Venstre taber på regeringsomdannelsen

VLAK-partierne står nu samlet til at få 28 procent af vælgerne og 49 mandater – eller bare ét mandat mere end Mette Frederiksens Socialdemokratiet.

Vælgerne belønner ikke den nye regering, viser Altingets snit af decembers målinger. Venstre går fire mandater tilbage, mens LA mister et. DF har standset nedturen.

Det er ikke en naturlov, at en ny regering belønnes. Det kommer helt an på forventningerne og den måde, den bliver dannet på. Men jeg havde forventet en anden fordeling mellem partierne. Liberal Alliance er kommet bedre fra deres totale kovending end ventet, mens Venstre ikke har fået en gevinst af Løkkes smarte manøvre med at udvide regeringen,” siger Erik Holstein. Kilde: Altinget.dk

Vælgerne har gennemskuet Lars Lækkes smarte trick for fortsat at bevare regeringsmagten på egne hænder. 

Helt glemt er hans ord før valget : ” Jeg vil ikke være statsminister for enhver pris“. Sådan sagde han faktisk i valgkampen, men det blev allerede til historie på valgnatten, da han øjnede chancen for at få nøglerne tilbage til hjørnekontoret (Statsministerkontoret) på Christiansborg.

Han kunne ikke danne en borgerlig flertalsregering og endte derfor med en smal Venstre regering på 34 mandater. Den kørte fast efter 18 måneder, da Anders Samuelsen var kravlet (for) højt op træet med krav om topskattelettelser og yderligere med truslen med at vælte Lars Løkke i januar 2017, hvis han ikke fik sin vilje.

Lars Løkke, der nu ikke mere arbejder i maskinrummet som Danmarks bedste politiker, men derimod er en politisk tumling, der rejser sig hver gang han bliver væltet, tog truslen alvorligt.

I november indså Lars Løkke slaget var tabt.

Hvad gør en mand, der vil have magten for enhver pris?

Han danner en ny regering bestående af Venstre, Liberal Alliance og Konservative. Statsminister Lars Løkke Rasmussen præsenterede den 28. november 2016 firkløverregeringen med i alt 22 ministre.

Lars Løkke så en chance for at lokke Anders ned fra træet med en regeringsomdannelse, der skulle bare løftet om ministerbil til at få manden med de stålsatte øjne ned fra træet.

Nu sidder de så trygt i regeringskontorerne og kører rundt i flotte store biler med chauffør, men de interne stridigheder mellem partierne eksisterer fortsat.

Hvor længe holder regeringen og hvad sker der politisk?

Næppe meget…… men det vil være synd for Danmark hvis den fortsætter ret længe.

Share This Post

Skriv et svar