Nej til dansk signal politik………

Med denne tegning vil jeg opfordre til respekt for andres religiøse tro, uanset om den person du møder er muslim, hinduist, kristen, buddhist, katolsk, aser troende eller en anden trosretning.

others_profets

Det vigtige er ikke at gøre nar af hinandens religion eller religiøse symboler, men om vi bidrager til det danske samfund i respekt for og med hinanden.

Derfor mener jeg Folketinget og regeringen overreagerer i forhold til terroraktionen i Paris. En aktion som jeg tager meget stærkt afstand fra.

Men jeg mener ikke Folketinget skal gå i panik og lave hovsa love med baggrund i den terroraktion.

Derimod mener jeg, man skal sørge for alle – også de muslimske unge mænd – bliver værdsat i det danske samfund, at de får en uddannelse og ikke mindst et godt job!

Det er den sikre vej ud af problemet med danskere i krigen på ISIS side i Syrien og mod danskere begår terror i Danmark.

At landets justitsminister nu er hoppet med på Venstres og DF’s ide om danske krigere i Syrien skal dømmes efter landsforræder loven er trist. Jeg havde en større forventning til hende.

Det er ren og skær signal politik….

Hvordan skal politiet kunne registrere hvem der skyder mod danske fly og hvem der deltager i krigen i Syrien på ISIS side? Og dermed løfte bevisbyrden i en dansk retssal?

De danske fanatikere finder andre rejseruter end de nu kendte til Syrien og det selvudråbte ISIS Kalifat i Syrien og Irak udleverer ikke deltager lister til det danske politi.

Share This Post

Skriv et svar