Jeg ser frem til Julen 2011……..

Der er 24 dage til jul og det glæder mig til at fortælle, min juleside er færdig og klar til dit besøg.

Her kan du finde alt om mine juletraditioner, juleopskrifter, jule evangeliet, julesange og andet stof om min jul.

Her kan du finde alt om mine juletraditioner, juleopskrifter, jule evangeliet, julesange og andet stof om min jul.

Der er mulighed for at sende et gratis julekort til din familie, venner og naboer.

Send et julekort - en gratis service til dig.

Send et julekort - en gratis service til dig.

En rigtig glædelig jul til alle der besøger min weblog.

Share This Post

På igen…….

Efter en længere ferie sydpå til Spanien er jeg nu på igen. Som det fremgår af sidste indlæg, så har turen taget over en måned og den er gået gennem Tyskland, Belgien, Frankrig til Quesada, Rojales i Spanien, hvor jeg har boet i en ferielejlighed i 4 uger.

Det var skønt at opleve en sommer i oktober måned, specielt fordi den danske sommer har været våd og regnfuld i år. Så nu er der fyldt på batterierne igen og kroppen er fuld af D-vitamin, så jeg kan modstå den kommende vinter i Danmark 🙂

Der er mindre end 2 måneder til jul og derfor vil jeg anbefale dig at købe julemærket igen i år.

Støt en god sag, køb julemærket........

Støt en god sag, køb julemærket........

Julemærket 2011.
Glade nisser kravler rundt på Julemærkerne, der er tegnet af Frederik Bramming – kendt for de klassiske danske kravlenisser. Med årets Julemærker får du ægte juleglæde lige til at sætte på dine julehilsener, og når du køber Julemærkerne, giver du glæden videre til de børn, der får et ophold på et af de fire Julemærkehjem.

Køb julemærket her……. Julemærkefonden.

Share This Post

God valgkamp!

 Den 15. september 2011.

Nej til blokpolitik, nej til finansforbrydelser, nej til fremmedhad.

Ja til en ny regering – en ny mulighed.

De borgerlige har misbrugt deres 90 mandater til at frikende sig selv for politiske forbrydelser.

De borgerlige har misbrugt deres 90 mandater til at indskrænke ytrings- og forsamlingsfriheden.

De borgerlige har misbrugt deres 90 mandater til at krænke menneskerettighederne.

De borgerlige har misbrugt deres 90 mandater til had og forarmelse af mennesker af god vilje.

Nej til en borgerlig regering der tillod Dansk Folkeparti at hetze, håne og hade som i 30’ernes politik.

Et stort JA til solidaritet med mennesker uanset køn, etnicitet og tro.

Rigtig god valgkamp!   

Disse vise ord er IKKE mine egne, men jeg er enig i synspunkterne, se den oprindelige tekst på http://www.famandssite.dk .

 

Exit Poll. Klokken 16:31.

89 mandater til rød blok og 86 til blå skriver Metroxpress. Så skynd dig hen at stemme, hvis du ønsker fornyelse i dansk politik!!!

Sådan ligger landet i en tidlig exit poll fra MetroXpress/YouGov.

På trods af overvægten til Thornings blok er forspringet tilsyneladende reduceret.
 

Share This Post

Valgets største floskel – Vi har orden i budgettet!

Venstres usynlige næstformand Kristian Jensen har fået lov til at skrive Venstres nyhedsbrev i dag.

Og hvad skriver han?

Intet nyt……. men en masse flosker og usandheder, som hans chef statsminister Lars Løkke Rasmussen har turneret rundt i Danmark med de sidste 3 uger.

Kristian Jensen (V) skriver:
Vi har orden i regnskabet. Vi sikrer balance i budgettet. Vi har lagt et kontant langtidsbudget for Danmark, så vi ikke havner i en gældsfælde. Vi vil fremtidssikre Danmark.

Venstre har valgets største floskel - Venstre fortæller - Vi har et kontant budget!

Venstre har valgets største floskel - Venstre fortæller - Vi har et kontant budget!

Min kommentar:
Det er en usand eller løgnagtig påstand fra den gode næstformand Kristian Jensens side! Han ved som alle andre danskere, at regeringen har et underskud på mindst 43 mia. kroner på årets finanslov.

Næste års finanslov giver et underskud ifølge fiansnsminister Claus Hjort Frederiksen på ikke mindre end 84,5 mia. kroner og det skrider allerede her i september for salg af CO2 kvoterne giver ikke den forventede indtægt til regeringen, men skattelettelserne til borgerne er givet, derfor skrider “det kontante” budget i disse timer til over 90 mia. kroner i underskud.

Underskuddet vil blive højere endnu, når den meget lidt regnekyndige finansminister Claus Hjort får hjælp til at regne finansloven igennem efter valget af de andre partiers finansordførere    😉

Kristian Jensen (V) skriver:
Venstre vil gennemføre ansvarlige kontante reformer. Vi har præsenteret en vækstplan, der sikrer beskæftigelse, og vi vil fastholde skattestoppet, så boligejerne kan sove trygt om natten. Vi vil investere yderligere i sundhed, uddannelse og forskning og fastholde den faste, fair og fornuftige udlændingepolitik.

Min kommentar:
Bare et eksempel på Kristian Jensens og Venstres påstand ikke holder, det er – regeringens skattelettelserne givet  i år 2010 er givet uden financiel dækning, for den skal betales af salg af CO2 kvoter i år 2013. Disse kvoter sælges til til en 1/3 del af prisen, så derfor mangler der faktuelt 2/3 dele af skattelettelserne. Dertil skal lægges Venstres skattestop forøger statsgælden hvert eneste år med 12 mia. kroner.

Kristian Jensen (V) skriver:
V, K, O og RV har sikret dansk økonomi. Det svarer jo til, at reformfamilien har lagt et stramt budget og oprettet en fælles bankkonto, og nu vil S/SF så gerne have kreditkort uden grænser til at bruge af kontoen. Det har reformfamilien en fælles interesse i ikke sker. 

Min kommentar:
Det eneste år der er balance i regeringens økonomi, det er i år 2020, årene før og efter er der et ikke ubetydeligt underskud. Det fremgår af finansministeriets egne tal, som Lars Løkke og Claus Hjort Frederiksen ikke fortæller om før valget.

Regeringen gældsætter Danmark i et hidtil ukendt omfang i de næste mange år, hvilket uundgåeligt vil blive til skattestigninger i de kommende år. Så her lyver Lars Løkke Rasmussen, Claus Hjort Frederiksen og Kristian Jensen overfor dig og de danske vælgere.

Det er umoralsk af regeringen ikke at fortælle til danskerne, at regeringen – hvis den fortsætter efter valget – vil hæve skatten for den danske genemsnits familie med ikke under 68.000 kroner. (Hvert år)

For at underbygge min kommentarer, bringer jeg følgende citat fra Ugebrevet Mandag Morgen, som er en anerkendt borgelig tænketank:

At regeringens vækstpakke på de 11 milliarder er lige så lidt finansierede som S-SFs vækstpakke på 18 milliarder, kan man læse i regeringens egen plan. Den er – som det hedder – ”fuldt finansieret gennem tilsvarende finanspolitiske stramninger de følgende år”. Hvordan man end læser denne kryptiske formulering, dækker den i hvert fald ikke over finansiering i almindelig forstand, krone-til-krone.

Den helt store overdrivelse er imidlertid påstanden om, at valget står mellem gæld og velfærd. For uanset hvad man mener om S-SF-planen, vil regeringens 2020-plan også medføre en betydelig gældsætning af Danmark. Ifølge Finansministeriets egne beregninger var 2010 det sidste år i en meget lang årrække, hvor man kunne glæde sig over, at Danmark havde en nettoformue. Allerede i år vil den være formøblet, hvorefter vi skal helt frem til 2019 og 2020, før der bare kommer balance mellem udgifter og indtægter. Ser vi endnu længere frem, vil der ifølge Finansministeriets beregninger være underskud så langt øjet rækker.

Først omkring  år 2050 vil der igen være balance på budgettet.

Kristian Jensen (V) skriver:
Både for danskernes skyld og for Danmarks fremtid, håber jeg inderligt, at Danmarks statsminister fredag morgen stadig hedder Lars Løkke Rasmussen.

Min kommentar:
Jeg håber Lars Løkke Rasmussen og hans regering mister taburetterne i de kommende mange år, for Danmark trænger til bedre skoler, bedre uddannelse, bedre sundhedsvæsen, større konkurrencedygtighed, bedre integration og en human invandrerpolitik, uden Dansk Folkeparti skal diktere den med grænsebomme og flere toldere ved de danske grænser.

Derfor vil jeg opfordre alle til at stemme i morgen.

Min anbefaling 

Stem på Socialdemokraterne, SF, Enhedslisten eller De Radikale, så er du sikker på der sker noget godt for dig og Danmark i de næste 4 år.

En fortsat VK-regering, hvor Dansk Folkeparti helt sikkert får ministerposter, vil betyde fortsat stagnation i dansk økonomi og flere arbejdsløse i de næste fire år.

Samtidig vil alle grænser til Danmark blive lukket og indvandrerpolitikken blive strammet endnu mere  til skade for dig, os og Danmark.

 

Share This Post