Det blev et nej………

Danskerne har stemt nej til ophævelse af retsforbeholdet………..

Der er forhandlinger på Marienborg i dag, hvor alle partier skal fortælle vores statsminister om, hvordan Danmark kommer videre efter folkeafstemningen i torsdag.

Tillykke til Nej partierne med valgresultatet.

Et klart nej, men det deler Danmarks befolkning op i to næsten lige store andele af ja og nej til EU, derfor er det nødvendigt vi tager EU seriøst mellem valgene og ikke kun debatterer EU hvert femte år eller når der folkeafstemninger om EU spørgsmål.

Socialdemokraternes formand Mette Frederiksen lancerede synspunktet i går aftes efter valgresultatet var kendt, det er jeg enig med hende i.

3_dec_2015

Mette Frederiksen mener danskernes beslutning kræver, at vi nu fokuserer på tre ting: 

  • For det første må konklusionen ikke blive, at vi isolerer os herhjemme. Vi er kun stærke, når vi arbejder sammen. Fælles udfordringer kræver fælles løsninger. Det opgiver vi ikke troen på.
  • For det andet skal vi sikre en mere direkte europapolitisk debat. Ikke mindst om de problemer, EU ikke løser godt nok i dag. Det handler om den aktuelle flygtningekrise, hvor Europas svar har været utilstrækkeligt. Det handler om social dumping, hvor EU skal skabe tryghed på arbejdsmarkedet – ikke det modsatte.
  • For det tredje har vi en vigtig opgave, der handler om situationen her og nu. Alle må tage en del af ansvaret. Det gælder ikke mindst regeringens parlamentariske grundlag. Vi er parate til at indgå i diskussionen om, hvordan Danmark bedst muligt kommer videre.

Selvom jeg personligt stemte nej til EF i 1972 er jeg nu overbevist tilhænger af EU og ser intet alternativ til vores deltagelse her……..

Jeg mener vi nu skal tage kampen op mod Dansk Folkepartis EU modstand, som også er tilstede hos Socialdemokraterne, der er splittet op i to næsten lige store andele af ja og nejstemmer, som grafikken ovenover viser.

Vi skal drøfte…..

  • Hvordan skal EU udvikles i fremtiden?
  • Hvad vil vi danskere med EU?
  • Hvad kan EU gøre bedre for alle europærere?
  • Vi skal ikke drøfte medlemskab af EU. For vi er medlem og vil også fremover have stor gavn af et medlemskab i et samarbejdende Europa. Det er vores bedste garanti mod krig i vores verdensdel og samtidig sikkerhed for vi kan sælge og eksportere til hele Europa.

Vi går nu en spændende tid i møde. Det er uvist hvilke resultater der opnås i de kommende forhandlinger både i Folketinget og i EU, Europol med videre.

Politiforbundets formand sagde fredag til TV2 News, at en parallelaftale giver problemer i den daglige politiefterforskning på tværs af grænserne, det er dog meget for sent han kommer med den udmelding.

Jyllands Posten har analyseret sig frem til………

Det er en overraskelse for mig........

Information skriver:
Det er altid øjenåbnende at læse ledere i Jyllands-Posten. Avisen formår som regel at bidrage med både overraskende og originale holdninger, som man slet ikke anså for mulige. Jyllands-Postens leder oven på torsdagens folkeafstemning er ingen undtagelse. Som hidtil eneste medie har Jyllands-Posten nemlig gennemskuet den egentlige årsag til, at danskerne stemte nej ved torsdagens valg om afskaffelsen af retsforbeholdet: Skylden ligger hos Socialdemokraterne og særligt Helle Thorning-Schmidt. Jamen, hun er jo hverken statsminister eller partileder længere, vil mange måske indvende, men netop her kan Jyllands-Posten nuancere debatten:

Valgets tale er også en bekymrende mistillid til den politiske klasse som sådan. Den har især ét navn: Helle Thorning-Schmidt. Det kan sagtens tage en generation at dulme erindringen om hendes skrupelløse løftebrudspolitik i SRSF-regeringen,” skriver Jyllands-Posten. Citat slut.

Hvis jeg skal følge Jyllands Postens logik, så vil jeg i flæng nævnte Dansk Folkepartis seneste løftebrud:

  • Før valget afviste Dansk Folkeparti at skære i folks ydelser. Nu er partiet med til at skære i kontanthjælp.
  • Et kalrt og tydeligt valgløfte om en 0,8% vækst på finansloven. Dansk Folkeparti opgiver kravet om vækst, hvilket betyder færre penge til velfærd i 2016 og fremover.
  • Omstillingsbidrag, der fjerner 2,5 milliarder kroner fra kommunerne i 2016.
  • Dansk Folkeparti stemte i fredag (4.12.2015) mod den røde bloks forslag om at droppe minusvæksten i kommunerne frem mod 2019. Det betyder, at kommunernes de kommende år mister 25 milliarder kroner. Man skal være medlem af Dansk Folkeparti for IKKE at forstå det koster på den kommunale velfærd.
  • Dansk Folkeparti (DF) svigter de ældre. Partiet har glemt alle løfterne til ældre i finanslovsforhandlingerne. Ældre milliarden er duer på taget. DF fjerner 2,5 mia kroner fra kommunerne og tilfører en ældre milliard – hvilket giver en minusvækst på 1,5 milliard alene i 2016. Det kan alle forstå går ud over kommunernes service overfor de ældre og borgerne i særdeleshed.

Det fortier Jyllands Posten……..

Share This Post

Skriv et svar