Özlem Cekic stopper som folketingskandidat

Personligt er jeg ked af Özlem Cekic stopper, for hun er en ægte politiker, god til at debattere og hun tør gå nye veje i sit politiske arbejde. Et eksemple er kaffemøder med borgere, der har en anden politik og tro end hendes baggrund i Islam, det sætter jeg pris på.

Jeg sætter også pris på hun VIL dialogen fremfor alt….

Jeg håber på, når der er gået nogen tid, så ændrer hun sin beslutning og forsøger et comeback til Folketinget. Vi har brug for ærlige politikere der. Özlem Cekic er en ÆRLIG politiker.

Özlem Cekic skriver på sin Facebook profil:

Cekic

Jeg har besluttet mig for at ikke genopstille ­til Folketinget. Jeg er blevet opfordret af flere partiforeninger i Københavns Omegn til at stille op i stedet for Holger K, som har annonceret, at han ikke genopstiller til næste folketingetsvalg. Selvom det er en sikker SF kreds og mine chancer for at blive valgt er utrolig gode, har jeg valgt at takke nej.

Jeg skal ikke længere være politiker, men fortsat være politisk. Som politiker har jeg været med til at tage mange kampe og har holdt fast, når grundlæggende principper og værdier er blevet angrebet. Mange gange har jeg stået alene i orkanens øje, og jeg har med ret ryg kæmpet for at være de udsatte borgeres stemme på Christiansborg.

Jeg er skuffet over Christiansborg. Jeg troede, at når man blev folketingspolitiker, så var det fordi, man ville gøre en forskel først og fremmest for danskerne. Og at politikerne havde mod til at kæmpe for sagen og ikke kun for karrieremulighederne for dem selv.

I de 8 år jeg har siddet i Folketinget, har jeg insisteret på løsninger frem for ølkassetaler. Men desværre er Christiansborg en del af problemet og ikke løsningen. Christiansborg graver grøfterne dybere mellem befolkningsgrupper. De arbejdsløse og syge bliver udstillet som nassere, mens etniske grupper bliver gjordt til syndebukke for alverdens problemer.

Kære venner. Jeg er praktiker. Derfor skal jeg bruge min tid på at arbejde videre som brobygger. Jeg skal bruge min energi til at hjælpe virksomheder med at få integrationen til at lykkes bedre. Jeg skal hjælpe kommunerne og uddannelsesinstitutionerne med at få flere mønsterbrydere. Jeg skal rådgive, mægle og samtale for at skabe resultater for et mere samlet Danmark. Sidst men ikke mindst: Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan for at forebygge hadet og fremme samtalen mellem befolkningsgrupper.

Jeg elsker Danmark. Jeg er ikke født her, men her skal jeg begraves. Derfor vil jeg blive ved med at blande mig i debatten. Men jeg er ikke længere optaget af, hvem der er de røde og de blå. For en ægte ‪#‎brobygger‬ er mest optaget af de ting, der binder os sammen, end det der skiller os ad. De bedste løsninger finder vi i fællesskab.

Håber I fortsat vil støtte mit arbejde. Og lad nu være med at skrive “du vil blive savnet” Jeg er trods alt ikke død:-)

Share This Post

Skriv et svar