Hvem skal nu betale efter pengekassen er tømt?

Post Nord er i alvorlig krise, transportministeren løber rundt med en større næse tildelt af Folketinget i går.

Det sidste er fortjent………

PostNords ordinære generalforsamling fandt sted den 28. april 2016. Generalforsamlingen besluttede, at der ikke udloddes udbytte til ejerne.
Kilde: http://www.postnord.com

Transport minister Ole Birk Olesen har kendt til postens økonomiske krise siden han tiltrådte i Transportministeriet for over 100 dage siden.

Men at svenskerne ikke vil deltage i rekonstruktionen af Post Nords danske datterselskab, det er uhørt.

Ejerforholdet er 60/40% i svensk favør og efter almindelig praksis må ejerne indskyde ny kapital i et skrantende firma, hvis man ikke vælger at sælge det, eller lade det gå konkurs.

Det undrer mig at Post Danmark på få år har sat sin egenkapital til, ydermere der der solgt postbygninger for milliarder, alle posthuse er nedlagt og omdannet til postbutikker i samdrift med eksterne leverandører, medarbejderstyrken er nedskåret fra 18.049 i 2009 til cirka 10.000 i 2016. Der er bebudet fyring af yderligere 4.000 medarbejdere inden for kort tid.

Lørdagsomdeling er afskaffet, dertil er der reelt kun omdeling 2 dage om ugen, der er gennemført store takstforhøjelser, et eksempel A-Brev (endagsomdeling) er forhøjet fra 8,00 kroner til 27,00 kroner.

Jeg undrer mig over, hvordan Post Danmark er kommet i økonomisk uføre, på trods af en aktiv indsats for at drive virksomheden fornuftigt.

Det viser sig den svenske direktion har tømt pengekassen i Post Danmark, siden fusionen i 2009.

Fra 2009 til og med 2016 har Post Danmark sendt i alt 4,6 milliarder kroner til Post Nords hovedsæde i Stockholm, mens der er sendt omkring 954 millioner udbyttekroner fra Sverige til den danske stat.
Kilde: Nyhederne.TV2.dk.

En ekstraordinær udlodning – 1,4 milliard kroner kom fra salget af Post Danmarks aktier i belgiske La Poste.

Isoleret set kan man godt udbetale udbytte, selv om man kører med underskud. Men hvis selskabet går konkurs, bliver det relevant, hvad der er blevet udbetalt af udbytte de seneste år. Hvis de udbyttebetalinger ikke har været ansvarlige, kan der blive tale om et betalingskrav til selskabet og til ledelsen, siger Søren Friis Hansen til DR.DK.

Post Danmark ville være en solvent virksomhed med råd til den danske omstilling, hvis der ikke havde været en tyv om natten og taget virksomhedens pengekasse.

Kommer denne tyv tilbage, når den svenske digitalisering er fuldt gennemført?

Den svenske regering har netop besluttet brevveksling mellem staten, offentlige virksomheder og den svenske borger skal foregå digitalt.

Post Nords svenske afdeling har besluttet en takstforhøjelse, men det har Post Danmark gennemført flere gange i Danmark. Men er det nok?

De geografiske er meget anderledes i Sverige end i Danmark og når den svenske brevmængde om få år når den danske, så er der brug for helt andre og større beløb til understøtning af den svenske postomdeling.

Skal de penge så hentes i Danmark?

Og hvorfor har den daværende danske regering ved fusionen ikke sikret sig mod det svenske tyveri ved højlys dag?

Svenskerne skal aflevere det udbetalte udbytte fratrukket et almindeligt 60/40 udbytte til det danske datterselskab, så Post Nord Danmarks økonomiske krise løst!

Share This Post

Skriv et svar