En modig politiker slutter i Folketinget

Herfra skal lyde en tak for 10 års formandskab for vores parti til Helle Thorning-Schmidt og respekt for det mod hun udviste som Danmarks første kvindelige statsminister.

En ministergerning, hvor hun med tiden vil fremstå som en modig og konsekvent statsminister, der trods strid modvind og useriøse angreb på hendes køn førte Danmark gennem den økonomiske krise landet var midt i, da hun overtog statsministerposten efter Lars Løkke Rasmussen.

Den 29. marts 2016 var den sidste arbejdsdag i Folketinget for Helle Thorning-Schmidt inden hun tiltræder sin internationale toppost i London i Save the Children International. (Red barnet.)

Altinget skriver i dag:
Det var en taknemmelig, men også vemodig Helle Thorning-Schmidt, der som den sidste taler gik på podiet og holdt en tale for sine gæster.

Tusind tak. Det er faktisk det eneste, jeg har lyst til at sige,” sagde hun.

Selvom det var en vemodig dag, understregede Helle Thorning, at hun forlader Slotsholmen med glæde:

Jeg står her i dag med vemod, men jeg forlader Christiansborg med stor glæde over alt det, vi kan sammen, og med stor respekt for jer alle sammen. Kan I nu passe rigtig godt på hinanden, på partiet og Danmark,” afsluttede hun.

 

Share This Post

Skriv et svar