Julen starter i dag………

1.ste søndag i Advent er startskuddet til jul i kirken og også på mit website.

jul_logo

Jeg bekender mig til den kristne tro og den traditioner uden at overdrive det, som for eksempel Indre Mission gør det. Julen er fest, der har oprindelse i fortidens solfest bedrevet af hedninge og aser troende. En fest til ære for solen vender tilbage fra vinterens mørke og dagene bliver længere.

Jul er en årlig højtid i lande, som fejrer Jesu fødsel den 25. december i det meste af verden. I visse ortodokse lande og den koptiske kirker fejres julen 6. januar, der er 25. december i den julianske kalender. I Danmark foregår den primære fejring aftenen før, juleaften den 24. december, fordi dagen efter den gamle nordiske tidsregning begynder ved solnedgang . Også liturgisk begynder dagen aftenen før (1. vesper) og fejres med midnatsgudstjenester. Julehøjtiden forener ofte fejringen af Jesu fødsel med andre traditioner, som fejrede midvinter.

Adventstiden er den måned – og de fire søndage – der går forud for julefesten og er forberedelse til fejringen af Jesu komme til jorden (inkarnationen). Og til stille adventshygge. Dagen før juleaften hedder lillejuleaften.

Julen har en lang række traditioner, som varierer fra land til land. Moderne traditioner er krybbespil, mistelten, juletræ, udveksling af gaver, fortælling om julemanden og julekort til venner og familie med ønsker om “glædelig jul og godt nytår”.

De traditionelle julefarver er grangrøn (stedsegrønt), snehvid og blodrød.

Share This Post

Skriv et svar