Har Socialdemokratiets ledelse tabt hovedet?

Socialdemokraterne går ind for frihed, lighed og solidaritet mellem verdens folk, og derfor sikrer socialismen globale borgerrettigheder for alle …

Det er bestemt ikke indarbejdet i lovforslag nummer 87. Og det har ikke været debatteret med medlemmerne i Vestsjælland, hvor jeg bor……..

Socialdemokraterne stemmer for et lovforslag, der betyder mange børn og kvinder efterlades til usikre forhold i flygtningelejre, hvor vold, voldtægt, dårlige sanitetsforhold, mangel på mad er daglig kost, om man så må sige.

Lovforslag nr. 87 er et ud af mange lovforslag, der skal sænke antallet af asylansøgninger….

Tidligere er er der skåret meget i integrationsydelse, se fakta om den nederst i mit blogindlæg…

Fakta om Lovforslag nummer 87.

Folketinget førstebehandlede i går (13. januar 2016) regeringens forslag til en stramning af udlændingeloven. Regeringen har flertal for sit forslag, da de øvrige borgerlige partier samt Socialdemokraterne har sagt, at de stemmer for. De radikale SF, Enhedslisten og Alternativet er imod. Her er lovforslagets punkter:

  • Adgangen til familiesammenføring til udlændinge med midlertidig beskyttelse udskydes fra et til tre år.
  • Adgangen til at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse skærpes.
  • Varigheden af opholdstilladelser begrænses. Flygtninge med konventionsstatus for to års ophold, flygtninge med beskyttelsesstatus får ét år.
  • Reglerne om inddragelse af flygtninges opholdstilladelse strammes.
  • Der skal betales gebyr ved indgivelse af ansøgninger om bl.a. familiesammenføring og for ansøgninger om tidsubegrænset opholdstilladelse til flygtninge m.fl.
  • Ekstraordinær asylrådgivning bliver stoppet.
  • Den øvre tidsgrænse for, hvor længe en asylansøger kan pålægges at betale for sit eget og sin families underhold mv. forlænges.
  • De økonomiske ydelser til asylansøgere nedsættes med 10 pct.
  • Politiet kan visitere en asylansøger og ransage asylansøgerens bagage med henblik på at sikre penge og værdigenstande til dækning af udgifterne til den pågældendes underhold.
  • Udlændingemyndighederne kan tage penge og værdigenstande til dækning af senere udgifter til asylansøgerens underhold i bevaring. (Genstande med særlig affektionsværdi er undtaget).
  • Asylansøgeres mulighed for at blive indkvarteret i selvstændige og særlige boliger uden for centrene afskaffes.
  • Kriterierne for udvælgelse af kvoteflygtninge ændres, så Danmark vælger såkaldt integrationsparate flygtninge.

Kilde: Folketinget.dk.

Hvorfor stemmer Socialdemokraterne for det lovforslag? Det forstår jeg ikke kan forenes med partiets humanistiske og politiske grundlag.

Det er min opfattelse at partiets ledelse har hovedet under armen og handler i panik. Er frygten for Dansk Folkeparti virkelig så stor, så partiets ledelse vil se bort fra næstekærlig og hjælp til krigsflygtninge? Og kan partitoppen leve med børn dør i flygtningelejrene, subsidiært får så alvorlige traumer, at de skal leve med disse traumer resten af deres liv?

Jeg håber Dan Jørgensen er fejlciteret i Politiken…..

Er han citeret korrekt, så kan jeg ikke kende partiet længere……. For den tale er menneskefjendsk og uden medmenneskelighed!

Det er svært at se hvad Inger Støjberg, Venstre, Liberal Alliance,  Konservative og Socialdemokraterne skal finde på at genere flygtningene med, hvis flygtningestrømmen fortsætter? Jeg har ikke fantasi til at forestille mig hvordan man kan stramme yderligere op efter lovpakke nummer 87?

naeste_trin

Jeg håber ikke vi når så langt….

*********

Fakta om den nye integrationsydelse, der trådte i kraft 1. september 2016:

* Integrationsydelsen er en del af en aftale, som regeringen har indgået med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og De Konservative. Den skal gøre det mindre attraktivt for flygtninge at komme til Danmark og mere attraktivt at arbejde.

* Integrationsydelsen gives til nytilkomne udlændinge og danskere, der ikke har haft ophold i landet i mindst syv ud af de seneste otte år, og som ikke kan opnå status som såkaldt vandrende arbejdstagere eller selvstændigt erhvervsdrivende i henhold til EU-retten.

* Integrationsydelsen tager udgangspunkt i den støtte, unge under 30 år uden uddannelse modtager i stedet for kontanthjælp, som igen tager udgangspunkt i SU-ydelserne.

* For eksempel vil enlige uden børn fremover modtage 5945 kroner før skat i integrationsydelse om måneden mod i dag op til 10.849 kroner før skat i kontanthjælp om måneden.

* Et ægtepar over 30 år med børn vil fremover modtage i alt 16.638 kroner før skat i integrationsydelse om måneden mod i dag 28.832 kroner før skat i kontanthjælp om måneden.

* Udlændinge kan modtage et månedligt tillæg på 1500 kroner i såkaldt sprogbonus, hvis de består Prøve i Dansk 2.

* Regeringen vil desuden fremsætte et lovforslag, der genindfører optjeningsprincippet for flygtninges modtagelse af børnecheck og børnetilskud, der blev afskaffet af den tidligere regering, og et lovforslag, der ændrer reglerne for flygtninges ret til optjening af folkepension.

* De penge, der kommer ud af ændringerne, har partierne aftalt at bruge på en jobreform, som efter planen skal forhandles på plads i foråret 2016.

Kilder: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet

Share This Post

Skriv et svar