Nej til Dansk Folkepartis dobbeltmoral…

Jeg er enig med Özlem Cekic, der skriver på Facebook i dag:

Jeg vil til enhver tid kæmpe for retten til at klæde sig, som man vil, og bestemme over sit eget liv. Vi skal ikke acceptere, når en jøde bliver chikaneret, fordi han har kalot på. Og heller ikke, når en kvinde får hivet sit tørklæde af. For mig er frihed nemlig også retten til forskellighed“.

df_chikane


“Jeg synes fortsat, at Danmark skal være et frit land, hvor man selv må bestemme, om man vil have tørklæde, kalot, eller kors på“.

Frihed tilhører ikke kun dem, som vi deler værdier og kultur med. Frihed betyder, at der er plads til alle uanset etnisk, social, religiøs eller seksuel forskellighed. Og at frihedsrettighederne gælder for alle er jo netop det, der definerer vores demokrati. For mig som demokrat, er det rigtige valg det valg, man SELV tager, uanset om det er at sige nej eller ja tørklæde, kalot eller kors“.

Jeg kan ikke acceptere Pia Kjærsgaards udlægning af påklædningen i “DAGENS CITAT” ovenfor…….

Hun mener: “En muslimsk kvinde, der bærer hijab og tørklæde, selv er skyld i hun bliver antastet på gaden, men derimod er jødiske mænd uskyldige, når de bærer kalot som religiøst ikon“.

Hvad er det dog for et menneskesyn Pia K. har?

Selvfølgelig skal muslimske kvinder ikke antastes når de bærer hijab eller tørklæde, ej heller er det rimeligt at etniske danskere kommenterer det på gaden overfor kvinderne, eller forsøger at hive tørklædet af dem. Det skal simpelthen ikke finde sted i Danmark!

Det er mindre end 100 kvinder der bærer hijab i Danmark, så derfor kan det ikke være et problem, heller ikke for Pia Kjærsgaard, der jo ikke ved om den pågældende kvinde bærer det frivilligt, eller er tvunget til det.

Alle – også jøder – har ret til at bære religiøse symboler på offentlige og private steder i Danmark.

Vi har religionsfrihed jævnfør vores grundlovs § 67 til 70, hvor § 67 beskriver: “Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden. ”

Danmark har tilsluttet sig Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, hvis artikel 9 giver ret til frihed for tanke, samvittighed og religion. Dette indbefatter retten til at skifte religion eller overbevisning, samt til at følge sin religion eller overbevisning ved tilbedelse, undervisning, praksis og overholdelse, under visse begrænsninger der er “foreskrevet ved lov” og er “nødvendige i et demokratisk samfund”.

Pia Kjærsgaard og ligesindede danskere må smide deres snæversyn i skraldespanden og sætte sig ind i lovstoffet omkring religionsfrihed.

For mig der er religionsfriheden fundamental, uanset og det drejer sig Folkekirken, Indre Mission, Islam, jødedommen, eller andre religioner.

Efterskrift

Tørklædet er en kristens tradition og Englands dronning bærer det med glæde. Tak til Anne Sophia Hermansen og Daniel Rosenqvist for billedet.

Tørklædet er en kristens tradition og Englands dronning bærer det med glæde. Tak til Anne Sophia Hermansen og Daniel Rosenqvist for billedet.

 

Share This Post

Skriv et svar