Merete Riisager (LA) mangler et politisk budskab……

Der er mange måder at leve på, nogle er uforståelig for mig, ligesom andre ikke bryder sig om mit singleliv……… Men er det ikke op til det enkelte menneske selv, at bestemme sin livsform  og ikke mindst sit samliv med sin partner, eller ægtefælle?

Det mener jeg bestemt, det er……. Der er vel kun et krav man kan stille, det er det skal ske inden for lovgivningens rammer………

Men det er IKKE Merete Riisagers – MF for Liberal Alliance –  opfattelse, for i mangel af en lødig politisk udmelding på sit partis vegne, så er hun begyndt at interessere sig for statsministerens ægtefælles job.

Ja du læser rigtigt.


 

merete_La


Hun skriver på Facebook:
Jeg har det virkelig underligt med, at Helle Thornings mand med al sandsynlighed kommer i det britiske parlament ved det kommende valg i Storbritannien.

Jeg kan ikke slippe følelsen af, at vi her har at gøre med en form for moderne aristokrati, hvor man indtager politiske topposter i Europa – det ene land eller det andet land – det er ikke så vigtigt, det er magten, der er i centrum.

Politikerne kommer så langt væk fra de mennesker, de skal lede, at de ikke længere kan hverken se, høre eller mærke dem. Vi har at gøre med karrierepolitikere, hvor hele familien er engageret i den politiske stratosfære – ingen har sin daglige gang blandt arbejdende mennesker, der mærker lovgivningen på egen krop.

Uanset Helle Thornings farve, er det en udvikling jeg ikke bryder mig om. Jeg er egentlig fløjtende om politikere er unge eller gamle, akademikere eller maskinarbejdere, men jeg ønsker mig flere “rigtige mennesker” på Borgen. Folk, der har levede liv bag sig, og som ikke glemmer det, det øjeblik, de skriver under på Grundloven.

Det vil gavne den politiske kuldslåethed, som vel nok er det værste ved Christiansborg“.

Mvh. Merete

Lad mig først dvæle lidt ved Merete Riisager baggrund, for hun må tilhøre den gruppe mennesker, som hun efterlyser på “Borgen”, men nej, det gør hun ikke………

Hendes CV fortæller:

Merete Riisager Andersen, født 1. marts 1976 i Aarhus. Gift med SRI Manager Mogens Pedersen.

Medlemsperiode
Folketingsmedlem for Liberal Alliance i Fyns Storkreds fra 15. september 2011.
Kandidat for Liberal Alliance i alle opstillingskredse i storkredsen fra 2011.
Kandidat for Radikale Venstre i Odense Sydkredsen fra 2006 til 2010.

Parlamentarisk karriere
Børne- og undervisningsordfører og uddannelses- og forskningsordfører fra 2013, ligestillingsordfører fra 2012, integrationsordfører 2013-2014, EU-ordfører 2011-2013 og indfødsretsordfører 2011-2012. Formand for Ligestillingsudvalget fra 2012. Gruppesekretær 2011-2012.

Uddannelse og erhverv
Cand.mag.pæd., Københavns Universitet, fra 1997 til 2003.
Manager, Work Life Learning, LEGO, fra 2010 til 2011.
Manager, Learning & Change, PricewaterhouseCoopers, fra 2007 til 2010.
Konsulent, Work Life Learning, IMS Assima A/S, fra 2004 til 2007.
Medarbejder, Reformsekretariatet, Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet, fra 2003 til 2004.

Tillidshverv
Medlem af aftagerpanelet ved Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet 2008-2011.

********************

Kære Merete Riisager …….

Hvad er dit problem?

Jeg kender mange levebrødspolitikere i den borgerlige lejr, hvis du ikke selv har fået øje på dem, så vil jeg gerne hjælpe dig at få sat navne på dem.

Hvad statsministerens mand laver er ligegyldigt for det danske demokrati, ligesom det er ligegyldigt, hvad din ægtefælle Mogens bedriver, så længe det er inden for lovens rammer.

Og hvad er et rigtigt menneske?

Er det kun dem/den, som du kan personificere dig med?

Når man læser dit CV på folketingets webside, så er du ikke mere i kontakt med jævne mennesker med 8 års skolegang end landets statsminister er. Hun har trods alt solgt bagerbrød i Bilka, det er mere end du kan fremvise.

Bunder dit skriv i et nag af misundelse fra din side?

Det er en kedelig sag for dig 😉

 

Share This Post

Skriv et svar