Jeg vil IKKE have en konkurrence stat………..

I de senere år er de sociale ydelser blevet sat ned, pensionsalderen hævet, efterlønnen skåret – alt sammen for at “redde velfærden” og beskytte dansk vækst mod mangel på arbejdskraft. Men de økonomiske prognoser, der lå til grund for beslutningerne, var fejlagtige.

Det er på tide, at de økonomerne erkender deres fejl……………..

bjarne

Men så heldige er vi ikke, for chefen i Finansministeriet er en stædig rad.

Finansministeriet iværksatte den 14. januar 2014 et miniudbud vedrørende en analyse af offentlig-privat samarbejde. Der var ved tilbudsfristens udløb den 24. januar 2014 modtaget fire tilbud på løsning af den stillede opgave.

Finansministeriet vurderede, at konsulentvirksomheden McKinsey & Company havde afgivet det samlet set mest attraktive tilbud. Det blev på denne baggrund den 3. februar besluttet og meddelt de fire konsulentvirksomheder, at McKinsey & Company havde vundet opgaven. (Departementschefen har været ansat i firmaet)

Finansministeriet har besluttet at genudbyde konsulentanalysen om offentligt-privat samarbejde,  det vil blive iværksat i løbet af uge 9.

På dansk hedder det kort og godt udlicitering………..

Finansministeren peger på et beslutningsforslag fra 25. februar 2011 af Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten.

Her hedder det:
Forslagsstillerne finder det afgørende, at man i den offentlige sektor altid har fokus på, hvordan man sikrer den højeste kvalitet til den lavest mulige pris. Det opnås nogle gange ved at konkurrenceudsætte og udlicitere, mens opgaven andre gange løses bedst og billigst i offentligt regi. Forslagsstillerne er derfor ikke imod konkurrenceudsættelse, da det giver en bedre pris og kvalitet for borgerne“.

Jeg mener:
Udlicitering betyder lavere løn og arbejdsforhold for de ansatte. Det er et absolut vilkår for at give et afkast til den private entreprenør, for så dårlig er den offentlige sektor ikke drevet i Danmark!

Det behøver vi ikke million rapporter til at belyse. Blå Bjarne kan spørge FOA og 3F om de hidtidige udliciteringer.

Dennis Kristensen, formand for FOA, skriver på Facebook:
Mandag offentliggjorde regeringens egen Produktivitetskommission sin rapport om blandt andet udlicitering, hvori de medgiver at der ikke findes noget sikkert belæg for, om udlicitering af de centrale velfærdsopgaver fører til højere kvalitet, lavere pris og øget produktivitet eller til det stik modsatte.

Og to dage efter viser det sig så, at Finansministeriet er i sving med at få sat fuld fart på udlicitering på disse områder.

Konsulentrapporten skal ikke bare analysere: »Det er centralt, at analysen munder ud i en række konkrete forslag (anbefalinger/tiltag/initiativer) i forhold til at forbedre bl.a. kvalitet og omkostningseffektivitet ved klassisk offentlig-privat samarbejde«.

På almindeligt dansk betyder det, at analysen skal indeholde helt konkrete forslag til, hvordan andelen af udliciterede opgaver kan øges. Citat slut.

Finansminister Bjarne Corydon og Benny Engelbrecht (S) brugte meget tid på at nedtone analysen i TV’s bedste sendetid. Det lykkedes ikke for dem, for der er en skjult blå dagsorden i Finansministeriet.

Jeg vil IKKE have en konkurrence stat………..

Selvom andelen af ældre forøges drastigst i de kommende år, så er det ikke ensbetydende med det koster proportionalt at drive ældreplejen i forhold til den stigende andel af ældre!

Jeg tror behovet i fremtiden for pleje først indtræder i en senere alder, hvilket ændrer på de nuværende forhold på plejeområdet. Der er masser af varme hænder til rådighed på arbejdsmarkedet, for inden der er gået få måneder er der faldet godt 40.000 ledige ud af a-kasserne, hvor de er henvist til en kummerlig tilværelse på kontanthjælp eller forsørgelse af deres samlever/ægtefælle, så det er ikke her Bjarnes problem ligger. Og skulle det være pengene mangler, så kan regeringen rulle Lars Løkke og Venstres ufinansierede skattelettelser tilbage, for de har kun skaffet arbejde til bankfolk, der hjælpe de velstillede danskere med at gemme dem i skattely.

 Jeg anbefaler:Modellerne har helt taget magten” på Information.

 

Share This Post

Skriv et svar