Vores frihed, Grundloven og D-Dagen

I går fejrede vi Grundloven, der blev givet af Frederik den 7.ende for 165 år siden. Den ophævede enevælden, hvor kongen alene regerede enevældigt. Grundlovsdag er en årligt tilbagevendende fejring af indførelsen af den første danske grundlov den 5. juni 1849.

grundloven-1945

Grundloven er revideret tre gange siden 1849. I 1915 fik kvinderne og tjenestefolk stemmeret.

Uddrag af grundloven:

Jeg oplister her de vigtigste paragraffer, som vi fejrer på grundlovsdagen.

§ 71
Stk. 1.
Den personlige frihed er ukrænkelig. Ingen dansk borger kan på grund af sin politiske eller religiøse overbevisning eller sin afstamning underkastes nogen form for frihedsberøvelse.

§ 72
Boligen er ukrænkelig. Husundersøgelser, beslaglæggelse og undersøgelse af breve og andre papirer samt brud på post-, telegraf- og telefonhemmeligheden må, hvor ingen lov hjemler en særegen undtaglse, alene ske efter en retskendelse.

§ 73
Stk. 1.
Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning.

§ 77
Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres.

§ 78
Stk. 1.
Borgerne har ret til uden forudgående tilladelse at danne foreninger i ethvert lovligt øjemed.

§ 79
Borgerne har ret til uden forudgående tilladelse at samle sig ubevæbnede. Offentlige forsamlinger har politiet ret til at overvære. Forsamlinger under åben himmel kan forbydes, når der af dem kan befrygtes fare for den offentlige fred.

 

Wikipedia skriver:

Allerede forud for grundlovens vedtagelse var der rundt om i landet afholdt såkaldte “folkefester” dels i anledning af indførelsen af stænderforsamlinger, dels til minde om stavnsbåndets ophævelse.

Da Danmark fik sin demokratiske grundlov i 1849 blev sådanne fester omdannet til grundlovsfester til minde om denne begivenhed. Da der forholdsvis kort efter skete en indskrænkning af den oprindelige grundlov i form af “den gennemsete grundlov” i 1866, udviklede grundlovsfesterne sig til politiske manifestationer både hos partiet Højre (der dannede grundlaget for regeringen) og hos partiet Venstre (der udgjorde oppositionen).

Ved de taler, der blev holdt ved disse sammenkomster henholdsvis forsvaredes og udtryktes angreb på de reguleringer, der var foretaget i grundloven. Et vidnedsbyrd om denne datos særlige betydning for dansk folkestyre var det, at det daværende parti Bondevennernes Selskab efter 1866 blev reorganiseret under J.A. Hansens ledelse som 5. juni folkeforeninger, som allerede i 1868 nåede op på 7.300 betalende medlemmer. En allerede i 1862 oprettet Jysk Folkeforening nåede under Lars Bjørnbaks ledelse op på ca. 10.000 medlemmer. Denne spændte situation fortsatte helt frem til “systemskiftet” i 1901.

En ny grundlov fik Danmark først 5. juni 1915, ved denne fik kvinderne valgret.

Danmarks tredje og gældende grundlov dateres 5. juni 1953. Grundlovsdag har således uforandret været den 5. juni lige siden den første grundlovs vedtagelse“.

Jeg var selv i Rørvig for at fejre dagen og hørte på taler, der hyldede vores frihedsrettigheder, hvor der i Danmark er frihed til at ytre sig under ansvar for domstolene samt forsamlingsfrihed. Det er to vigtige ting for vores demokrati og må i følge grundlovens 89 paragraffer, hvor §77 er vigtig for vores ytringsfrihed under ansvar, den kan “ingensinde forfægtes” af den verdslige magt.

Det er to ting, som folk uden for Danmark stadig myrdes for af deres magthavere.

D-Dagen startede klokken 02.00 i dag for 70 år siden.

Den anden og meget væsentlige årsag vi har frihed i Danmark er D-Dagen, hvor 170.000 allierede soldater besatte Normandiet i Frankrig. Der var 6.000 danske søfolk, der sejlede for England og USA under 2. verdenskrig, hvor en stor del af deltog i D-Dagen på allieret side. Aktionen kaldtes “Overlord” og kostede på dagen 12.000 allierede soldater og mellem 4- 9.000 tyske soldater livet i de voldsomme kampe om Normandiet.
155.000 allierede soldater angreb strandene i Normandiet for 70 år siden. De var støtte af 13.000 faldskærmssoldater, der blev landsat bag tyskernes stillinger.

155.000 allierede soldater angreb strandene i Normandiet for 70 år siden. De var støttet af 13.000 faldskærmssoldater, der blev landsat bag tyskernes stillinger. Kilde: Politiken

Politiken skriver i dag:

Men der skulle gå timer, før Hitler fandt ud af, hvad der var i gang.

Sammen med Eva Braun og en lille inderkreds havde han dagen forinden siddet i sin bayerske alperesidens Berghof og diskuteret film og den store verden til langt ud på natten.

Ifølge Hitlers rustningsminister, Albert Speer, havde ingen derfor vovet at vække Hitler, da han ankom til Berghof klokken 10. De øverstbefalende i den tyske værnemagt troede også i begyndelsen, at der var tale om en afledningsmanøvre.

Ifølge Hitlers personlige adjudant, Hauptsturmführer Otto Günsche, modtog Føreren dog allerede klokken 8 to af sine generaler med ordene: “Mine herrer, dette er invasionen. Jeg har hele tiden sagt, at det var der, den ville finde sted”.

Det sidste passer ikke nødvendigvis. Hitler havde det med at tilpasse sine forudsigelser til virkeligheden, og ingen turde modsige ham“.

Danmark var neutral før krigen og under det meste af 2. verdenskrig besat af den tyske værnemagt. Den kaldte Danmark for flødeskumsfronten, fordi den danske modstand mod tyskerne var begrænset af de danske frihedskæmpere kamp for dansk frihed og regeringens samarbejdspolitik, kort fortalt.

Danmark blev benyttet af Hitler og den tyske værnemagt til at rekreere tyske soldater, primært fra østfronten, hvor der krigen igennem var voldsomme kampe mellem tyskerne og russerne. Danmark forsynede under krigen Tyskland med store mængder fødevarer.

Danmark og danskerne slap nådigt gennem 2. verdenskrig set i forhold til krigens voldsomme begivenheder i de andre europæiske lande og i Tyskland, der var totalt udbombet efter krigen af de allierede fly og de meget voldsomme kampe med russerne i øst.

Først sent i krigen ophørte samarbejdspolitikken med tyskerne og det danske politi arresteret og dets opgave overtaget af den tyske hær.

Den danske rationering af dagligvarer.

Kaffen og sukkeret havde været rationeret i 13 år, da handelsminister Aage Rytter (1900-61) ophævede restriktionerne med bekendtgørelser, der trådte i kraft 1. oktober 1952 for kaffens og 24. oktober 1952 for sukkerets vedkommende.Den sidste rationering på kul og koks blev ophævet med endnu en bekendtgørelse, der trådte i kraft 27. januar 1953, og hermed var det slut med efterkrigstidens rationering på dagligvarer.

 

Det er, de to begivenheder, vi skal takke vores danske frihed for.

Share This Post

Skriv et svar