Er det andet end tom luft?

Uddrag af Kristian Thulesen Dahls ugebrev.
Pensionisterne halter efter lønudviklingen på arbejdsmarkedet pga. den såkaldte satspuljeregulering, hvor folkepensionen stiger mindre end lønudviklingen for at finansiere den såkaldte satspulje. Denne løbende udhuling af folkepensionen vil vi stoppe. Vi foreslår, at folkepensionisterne fremover ikke skal være med til at finansiere initiativerne i satspuljen.

Og så skal vi blive langt bedre til at udnytte den arbejdskraftressource, som de mange dygtige og erfarne folkepensionister, der gerne vil blive lidt længere på arbejdsmarkedet i et eller andet omfang, udgør. De som vel at mærke har helbredet til det. Her bør vi mindske modregningen, så det bedre kan betale sig at give et nap med på arbejdsmarkedet. Det vil også øge virksomhedernes adgang til kvalificeret og erfaren arbejdskraft“.

Er det andet end tom luft? Jeg har før set vidtløftige udsagn fra Dansk Folkeparti, der efterfølgende har solgt ud af løfterne for symbolske stramninger i flygtninge politiken.

Share This Post