Danmark i væbnet konflikt i Irak…………

… jeg må ikke kalde det krig, hvilket jeg mener dækker det bedre!

Det er jeg belært om på Facebook af gode Facebook venner.

Forsvarsministeriet fortolker det således:

Begrebet ”krig” anvendes typisk ikke længere i den folkeretlige terminologi, som Danmark og øvrige lande anvender om nutidens militære operationer.

Ifølge Geneve-konventionerne, der er en del af den humanitære folkeret, taler man i stedet om, hvorvidt staten deltager eller er part i en ”væbnet konflikt” og om konflikten er international (dvs. en konflikt mellem to eller flere stater) eller ikke-international (dvs. af intern karakter)“.

Folketinget vedtog Danmarks deltagelse med 7 F16 jagerfly i Irak klokken 9:31 og klokken 10:37 lettede 8 F16 jagerfly fra Skrydstrup mod basen i Kuwait.

Folketinget vedtog Danmarks deltagelse med 7 F16 jagerfly i Irak klokken 9:31 og klokken 10:37 lettede 8 F16 jagerfly fra Skrydstrup Flyvestation mod basen i Kuwait. Det ene F16 fly vender tilbage, når de når basen i Kuwait. Så håber jeg det 8. F18 jagerfly, når hjem til Danmark igen?

Der er gået politik i den“, sagde Uffe Tang, politisk redaktør i DR, efter at den ventede afstemning om udsendelse af syv F16-fly til Irak i aftes blev udskudt og sendt tilbage til Forsvarsudvalget.

Venstre vil statuere et eksempel og vise, at partiet ikke blot er stemmekvæg. Det er en alvorlig beslutning, der skal tages med et hårdt tidspres. Der er stillet mange spørgsmål, og de borgerlige synes, at regeringen har været svær at have med at gøre“, siger den politiske redaktør.

Jeg vil stramme hans udtalelser og sige, det her er ren valgkamp fra de borgerlige partier, intet andet.

Man vil for en hver pris udstille regeringen med manglende handlekraft og manglende vilje til at gøre noget ved de hjemvendte islamister, om man så skal gå på tværs af det danske retssamfund.

Derfor havde Lars Løkke også travlt med at forklare i medierne, at Danmark skulle sende F16 jagerfly til Irak, medens regeringen forhandlede om det med USA. Bagefter klynkede Venstre over statsministeren  holdt pressemøde om regerings standpunkt, inden hun gik i forsvarsudvalget og bad om mandatet der. En slags tilbagebetaling til Lars Løkke, der også havde brudt kutymen i den slags sager.

Venstre ved man, hvor man har.
Det er tydeligt efter Lars Løkke blev formand for partiet Venstre, at “målet helliger midlet” om man så skal overtræde internationale konventioner og retssamfundets normer, så gør Venstre gerne det.

De borgerlige Partier, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti, Konservative og ikke mindst Venstre ville have en sammenkædning mellem flyudsendelsen og de danske islamisters deltagelse på Islamisk Stats side i konflikten i Irak og Syrien. Den fik de så ikke i følge udenrigsminister Martin Lidegaard.

De borgerlige bruger risikoen for en dansk islamist skal skyde et dansk F16 jagerfly ned, som et påskud til at fastlægge en ny domstolspraksis, for at dømme hjemvendte islamister fra krigen i Irak og Syrien efter paragrafferne 101 0g 102 i straffeloven, der omhandler “landsforrædere”.

Det er mere end en teoretisk tanke, for de danske F16 jager fly vil flyve uden for Islamisk stats rækkevidde med deres raketter, helt konkret  i 5 kilometers højde………….. Det udstiller de fire borgerlige partiers indsats i Folketinget i går og i dag.

Set ud fra mit ståsted, så har de borgerlige “skudt sig selv i foden”!
En islamist dømt efter “landsforræder paragrafferne” kan maksimalt få 16 års fængsel! Derimod, hvis de dømmes efter “terror paragrafferne”, så kan de få en livstids dom!

Kender jeg Dansk Folkepartis retsordfører Peter Skaarup ret, så krummer han tæer i skoene i disse timer, for det har han helt givet overset!!!! (Han råber altid i Folketinget op om højere straffe……)

Ekspeditionen koster mere end en milliard gode danske kroner og måske mere –  ingen kender den konkrete sum i dag. De var efter min bedste overbevisning bedre brugt til at hjælpe de enorme flygtninge strømme, der er et resultat af “Islamisk Stats” hærgen i Irak og Syrien. Danmark er for lille et land til at være en krigsførende nation.

Vi har tabt alle krige fra Christian den 4. tid, bortset fra en enkelt i Slesvig i 1848, hvor vi vandt en kortsigtet sejr over “tysken”.

 

 

Share This Post

Skriv et svar