Danmark yder alt for lidt til flygtningene.

Når Europa ikke hjælper, er det ikke fordi vi ikke har ressourcerne, det er fordi vi ikke vil bruge dem. Det er dybt tragisk. Måske bliver det virkelig flygtningestrømmen der får has på det humanistiske Europa. Ikke på grund af flygtningenes adfærd eller tilstedeværelse, men på grund af vores egen uvilje til at stå ved vores principper når det virkelig gælder“, det skriver Maja Spang-Hanssen på Facebook i dag.

madeleine

Det er jeg meget enig med hende i og det synspunkt forstærkes af DR Deadlines udsendelse i går aftes med deltagelse af Anders Ladekarl fra Dansk Røde Kors og kunstneren Madeleine Kate McGowan. Hun har opholdt sig på Lesbos og filmet flygtningestrømmen og dermed oplevet problemet på sin krop.

Flygtningelejrene på den græske ø Lesbos er under et enormt pres.
Det blev klart dokumenteret i aftenens udsendelse og det er frygtelige vilkår flygtningene lever under på den græske ø. En mor fortæller hun ikke har penge, vand eller mad til sig selv og sine børn. Der er til dato kommet 270.000 flygtninge til øen. Det gælder for hovedparten af flygtningene.

Flygtninge sover under åben himmel og er drivvåde på grund af regn.
Det er kun et spørgsmål om tid før der sker dødsfald i større stil i disse lejre. Den danske regering har mere travlt med med at smide flygtninge ud af Danmark, samt lovgive om yderligere stramninger i flygtninges vilkår her.

bliv_væk

Det er som om den smalle regering med Inger Støjberg i spidsen, ivrigt sekunderet af Dansk Folkeparti, slet ikke har forstået problemets omfang? Det er katastrofalt for Danmark og danskerne!

Løser man ikke problemerne i nærområderne, så vil vi se en flygtninge strøm mod EU og Danmark, som jeg i skrivende stund slet ikke har fantasi til at forestille mig. Lige uden for EU’s grænser står der 4 millioner flygtninge, der potentielt er på vej mod EU på grund af sult, nød samt en kommende vinter i nærområderne!!!!!

antal_flygtninge

Kilde – Folkekirkens Nødhjælp.

Hver dag byder på nye grufulde billeder af druknede flygtninge i Middelhavet, desperate flygtninge på banegårde og flygtninge, der udmattede hviler sig i parker, på banegårde og i krat i det sydlige og østlige Europa.

Størstedelen af flygtningene kommer fra Syrien, hvor krigen har fordrevet mere end 12 millioner fra deres hjem – heraf befinder otte millioner sig stadig i det krigshærgede land.

Dermed vil se en flygtningestrøm, der langt overstiger det, som vi har set til dato.

Der er krige i Afrika, i Afghanistan, Asien og flere konflikter i Mellemøsten, der betyder, der er over 50 mill. flygtninge i verden.

Det den danske regering svinger sig op til det er at fratage en muslim det danske statsborgerskab, ak ak…. og ve.

Indsatsen i nærområderne skal styrkes for at mindske flygtningepresset mod Danmark, mener regeringen. Men når regeringen skal til pungen for at bidrage med penge til flygtningene, så foretrækker den skattelettelser til de rige danskere, skam Jer der inde i regeringskontorerne.

Danskerne er utilfreds med indsatsen.

Danskerne er utilfreds med indsatsen.

Den tidligere regering har bidraget med 1.012.006.210 kroner – eller godt én milliard over 4 år.  Det viser en ny oversigt, som Information har fået fra Udenrigsministeriet.  Tallene dækker perioden siden 2012 og de foreløbige udbetalinger i 2015.

Dertil kommer de 70 millioner, som udenrigsminister Kristian Jensen (V) netop har bebudet, hvoraf FN’s fødevareprogram WFP får 30 millioner og FN’s flygtningehøjkommissariat UNHCR 25 millioner. Der er behov for langt flere penge.

Cirka 28.800 flygtninge og migranter er rejst ind over de danske grænser i de seneste fem uger. Det vurderer Rigspolitiet på baggrund af oplysninger fra politiet i Sønderjylland og på Lolland-Falster. Tallet er ret usikkert, og det er et minimumstal, noterer Rigspolitiet om de rejsende, der er kommet hertil siden 6. september, skriver dr.dk den 12. oktober 2015.

Det tal vil blive meget højere, hvis regeringen ikke får sendt penge til nærområderne meget hurtigt, så levevilkårene bedres betydeligt der.

 

 

 

Share This Post

Skriv et svar