Mens vi venter………….

…… på samrådet i morgen.

Flere borgerlige medier har allerede dømt og fyret statsministeren.

http://youtu.be/MoJ2u2Srtic

Mit folketingsmedlem i Kalundborg kredsen skriver til mig:
Min vurdering er dog, at denne sag er en storm i et glas vand“.

Gruppeformanden for Socialdemokraterne Henrik Dam Kristensen beder om lidt saglighed og seriøsitet.

Pernille Skipper; Enhedslisten, stiller 15 spørgsmål til statsministeren. Inden statsminister Helle Thorning-Schmidt skal i samråd i morgen fredag, skal hun svare på en række skriftlige spørgsmål fra regeringens eget støtteparti, Enhedslisten. Se dem her på DR’s webside.

Peter Skaarup, Dansk Folkeparti, krydret med 30 års jubilaren Pia Kjærsgaards himmelvendte øjne,  fortæller os, at det er en meget alvorlig sag.

Venstres konfirmand Karsten Lauritzen fortæller os statsministeren altid skal tale sandt, for ellers kan vi ikke stole på hende. Det er meget mærkeligt han står så fast på sandheds idealerne, for det er han jo ikke vant til i sit eget parti Venstre.

Venstres formand og moralske statsminister (kandidat) Lars Løkke Rasmussen er IKKE kendt for at fortælle sandheden, ” Går den, så går det”, det er hans evige fremgangsmåde.

TV2’s politiske kommentator Henrik Qvortrup mener statsministeriets departementschef vil indgå i tjenestemandsundersøgelsen sammen med justitsministeriets embedsfolk, som betaling til Pernille Skipper og Enhedslisten. Han mener sagen er for lille til at vælte statsministeren.

Der er i sandhed lagt op til mediestorm i morgen på statsministeren.

17-01-2014: Åbent samråd om statsministerens rolle og viden i sagen om Retsudvalgets tur til Christiania

Folketingets Retsudvalg har kaldt statsminister Helle Thorning-Schmidt i samråd om statsministerens rolle og viden i sagen om Retsudvalgets tur til Christiania. Samrådet er åbent for alle og finder sted fredag den 17. januar 2014 kl. 13.00 i lokale 1-133 på Christiansborg.

Udvalget har bedt statsministeren redegøre for:

-hvorvidt, hvordan og hvornår statsministeren har været orienteret om dialogen mellem Statsministeriet og Justitsministeriet om informationerne til Folketinget vedrørende begrundelsen for aflysningen af Retsudvalgets besøg på Christiania, samt hvorvidt statsministeren har været involveret i denne dialog, samt

-dialogen mellem Statsministeriet og Justitsministeriet vedrørende informationerne til Folketinget om begrundelsen for aflysningen af Retsudvalgets besøg på Christiania med særlig fokus på Statsministeriets rolle og handlinger mellem den 19. november 2013 og afholdelsen af samrådet med justitsministeren om sagen den 10. december 2013, og om

-sin tilsynsforpligtelse over for regeringens ministre og herunder oplyse, om den forpligter hende til at gribe ind, hvis hun er vidende om, at en minister har afgivet urigtige oplysninger til Folketinget, og om tilsynsforpligtelsen er opfyldt i denne sag.

Derudover har Retsudvalget bedt statsministeren oplyse om sin og sit ministeriums ageren i og viden om sagen om aflysningen af Retsudvalgets besøg på Christiania, og hvad er ministerens holdning til forløbet både internt i regeringen og i forhold til Folketinget og offentligheden i øvrigt.

 

Share This Post

Skriv et svar