Man skal ikke gøre nar……………….

……….. af mennesker med en lav historisk viden…….

Pia_historie

Jeg har tidligere beskrevet Pia’s manglende indsigt i den amerikanske historie, så derfor undlader jeg det her……..

Men netop i tilfældet med Pia Kjærsgaards (DF) kritik af Ole Bornedals TV serie “1864” er det nærliggende.

Af en dansk top politikker må man forvente – forlange – et historisk kendskab til de emner, som man udtaler sig om. Det er ikke tilfældet med Pia Kjærsgaard, der buldrer sin kritik ud over Ole Bornedals “syndige hoved“.

Hun fastslår på TV2 Deadline i den bedste sendetid med himmelvendte øjne, at der har ikke været sigøjnere (Romaer) i Danmark før og under krigen i 1864. De kom langt senere til Danmark spyrer den ildsprudlende drage fra Dansk Folkeparti ud over de danske medier, der ukritisk sluger alt , hvad Pia Kjærsgaard bruger i hendes “værdikamp”. Ole Bornedal fremstiller dem som positive mennesker tordner damen fra Holte videre.

Men Pia Kjærsgaard tager grundlæggende fejl!

Det er Ole Bornedal, der har fat i fakta, fordi han har begået et godt research arbejde om det i sit forarbejde til TV Serien “1864”.

Historien kort om Romaerne –  tidligere kaldet sigøjnere.

Allerede i 1533 kom de første angreb fra den danske konge Christian 2., der befalede, at alle romaer skulle udvises fra riget inden tre måneder. Enkelte gange har kongen beordret dødsstraf til de illegale indvandrere. Han udsendte et brev, hvori han beskyldte mange adelsmænd for at have hjulpet romaerne. I brevet stod der, at alle, der hjalp romaer, skulle straffes – samt at de, der dræbte en roma, kunne beholde hans ejendele. Hvis kongens mænd ikke adlød loven og anholdt romaer, kunne de stilles til ansvar og afkræves erstatning for de “skader romaerne lavede i deres område”.

Fra 1536 kunne sigøjnere jages som fredløse, som man kunne dræbe uden at blive retsforfulgt, og i 1736 besluttede Christian d. 6. (i den holstenske fattiglov), at voksne sigøjnere af hankøn skulle straffes med livstid i tugthuset, hvis de ikke frivilligt forlod Danmark, mens pågrebne sigøjnerkvinder skulle fængsles i tre uger på vand og brød, og derefter smides ud af landet. Børn af sigøjnere skulle tages fra deres familie og døbes og genopdrages som ’tjenestefolk eller lærlinge’, i følge bl.a. Romnet.dk og Faktalink.dk.

Romaerne rejste nu rundt i små grupper, så de ikke var så nemme at finde. Kong Frederik 2. skrev et nyt brev om romaerne med en noget mildere tone end Christian 2. Peder Oxe blev sendt fra København til Jylland for at hente romaerne til København, hvor de skulle arbejde som smede og som matroser på galejerne.

I 1578 skrev biskoppen i Odense til sine præster, at de ikke måtte ægtevie romaer, og at de skulle begraves uden for kirkegården, som om de var tyrkere, dvs. ikke kristne. I 1589 blev loven om udvisning fra Danmark igen taget op. Nu med økonomisk straf til de romaer, som ikke rejste ud af landet.

De fleste historiske optegnelser om romaer i Danmark er gentagne kongelige ordrer om, at de skal udvises, og det fremgår deraf, at det lykkedes en del at forblive i landet.

Fra 1740 er kilderne ret beskedne. Først i 1824 udgav N.V. Dorph, St.St. Blichers ven, i Viborg et “Rotwelsk Lexicon” over taternes sprog med mange romaniord.

Ti romafamilier fra Slesvig-Holsten blev boende i Jylland, da Bismarck vandt krigen i 1864. Deres særprægede navne i telefonbogen viser, at der er mellem 4.500 og 6.000 efterkommere. Der er over 20.000 i hele Danmark.

I 1858 ophævedes livegenskabet i Rumænien. Mange romaer havde været livegne på de store godser, og blev “sat på porten” uden mulighed for at ernære sig. En del endte som proletariat i de rumænske storbyer, hvor industrialiseringen tog fart. Andre vandrede bort i søgen efter indtægt, og nogle kom til Danmark.

Derfor har Ole Bornedal ret og Pia Kjærsgaard uret.
Der var romaer i Danmark under krigen i 1864, derom hersker der ikke tvivl. Fremstillingen af romaerne i serien kan altid diskuteres.

Jeg har i skrivende stund ikke set 2. afsnit af TV serien, men jeg glæder mit til det. Derfor skal jeg undlade at bedømme den del af TV Serien.

ekko_film

Ole Bornedal afviser både højre- og Venstre fløjen i, at han politiserer i TV serien.

Han siger han har forsøgt at skildre krigen og rædslerne ud fra de historiske fakta med dramatiserede figurer med de historiske korrekte citater. Han mener Pia Kjærsgaards modstand mod serien bunder i de paralleller man kan drage mellem Dansk Folkepartis indvandrer politik i dag og Romaernes levevilkår under 1864 krigen.

Jeg tror, at det handler om, at Pia Kjærsgaard føler sig udstillet, når hun hører den nationalistiske retorik, som tv-seriens karakter Monrad f.eks. med ordrette historiske citater bruger. Det er jo hendes egen nationalisme, hun bliver konfronteret med. Og derfor bliver hun fornærmet“, forklarer Ole Bornedal i Ekstra Bladet.

Tom Buk-Swienty er en dansk historiker, journalist og forfatter, der blandt andet er kendt for sine to bøger om den dansk-tyske krig i 1864, Slagtebænk Dybbøl og Dommedag Als

Tom Buk-Swienty er en dansk historiker, journalist og forfatter, der blandt andet er kendt for sine to bøger om den dansk-tyske krig i 1864, Slagtebænk Dybbøl og Dommedag Als

Jeg vil anbefale Pia Kjærsgaard at se DR’s udsendelse “Slagtebænk Dybbøl – Historien om Slaget ved Dybbøl i 1864“, så hun kan få et nuanceret billede af krigen 1864. Der er hendes historiker og fortfatter Tom Buk-Swienty til bogen Slagtebænk Dybbøl” konsulent. Den giver i min optik en god beskrivelse af det svidende nederlag i 1864 og baggrunden for det. Der skiller 1. afsnit af Ole Bornedals “1864” sig ikke ud fra.

Info om  udsendelsen:Dokumentarfilm om de to danske brødre og officerer, Ernst og Emil Schau, der deltager i Slaget ved Dybbøl 18.april, 1864. Brødrene har koner og børn i København, og gennem deres breve fortælles historien om livet som soldat i det iskolde og undergangsprægede felttog, som den danske hær er ude i i vinteren 1864“.

 

Efterskrift om Romaerne….

I 1930’erne og under 2. Verdenskrig udsattes romaerne for forfølgelse særligt i Tyskland og Østeuropa. Ofte blev romaerne henrettet uden videre, og hele landsbyer blev udslettet. Andre blev sendt i koncentrationslejr – mellem ½ og 1 million romaer menes dræbt under “Porajmos” – “fortæringen”. Der findes stadig overlevende romaer fra kz-lejrene, og der arrangeres udstillinger i forbindelse med den årlige Auschwitz-dag i Danmark.


Annonce.


banner_4

 


 

Share This Post

Skriv et svar