Dansk Folkepartis mexikanske kampagne……

Et eksempel på Dansk Folkepartis kampagne:

Dansk Folkepartis kampagne mod Helle Thorning er usmagelig.

Dansk Folkepartis kampagne mod Helle Thorning er usmagelig. DF burde være stolt af Danmarks statsminister var et bud på en EU Præsident.

 

Jeg har tyvstjålet dette indlæg fra Facebook, fordi det viser den mediekampagne der foregår i disse timer fra Dansk Folkeparti for at få Lars Løkke som statsminister i Danmark.

Magnus Heunicke på Facebook i dag klokken 15:41:

gaa_af

Hov, hvad er det for nogle spansk klingende navne, der pludselig blander sig i diskussionen om dansk politik på de sociale medier? Det undrede jeg mig over. Se her, hvad jeg opdagede..

Hvis man gerne vil have en kampagne til at sprede sig viralt på Facebook og Twitter, skal der jo være nogen mennesker, der gider at dele den. Det ved de fleste.

En af mine venner gjorde mig opmærksom på Dansk Folkepartis nye kampagne mod regeringen, hvor de opfordrer os til at gå af, så Lars Løkke kan komme tilbage.

Kampagnen er en del af DF’s efterårsoffensiv, der også har købt store reklamepladser med Thulesen Dahl i byerne.

Og den har fin succes. Mange bruger deres hashtag og gentager deres budskab på Twitter og Facebook.

Men ved I hvad jeg sjovt nok opdagede? DF-kampagnen med det danske “folkekrav” om, at regeringen skal gå af, bliver spredt fra Twitter-kontoer… i Mexico.

Med blot et par klik kunne jeg se, at det er mexicanske navne som Alexa Martinez, Julia Fuetes og Ricardo Soles gladeligt deler DF’s kampagne. Endda med danske ord (!)

Nu kan det jo ikke afvises, at mexicanerne virkelig inderligt ønsker sig Lars Løkke tilbage som Danmarks statsminister. Og at de måske endda har været på Google translate for at ramme præcis de rigtige, danske ord.

For man kan vel ikke forestille sig, at det er Dansk Folkeparti, der betaler mexicanske Twitter-konti for at dele deres kampagne, så den kommer til at ligne det virale hit, de havde planlagt? For så er der jo ikke tale om, at DF endnu en gang har ramt rigtigt og sat gang i en folkestemning. Så er det vel nærmere en mexicansk spamrobot, som DF har betalt for at påvirke dansk politik..

Share This Post

Skriv et svar