Og hvad skal vi så bruge det til?

For første gang bedømmer vælgerne Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen til at være den dygtigste partileder. Sidste år løb Kristian Thulesen Dahl med æren, men nu giver hver femte dansker DF-lederen dumpekarakter. Mette Frederiksen stryger ind på en fornem andenplads, mens Lars Løkke Rasmussen skraber bunden i selskab med Søren Pape og Morten Østergaard, skriver Ugebrevet A4 i dagens udgave.

A4_karakterbog_2015

Rød lejrs ledere får i gennemsnit 5,14 på trods af den radikale leder Morten Østergaard ligger et mulehår over venstres leder! Blå Bloks ledere får i gennemsnit 4,3.

Hvad skal vi så bruge det til, når befolkningen alligevel stemmer borgerligt.

En af Danmarks smalleste regeringer gennem mange år med 34 mandater er ved magten i form af den mindst populære venstre leder Lars Løkke Rasmussen ved roret. Han ligger et mulehår over bundskraberen, den konservative leder Søren Pape Poulsen.

Tager man udgangspunkt i den borgerlige grundtanke så er Venstre regeringen en succes, for det er lykkedes at beskære kontanthjælp, hjælp til flygtninge, nedsættelse af registreringsafgiften, og den er i gang med at ødelægge de danske kyster med byggerier i strandkanten, ødelægge vandmiljøet med øget sprøjtning og gødning, samt nedsætte Danmarks klimamål fra 40 til 37% vedvarende energi i 2020 samt fjerne store beløb fra forskning om det.

Den største sejr Venstre regeringen har besået er tyveriet fra de danske kommuner, hvor man fjerner 2,5 milliarder i 2016, der øges til 7,5 milliarder i 2019. Det er sket med stemmer fra Dansk Folkeparti, der har fået 1 “ældre” milliard for at lægge stemmer til det. Alle med en smule matematisk indsigt kan se hvor de penge ender, nemlig til at dække huller i kommunernes budgetter efter tyven har været der!

Finansloven er vedtaget – de Konservative fik indløst førsteprioriteten med en fastfrysning af grundskylden for boligejerne, og Liberal Alliance fik sænket registreringsafgiften for personbiler, fik Dansk Folkeparti den såkaldte “værdighedsmilliard” på ældreområdet.

Det mislykkedes i første omgang at fjerne boligydelse til de ældre medborgere, da sagen blev opdaget i utide! Det var ikke en regnefejl i finansministeriet, men en bevidst politisk handling at fjerne mellem 5 – 8.000 kroner i boligydelse til Danmarks svagest økonomisk stillede pensionister, der er tvunget i dyre plejeboliger. Både statsminister og finansminister har udtalt, at denne besparelse kan bruges til skattelettelser.

Dansk Folkeparti fejrer udskydelse af denne sag til foråret som en sejr.
Men fakta er pengene skal findes. De Konservative i form af Brian Mikkelsen er på TV2 News i dag og fortælle at de rigeste pensionister skal have en skattenedsættelse for partiet vil støtte Dansk Folkeparti. LA ønsker at lette topskatten, som partiets betaling for at udskyde sagen om boligydelsen.

DF_Flygter_boligydelse

 

Jeg forudser det kan blive vanskeligt for statsminister og finansminister at indfri løfterne om skattelettelserne og for Dansk Folkeparti at ændre forslaget om beskæringer af de ældres boligydelse.

Det bliver et varmt forår i Blå Blok

 

Share This Post

Skriv et svar