Mette vil tvinge Dansk Folkeparti til at tage ansvar!

Det tegner umiddelbart som en umulig opgave, for Dansk Folkeparti opgiver gerne sine sociale valgløfter for at få tilgodeset sit ønske om grænsekontrol og stramninger for asyl- og flygtningepolitikken.

Tegning Roald Als i Politiken

Her får partiet god hjælp af “hardlineren Inger Støjberg”, som forsøger at placere Venstre til højre for Dansk Folkeparti på området.

Mette Frederiksen afviser alternative flertal  om dagpenge og væksten i den offentlige sektor.

Hun siger til Berlingske: “Man skal i mine øjne holde Kristian Thulesen Dahl fast på, at det er hans valg, at Lars Løkke Rasmussen er statsminister i Danmark. For han kunne have truffet et andet valg. Så selvfølgelig skal vi ikke have en situation, hvor DF peger på Løkke, og at Thulesen så tror, at han kan lave politik med alle mulige andre”.

Det har medført en del kritik af Mette Frederiksen fra Rød Blok og fagbevægelsen, hvor Dennis Kristensen (FOA) skriver på sin Facebook profil: “Jeg forstår ikke Mette Frederiksens argument for ikke at ville bruge det flertal, der på en række områder er i Folketinget udenom regeringen.

Det gavner på ingen måde de ledige og de, der mister dagpengeretten, at Mette afviser at bruge det alternative dagpengeflertal, fordi hun vil have Dansk Folkeparti til at tage ansvar ved at indgå aftale med regeringen om fremtidens dagpengesystem.

Så bliver politik til internt Christiansborg-fnidder og parti-taktik i stedet for forbedringer for almindelige danskere 🙂 ”

PIOPIO’s forsvar for Mette.

Mette Frederiksen vil behandle DF, som var partiet en del af regeringen: Enten må partiet støtte op om Løkkes politik, eller også må det vælte ham. Kritikken af Frederiksen fra venstrefløjen hviler på fantasiforestillinger“, skriver PioPio.dk, som mere eller mindre er officielt talerør for Socialdemokraterne.

Han fortsætter:Rent statsretligt fremgår det af Grundlovens § 3, at den lovgivende magt ligger hos Folketinget og Regeringen i forening, og § 22 siger, at ingen lov er gyldig, før den er stadfæstet (underskrevet) af den ansvarlige minister. Man kan altså ikke gennemføre lovgivning, som regeringen er imod. Så hvis regeringen ikke vil støtte loven, må Folketinget vælte regeringen gennem et mistillidsvotum“.

**********

Jeg mener……….

Men det må så betyde Dansk Folkeparti bliver tvunget til at stemme for et mistillidsvotum mod den siddende smalle Venstre regering, subsidiært må regeringen godkende loven.

For man kan vel ikke forestille sig Dansk Folkeparti vil indgå politiske aftaler sammen med de øvrige partier uden om regering for efterfølgende at den pågældende ressortminister og regeringen vil nægte at underskrive loven.

For så vil partiet for alvor blive udstillet for signalpolitik for selv den mest fanatiske tilhænger af Dansk Folkeparti.

Det er ikke det værste der kunne ske.

Jeg er grundlæggende uenig i den strategi som PIOPIO og Mette Frederiksen argumenterer for.

Det er muligt at fremsætte beslutningsforslag i Folketinget, som tvinger regeringen til at fremsætte de relevante love, eller modsat gå af.

Pilen peger ikke Kristian Thulesen Dahl, for ligesom med regeringsdannelse og minister poster, så har han en undvige plan for Mettes strategi.

Dansk Folkeparti har kun et mål, det er at udstille Socialdemokraterne.

 

 

 

Share This Post

Skriv et svar