneste år, hvilket har sat finansieringen af befordringspligten under pres.

Postmængderne er således faldet med en tredjedel siden 2000 og hele 10 procent årligt i de seneste to år, efterhånden som det traditionelle brev erstattes af elektroniske kommunikationsformer som e-mails, e-boks og sms. Et andet produkt, giroindbetalingerne, der tidligere var en kerneydelse på posthusene, er i meget stort omfang blevet erstattet af brug af andre betalingssystemer f.eks. PBS og af homebanking.

Postmarkedet forventes også i årene fremover at være kendetegnet ved faldende brevmængder. Aftalen om sikring af befordringspligten i et liberaliseret marked leverer et væsentligt bidrag til, at den landsdækkende befordringspligt også fremover kan løftes i et faldende brevmarked.

Indeks over udviklingen i brevmængder og girokort hos Post Danmark (1999=100).

Figur over udviklingen i brevmægder og girokort hos Post Danmark.

Kilde: Post Danmark.

Denne graf viser årsagen til Post Danmark i dag ikke har posthuse i alle Danmarks kommuner. Det er fordi kerneydelse Giro indbetalinger stort set er væk i dag. Det varer ikke længe inden det sidste posthus i egendrift lukkes af Post Danmark. Vi skal vende os til at gå i supermarkedet, legetøjsbutikken eller kiosken for at sende vores årlige brev.

Regeringen og Folketinget må erkende de faktiske forhold på brevmarkedet og vælge mellem en 6 dages postomdeling (Med statstilskud) eller et mindre antal ugentlige omdelings dage (uden statstilskud).

I virkeligheden har vi i dag 2 omdelings dage i ugen, fordi der omdeles reklamer 2 gange i ugen til de private hustande. På disse 2 dage medtages B-brevene.

Man kunne lave en abonnementsordning for de private kunder, der har behov for flere omdelings dage eller man kunne indføre en særlig takst for de breve, der skal omdeles uden for de to omdelings dage.

Hvis Folketinget fortsat vil have 5/6 dages omdeling til virksomheder, så må der følge penge med fra staten eller etableres en abonnementsordning for de virksomheder der har behov for daglig post.

Der vil om få år blive ændret i postdistributionen i Danmark, for det er uholdbart medarbejderne i posten skal betale med yderligere forringet arbejdsmiljø med de katastrofale følger, det får.

 

Share This Post

Skriv et svar