Har Venstre indført korruption i det danske samfund?

Noget tyder på det…….

“Rå fidus: Du giver et rundt beløb til en politiker. Bagefter giver politikeren dig noget mere tilbage. Enten af skatteborgernes penge eller ved at tildele dig et attraktivt samfundsgode. Det er ren win-win. Du får en pæn del mere tilbage, end du giver, og politikeren får uden at skulle give tilbage selv.

Prisværdigt har Ekstra Bladet afdækket, hvorledes en af fiskeriets såkaldte kvotekonger har ydet omkring 150.000 kr. til valgkampen for Venstres fiskeriordfører Thomas Danielsen og endvidere indskudt fire millioner kr. i et firma, som delvist ejes af Danielsen. Kvotekongen har også indsamlet over 800.000 til den såkaldte ’Løkke-fond’,” skriver Information i dag.

Og Information fortsætter:Det skaber en ubehagelig mistanke om bevæggrunden til, at Venstres miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen for Folketinget skjulte 15 ud af sit ministeriums 16 forslag til konkret indsats mod kvotekongernes misregimente. For at undgå en mistillidserklæring har Lunde Larsen – da han blev afsløret – rullet sig i undskyldninger, hvad der dog ikke har afholdt Folketinget fra en skarp kritik af Lunde Larsen“. Citat slut.

Jeg river mig i håret, er der slet ingen moral tilbage i Venstre under Lars Løkkes ledelse?

I går så jeg Henrik Sass Larsen (S) ville fjerne private tilskud til partierne og forhøje den offentlige partistøtte. Det syntes jeg ikke om i går, men efter Informations artikel, så er jeg blevet omvendt og ser det som et middel mod Venstres korruptions penge.

Det er hårde ord, men der er reelt tale om korruption, for hvem tror på en “kvotekonge” med en stor andel af forretningssans vil give Venstres fiskeriordfører 150.000 kroner i valgkamps støtte uden at forvente en modydelse. Han har ydermere modtaget en investring i sit firma på 4.000.000 kroner til sit private firma.

Hvem tror på Esben Lunde Larsen ikke er påvirket af “Kvotekongen” har indsamlet 800.000 kroner til Venstres “Løkke Fond” og måske derfor har tilbageholdt 15 forslag fra ministeriet til Folketinget.

Der er tale om rendyrket korruption og som dansk vælger forventer jeg sagen tages op i Folketinget for at forhindre korruption fremover.

Det danske samfund skal befris for Venstres transaktioner med “kvotekonger”, Dansk Erhverv, Dansk Landbrug og private milliardærer. Vi skal være sikre på Venstre regerer Danmark uden at skulle levere modydelser til donatorer og dermed klokkeklare korruptionsanklager.

Jeg er oprigtigt chokeret over tilstandende i Venstres partiorganisation.

 

Share This Post

No Comments so far.

Leave a Reply

You must be logged in to post a comment.