Når far kommer hjem…………

fra Bruxelles, så blive der ro i Blå Blok……

Men er det så nemt for Lars Løkke Rasmussen, selvom fredsmægleren Klaus Hjort Frederiksen har bearbejdet Dansk Folkeparti og Kristian Thuelsen Dahl, mens far har været ude og træffe store beslutninger i Europa.

Weekend Avisen skriver:

Samtidig har tilliden mellem toppen i Liberal Alliance og statsminister Lars Løkke Rasmussen bevæget sig hastigt mod nulpunktet de seneste dage. Liberal Alliance er af den klare opfattelse, at de havde en aftale med Løkke om, at der ville komme en skatteaftale inden jul, hvis de gik med til at forhandle finansloven for sig selv. Den aftale vil Løkke og resten af regeringen imidlertid ikke stå ved, og Dansk Folkeparti vil slet ikke.


Det er svært fortsat at betegne Lars Løkke som en solid politisk håndværker, selvom det skal siges han har en vanskelig opgave med “Tummelumsen” Anders Samuelsen, der har for vane at kravle op i træerne, de højeste der er i den politiske skov……

Min pointe er, at han efterladt en forhandling med tre forskellige opfattelser af forhandlingsforløbet om finansloven.

 

 


Lånt på Twitter


Weekend Avisen skriver videre:

Det forløb betyder, at mistilliden nu er direkte rettet mod statsministeren.

I Liberal Alliance har man ligefrem drøftet muligheden for at erklære mistillid til Løkke med det formål at få en anden statsminister.

Tanken er dog opgivet som urealistisk.

Tilbage står en statsminister, der torsdag middag mødtes med de blå partier for at gøre status over situationen, inden han drog til rådsmøde i EU.

Før mødet markerede Kristian Thulesen Dahl krisens omfang, da han sagde: “Det er vildt. Det er dramatisk. Det er uhørt. Vi har ikke før oplevet et regeringsparti, der indgår en aftale med sit støtteparti, som man så ikke vil garantere at stemme for.”

Lars Løkke fastholder regeringen stemmer for, det må omfatte Liberal Alliance, som bekendt er del af fegeringen og dens politiske grundlag sammen med støttepartiet Dansk Folkeparti.

Holder det løfte fra statsministeren ikke, så er der mindst to scenarier:

  • Liberal Alliance må udtræde af regeringen.
  • Socialdemokratiet stemmer for finansloven, hvis en samlet regering stemmer for.

Det bliver en spændende uge i Dansk politik med deadline den 22. december 2017. I den forbindelse minder jeg statsministeren om udtalte i valgkampen i juni 2015:

Jeg vil ikke være statsminister for enhver pris.

Er det ikke lige det han netop er i disse dage og timer?

Der er tale om et gigantisk løftebrud fra hans side.

 

Share This Post