Uønskede gæster eller klemte flygtninge?

Jeg håber, der er tale om en journalistisk stramning, for primært er det sådan, at flygtninge er uventede gæster eller uinviterede gæster frem for at være uønskede,” siger Mette Gjerskov til TV 2 News.

Det er ikke Socialdemokraternes generelle synspunkt, at flygtninge er “uønskede gæster,” som partiets udlændinge- og integrationsordfører Mette Reissmann, ellers har sagt til Jyllands-Posten.

Tidligere DSU-formand Camilla Schwalbe, folketingskandidat Anne Paulin og politisk ordfører på Københavns Rådhus, Yildiz Akdogan (Nu medlem af Folketinget efter Karen Hækkerup) tager afstand fra Mette Reismanns fortolkning af flygtninge.

integration

En ting er man forsøger at stække Dansk Folkeparti og Venstre i deres fremmedhad, men man behøver ikke overgå de partier, Mette Reismann.

Martin Henriksen – (DF’s integrationsordfører) – var ikke sen til at kommentere Mette Reismanns udgydelser i Jyllands Posten med et bredt veltilfreds smil om munden. Han lignede en “hankat”, der havde fået ½ liter piskefløde. Det bekymrer mig voldsomt!

Det er svært at genkende – eller forstå – regeringens flygtninge politik efter den svada Mette Reismann er citeret for i Jyllands Posten i går. Jeg afventer et klart dementi fra hende, når hun kommer hjem efter udlandsrejsen i denne uge, subsidiært, at hun fratages posten som integrationsordfører for Socialdemokraterne.

Det kan og skal ikke være Socialdemokraternes politik.

I en verden med over 50 mill. flygtninge, så er det en pligt for Danmark og danskerne at huse flygtninge. Uanset hvad Venstre og Dansk Folkeparti måtte mene.

Selvfølgelig skal vi forhindre menneskehandlere/smuglere, at eksportere velhavende syrere til Danmark for penge!

Men vi skal passe på de rigtige flygtninge……….

Share This Post

Skriv et svar