Chokerende læsning om NETS sikkerhed……………

Det er ikke kun it-specialister hos Nets, som har fuld adgang til databaser over brugen af betalingskort. Holdet af unge kundeservicemedarbejdere har samme ubegrænsede adgang – og misbruger det, afslører tidligere ansat, skriver Version2 i dag.

 

Det var normalt blandt ansatte hos Nets at misbruge adgangen til danskernes brug af betalingskort, for eksempel for at snage på kendte mennesker eller ekskærestens forbrug. Det fortæller en tidligere ansat til Version2.

Jeg er chokeret……….

Det kan simpelthen ikke være rigtigt at et kortsystem startet af danske banker har et så ekstremt dårligt sikkerhedssystem, så ansatte fra dag 1 kan rode i mine personlige indkøb og brug af betalingskortet.

Nu bilder jeg mig ikke ind, at jeg er interessant at overvåge, for det første er jeg ikke en kendis person og for det næste er mine penge begrænsede og levner ikke plads til de vilde indkøb.

Men princippet om, at alle med adgang til NETS systemer kan overvåge mine indkøb er dybt utilfredsstillende og jeg stiller krav om det ændres hurtigst muligt.

Version2’s artikel slutter med følgende tekst:

Version2 har bedt Nets om en kommentar til den tidligere ansattes beretning om datasikkerheden hos Nets. Den eneste melding, Nets ønsker at give, er, at alle ansatte skriver under på, at de kun må tilgå data, som er nødvendige for at løse arbejdsopgaverne, samt at de ikke må videregive data. Desuden er der krav om ren straffeattest, oplyser Nets“.

Det er dybt utilfredsstillende og det er bestemt ikke NETS sikkerhedssystem værdigt, at man ikke satser på på et sikkerhedssystem i virksomheden, som sikrer kunderne sikkerhed for deres brug af betalingskortet IKKE bliver kendt af en større personkreds.

I praksis har NETS intet sikkerhedssystem…….. da alle medarbejdere har tilgang til alt!

Share This Post

Skriv et svar