Ny ledelse på vej i LO

Kære venner, det er hurtigt nået ud til flere medier, at jeg og den nye politiske ledelse i LO, i dag, har valgt at afbryde samarbejdet med fire personer i LO’s administrative ledelse.

Det har været en svær beslutning, men i den politiske ledelse er vi enige om, at afskeden med de pågældende medarbejdere har været nødvendig, for at sikre en ny start.

Jeg nævnte det i min tale på kongressen; jeg har store ambitioner på fagbevægelsens vegne, vel at mærke sammen med den nye politiske ledelse i LO. Vi vil meget og vi har heller ikke lagt skjul på, at vi både har modet og viljen til forandring, for at nå de mål vi har – til gavn og glæde for LO’s medlemmer; forbundene og Jer alle sammen derude.

Jeg er sikker på I godt forstår, det er nogle hektiske dage og at det ikke er muligt, hverken at skrive her el. nå jer alle på mail …. jeg skal nok ‘nå jer’ i løbet af kort tid.

Bedste hilsner og godnat

lizette_risgaard_LO
Lizette Risgaard

Avisen.dk skriver: “De fyrede er sekretariatschef Finn Larsen, cheføkononom Jan Kæraa Rasmussen, kommunikationschef Kenneth Thue Nielsen og udviklingschef Morten Madsen, som har modtaget deres opsigelse, som efter planen først skulle offentliggøres på mandag“.

Der er ikke sket meget under Harald Børsting. LO har mistet megen indflydelse og det er ikke kun det faldende medlems tal der er årsag til det. Harald Børstings ego og pragmatismen så stor, så han har været en usynlig formand.
Det er også kendetegnende at det er “Dennis Modsat” og Kim Simonsen, der beklager hendes handling.
Det er Lizettes ansvar at overveje den måde, hun vil skabe et nyt LO på“, siger Kim Simonsen til Avisen.dk. En defensiv og uværdig holdning fra den næsten arbejdsløse HK forbundsformand, hvis fornemste opgave er at være kransekagefigur i HK uden egentlige arbejdsopgaver.
Jeg blev rigtig overrasket. Det er meget dramatisk. En ting er, at man selv indflydelse på at sætte et nyt hold, men noget andet er at skille af med hele ledelsen“, siger Dennis Kristensen til TV2 News.

Lizette Risgaard
Lizette Risgaard er 55 år.

Hun kommer til LO’s formandspost fra posten som næstformand i LO.

Som næstformand for LO siden 2007 har Lizette Risgaard været medlem af LO’s daglige ledelse og hovedbestyrelse samt haft ansvaret for blandt andet arbejdsmarkedspolitik, arbejdsret, arbejdsmiljø, ligestilling og miljøpolitik samt Fagbevægelsens Interne Uddannelser. Hertil kommer medlemskabet af en række bestyrelser, råd og nævn.

Hun suppleres med de politisk valgte i LO’s daglige ledelse, Ejner K. Holst (57 år),  Arne Grevsen (59 år),
Nanna Højlund (54 år) og Morten Skov Christiansen (33 år).

 

Share This Post

Skriv et svar