En model for beskatning af boligen, Søren Pape?

Den konservative leder Søren Pape Poulsen forsøger med al kraft at vende den konservative nedtur. Det er al ære og respekt værd.

Et af værktøjerne er et besøg hos en husejer Sebastian, der bor i et 111 m2 hus i Lyngby sammen med sin kone og to børn. De betaler nu 26.000 kroner om året i grundskyld. I 2018 vil det beløb stige med yderligere 5.000 kroner. Det er på trods af at den lokale Konservative borgmester, Sofia Osmani, har sænket grundskylden. Men så længe staten ikke vil give ro om boligejernes økonomi, så fortsætter himmelflugten.

Foto Søren Pape.

Foto Søren Pape.

Sebastian og hans familie regner nu på, om det kan blive boende i længden. Vi er som samfund ved at beskatte folk ud af deres eget hjem. Det er på ingen måder i orden. Vi vil skabe ro om boligejernes økonomi og fastfryse grundskylden.
Kilde: Facebook den 9. december 2014.

Vi kan vel blive enige om ejerboliger skal være en boligform fremover i Danmark og ikke en uhæmmet omfordeling af værdierne i det danske samfund.

De danskere der boer i landets største byer kan se frem til en enorm gevinst på adskillige mill. kroner netto, hvorimod andre i udkants Danmark kan se frem til tab på deres bolig. Set i de lys er det vel rimeligt der betales en skat der står i forhold til omfordelingen? Villaer på Frederiksberg er steget med 74%, Gentofte 31% og København med 24% på 5 år. Det skal ses i sammen med den generelle økonomiske krise i samme periode.

Der er ikke for alvor nogen discountområder med billige boliger på Frederiksberg. Her har man den store pengepung frem, når boligen skal betales. Og ser man over de seneste fem år, er Frederiksberg kun blevet dyrere og dyrere. På denne femårsperiode er huspriserne steget med 74 procent, og Frederiksberg er dermed den kommune, hvor der har været mest skred i boligpriserne.

I januar 2009 kostede en Frederiksbergvilla 24.000 kroner pr. kvadratmeter, mens den i januar 2014 var oppe i 42.000 kroner pr. kvadratmeter. Kilde: http://bolignyheder.boligsiden.dk

Har de konservative en model der kan hindre boligers salgsprisers himmelflugt til skade for det danske samfund?

Share This Post

Skriv et svar