Kan Mette Frederiksen forhindre prostitution?

Mette Frederiksen langer ud efter mænd, som køber sex

Jeg tror ikke, at en kunde hos en prostitueret bagefter kan gå ind og undervise en skoleklasse eller dømme i en retssal eller være politiker, politimand eller hvad han er, på en måde, som er foreneligt med det, vi opfatter som ligestilling og respekt mellem kønnene,” siger Mette Frederiksen i bogen “Mette F”.

Stop en kende Mette Frederiksen……

…… er det kun 270.000 mænd i Danmark, der køber sex?

Og er de mænd, der køber sex, sexmonstre, der mishandler kvinder?

Er de mænd og kvinder, der køber sex modstandere af kønnenes ligestilling?

Og er det muligt at forbyde prostitution?

Prostitution har fungeret under forskellige vilkår gennem forskellige kulturer fra den græske oldtid, via romerriget, reformationen til vores tid med flere tusinder massageklinikker i Danmark, selv den mindste landsby (Hodde i Vestjylland, som eksempel) har sit “bordel”, der er luksusnatklubber, ” Sugerbabes”, “dating” websites, hvor prostitution drives i større eller mindre omfang.

Prostitutionen har været forbudt i nogle perioder, tilladt i andre perioder. Den omhandler både mandlig og kvindelig prostitution. Uanset hvad der var gældende lov i de forskellige perioder, så overlevede den.

Jeg har ikke fantasi til at forestille mig, hvordan samfundet eller Mette Frederiksen, skal forhindre en mand/kvinde aftale en seksuel ydelse mod betaling eller en “gave” med en anden kvinde/mand……..

Det Mette og andre moralister helt glemmer, det er den kvindelige køber af sex.

Jo, kvinder køber også prostituerede mænd og kvinder. I min barndom (år 1955) sad jeg sammen med min moster i Illum på øverste etage og så mænd stable sukkerknalder. Jeg spurgte min moster, hvorfor de gjorde det, hun svarede de sælger sex til kvinder og mænd.

Jeg stærk modstander af handlen med kvinder og at kvinder mod deres ønske tvinges til salg af sex og dermed deres krop. Her gør Mette Frederiksen og de øvrige danske politikere alt for lidt for at hjælpe de handlede kvinder/piger og mænd/drenge.

Det er yderst sjældent paragraffen 262 a bruges mod bagmændene og trafficking.

Jeg glæder mig til at se en opprioritering af indsatsen mod trafficking og bagmændene, der står bag handel af mennesker til slavearbejder og prostitution, for det trives også i Danmark.

I følge FN er trafficking:
” at rekruttere, transportere, huse eller modtage en person ved brug af magt eller trusler, bortførelse eller udnyttelse af en sårbar stilling eller ved at købe samtykke fra en tredjeperson, der har kontrol med en anden person, med det formål at udnytte vedkommende. Det er uden betydning om den handlede person har givet sit samtykke til udnyttelsen, hvis der er blevet anvendt nogle af de førnævnte midler.”

Med udgangspunkt i FN’s definition indførte Folketinget i 2002 en særlig bestemmelse om trafficking i straffeloven, § 262 a. Med denne paragraf i hånden kan menneskehandlens bagmænd blive straffet med op til otte års fængsel.

Veronikas historie:
Veronika er 19 år og kommer fra Litauen. Hun er roma og i hjemlandet bor hun i en roma-ghetto med sin mor og sine søskende. Hun har hverken uddannelse eller job og derfor takker hun ja til at rejse til Danmark for at arbejde som opvasker på en restaurant.

Jobbet har hun fået via en bekendt, der kender en, der ejer en restaurant i Danmark. Da hun kommer til Danmark finder hun hurtig ud af, jobannoncen er falsk og hun i virkeligheden skal arbejde som prostitueret.

Veronika bliver tvunget til at arbejde i en sexklub, hvor hun skal betjene op mod 30 kunder per aften, 6 dage om ugen. Hun bestemmer ikke selv, hvilke kunder hun vil betjene eller hvilke former for seksuelle ydelser hun vil udføre. Bagmændene beholder de penge hun tjener, hun får kun 100 kr. om dagen hun kan bruge til at købe mad og cigaretter for“.

Nini Schultz på Facebook (23.oktober2016):
Så er tiden vist inde til, at jeg skal afsløre offentligt, at jeg for en del år siden har arbejdet i en årrække som prostitueret. Jeg kan oplyse, at jeg havde annonce i Ekstra Bladet hver gang, at jeg skulle på arbejde og jeg er oplyst, at de vil kunne skaffes. Jeg bankoverførte betalingerne for annonce. Jeg var særdeles godt tilfreds med arbejdet.

Blandt mine kunder var mange prominente. Jeg afslører aldrig navnene for jeg har stor respekt for dem, der turde benytte sig af massageklinikker.

Jeg vil dog nævne, at der blandt mine stabile kunder var en socialdemokratisk borgmester. Det vil altid være en hemmelighed mellem ham og jeg, hvorfra i landet, at han kom.

Prostitution er også andet end lige det, som man læser om i medierne. Ingen af de klinikker, som jeg har arbejdet på har benyttet sig af udenlandske kvinder. Når jeg tænker tilbage, så tænker jeg på en god tid, der har været med til, at forme mig til det menneske, som jeg er i dag“.

Som det ses er der mange facetter i kampen mod prostitution.

Mette Frederiksen har min fulde respekt, hvis hun går ind i kampen mod trafficking med baggrund i § 262a og tvinger politiet til en større indsats mod kvindehandel og tvungen prostitution.

 

 

 

Share This Post

Skriv et svar