Bulldoggen har talt………

Henrik Sass Larsen kalder medlemsdemokrati en illusion…..

De politiske partier er udformet og designet i en tid, hvor man ikke havde noget fornuftigt at foretage sig i sin fritid, lyder det fra Socialdemokratiets gruppeformand Henrik Sass Larsen i et universitetsspeciale, hvor han kalder partidemokrati illusorisk.
 
I interview givet til speciale, siger den socialdemokratiske gruppeformand Henrik Sass Larsen, at partierne er forældede, og han opfordrer til at nedlægge partiets gamle institutioner.
 
 

Med Henrik Sass Larsens egne ord, som han er citeret i specialet:

Altså et moderne parti i dag skulle jo afskaffe kredsforeninger og partiforeninger og regionsforeninger og hovedbestyrelser og alt muligt andet og så simpelthen bare lave en eller anden moderne kampagneorganisation på nettet.

 

Socialdemokratiet mener ikke, gruppeformandens udtalelser er “dækkende” for hans holdninger………… Kilde: Information.dk 
 
Magten er flyttet til folketingsgruppen og ikke mindst Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen.
 
Mediernes øgede fokusering på de politiske ledere har gjort, at de i stigende grad udgør en vigtig del af partiets image.
 
Socialdemokratiet har været gennem en lang periode med folkemøder om et nyt principprogram, drevet af Dan Jørgensen (MF), hvilket jeg mener er en modernisering af partiets arbejdsmetoder.
 
Bliver det så fulgt op, altså medlemsdemokratiet?
 
Her tegnes billedet af Socialdemokratiet, men det dækker ligeså godt de andre partier. Dansk Folkeparti er en undtagelse, der klart erkender, at partiet er topstyret og forventer partitoppens beslutninger ikke står til diskussion.
  • Partiet er blevet topstyret.
  • Der foretages i stigende omfang vælger analyser.
  • Vælgeranalyserne tegner i stigende omfang partiets politik udvikling, som generes  af partitoppen og folketingsgruppen.
  • Socialdemokratiets udlændingepolitik er et eksempel på den topstyrede politik. Den er orkestreret af Henrik Sass Larsen til at imødegå Dansk Folkeparti.
  • Henrik Sass Larsen har delvis ret i sin analyse om Hovedbestyrelse, Region- og Kredsbestyrelser, der i stigende omfang mister politisk indflydelse på partiets politik udvikling.
  • Region- og Kredsbestyrelser har udviklet som til valgkampagne kontorer for regions- folketingsvalg.

Jeg har ikke de vise sten for ændring af de politiske partiers politikudvikling, men jeg tager afstand fra de politiske partier skal drives som kommercielle virksomheder med fokus på kampagneorganisationer på nettet.

Henrik Sass Larsen har efter min overbevisning hentet inspiration fra de amerikanske partier, der drives som kommercielle virksomheder med fokus på kampagneorganisationer på nettet.

I al respekt for det amerikanske samfund, så er det ikke løsningen på de danske demokratiproblem med svigtende medlemstal i de danske partier. Det faldende medlemstal er en trussel for vores demokrati.

Jeg mener vi skal gå en anden vej.

  • Brug medlemmerne
  • Gør foreningsarbejdet meningsfyldt.
  • Moderniser mødeformerne i partiet
  • Moderniser det centrale partiapperat
  • Diskuter politik på alle niveauer
  • Send de centrale politikere ud til “”folket”.
  • Brug folkeskolen, uddannelsesinstitutioner til “opdragelse” af den nye generation i politisk forståelse på tværs af partiskel.
  • Demokrati kommer ikke af sig selv, men der skal kæmpes og arbejdes for bevarelse af det.

Det er mit beskedne bidrag til den nye politiske æra i Danmark.

 

 

 
 
 
 
 
Share This Post

Skriv et svar