Dronningens nytårstale 2016

Dronning Margrethe holdt sin nytårstale nummer 45 fra Amalienborg i hjertet af København.

Kilde: Kongehuset

Talen i korte uddrag: (Læs hele talen her…. )

Vi har i det forløbne år været vidne til terrorangreb, som har skabt angst og forfærdelse. Men vi har lært, at vi ikke skal lade os lamme af frygt, livet skal gå videre. Vi skal være standhaftige og holde modet oppe.”

Krig og fattigdom har fået mange til at flygte, også til Danmark. Vi tager os af mennesker, der har brug for hjælp, og mange står parat til at hjælpe dem til rette og til at skabe sig en ny tilværelse i dette, for dem, meget fremmede land. De har forventninger til deres nye tilværelse – og vi har også forventninger til dem. Flygtningene må forstå, hvor de er kommet hen: Til et land, hvor ikke blot klimaet er et helt andet, men hvor livsformen og skikkene er andre og har en lang historie og dybe rødder“.

Hvad er det at være dansk? Har vi brug for at være danske? Har nationalitet overhovedet betydning i det moderne industrialiserede verdenssamfund? Sikke et spørgsmål at stille!

Vi er jo danskere; men vi er også forskellige. Vi har forskellig baggrund, vi har forskellig opvækst. Vi kommer fra storbyen, vi kommer fra det lille samfund, men hver især ved vi, at vi er danske. Det er en del af vores identitet.”

Og den ultimative nyhed i talen:

I året der kommer, kan Prins Henrik og jeg fejre guldbryllup. Vi har valgt at holde det helt stille med vore sønner, svigerdøtre og børnebørn. De 50 år har været fyldt med gøremål, som har givet os mange glæder. Altid bliver vi og vores familie mødt med varme og omsorg. Det fylder os med taknemmelighed.”

Om det har rod i Prins Henrik  er gået på (delvis) pension, se det er mit gæt og det er sikkert ikke langt fra virkeligheden.

Share This Post

Pernille Skipper i lære hos manden med de stålsatte øjne…

Et højspændt politisk efterår nærmer sig – her skal partierne forhandle om en 2025-plan, der skal sætte retningen for Danmark i det næste årti.

Pernille Skipper har taget ved lære af fire utilfredsstillende år som støtteparti for Thorning-regeringen og vil diskutere ny parlamentarisk strategi på Enhedslistens sommergruppemøde”, skriver DR.DK.

 

Pernille Skipper lader sig inspirere af både Liberal Alliance og Dansk Folkeparti.

Pernille Skipper lærer af manden med de stålsatte øjne......

Pernille Skipper lærer af manden med de stålsatte øjne……

Enhedslisten kommer i dag med det, partiet selv kalder et “hovedkrav” til Mette Frederiksen:

Afskaf Venstre-regeringens “fattigdomsydelser” i form af integrationsydelsen og kontanthjælpsreformen, samt førtidspensionsreformen, som SRSF-regeringen indførte – hvis du vil være sikker på vores støtte.

Hvis en socialdemokratisk formand vil være statsminister på Enhedslistens mandater, så skal hun selvfølgelig lytte til os“, siger Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper, på dagen, hvor partiet holder sit sommergruppemøde i Aarhus.

Men inden Pernille Skipper og andre fornuftige mennesker i Enhedslisten lader sig forblænde af manden med “de stålsatte øjne” Anders Samuelsen, så lad tiden gå og se, hvad han og Liberal Alliance får ud det?

Lars Løkke Rasmussen er en dygtigere taktikker end Anders Samuelsen og Dansk Folkeparti er til salg for stramninger for flygtninge politikken. Jeg har dog ikke fantasi til at forestille mig, der kan komme flere stramninger, hvis danskerne fortsat skal anses for at være et anstændigt folk………

Share This Post

Hvor er SF på vej hen?

Landsmødet viste, at vi i SF kan og vil meget sammen. At vi sammen kan styrke SF, så vi kan gøre alle visionerne og vores ønsker om forandring til virkelighed. At vi kan bekæmpe skattely og ulighed. At vi kan støtte minoritetsetniske kvinder i deres frigørelse fra social kontrol. At vi kan rulle vores grønne ambitioner for landbruget ud. Og meget, meget mere“, skriver Pia Olsen Dyhr formand for SF i dag.

Pia_1100

Hun fortsætter: “Jeg er mere end nogensinde før helt overbevist om, at det er os, der har de rigtige bud på integrationsudfordringerne. Bare min halve times duel med Inger Støjberg i dag på landsmødescenen cementerede det. For der var godt nok langt mellem de konkrete løsninger fra hendes side. Til gengæld var der gang i strammer-retorikken, hvor meget forsimples og mange skæres over samme kam”.

Debatten mellem partiformand Pia Olsen Dyhr (SF) og Inger Støjberg (V) var et af hovednumrene på SF’s sidste landsmødedag i Vejle og tog udgangspunkt i den udlændingepolitik, som SF de seneste uger har forsøgt at sætte på dagsorden med deres nye og noget strammere linje på netop det område.

Da jeg hørte din landsmødetale i går, så fik jeg en fornemmelse af, at der var mere opbakning til min linje her end i Venstre
Inger Støjberg på SF’s landsmøde(V)

Det ville Pia Olsen Dyhr dog langt fra love: “Og jeg tror, at du vil få det en lille smule sværere her end i Venstre, Inger – for vi bygger vores projekt på et frihedsprojekt”.

Men det står fast SF er på vej højre om i flygtningepolitikken, set udefra. SF vil tvinge etniske kvinder ud på arbejdsmarkedet ved at tage kontantydelsen fra dem, hvilket er en del af Inger Støjbergs politiske ønsker.

Vi er nødt til at tage fat og komme de sociale problemer i en del boligområder herhjemme til livs. Naturligvis på en klog og balanceret måde – men handles, det skal der. SF må gå forrest i kampen for, at alle får muligheder for at leve et frit liv og udleve deres potentialer – uanset hvor de bor“, skriver Pia Olsen Dyhr i dag.

Du kan høre Pia Olsen Dyhrs landsmøde tale her……

SF står i dag med ryggen mod muren.

Et dårligt valgresultat på 4,2% af stemmerne og 7 mandater, der ikke har rykket sig til dato, så har SF et problem med at nå nye vælgere ovenpå sit kaotiske regerings exit fra den røde regering.

Karsten Hønge “Vikaren fra helvedet” har ikke drevet partiet frem i meningsmålingerne. Hans største bedrift er til dato, at han fik SF og den daværende formand Anette Vilhelmsen til at forlade SSFR regeringen. En handling, der banede vej for Pia Olsen Dyhrs overtagelse af formandsposten i SF.

En kæmpe fra fortiden dukkede op på SF’s landsmøde.

Og som en lille ekstra bonus får i også her en hilsen fra Villy, som var så sød at komme forbi lørdag aften. Se Villy Søvndals hilsen til SF’s landsmøde her ….

Det går op og ned i politik, jeg er sikker på SF nok skal klare det, jeg har været med i 40 år“, siger Villy Søvndal. For SF’s skyld vil jeg håbe han har ret….

Share This Post

Spillet om topskatten er startet.

Blå Blok er via BT.dk og Politiko.dk gået i gang med spin om topskatten og skattelettelser.

Henrik Larsen, en ulykkelig mand bosiddende i Nordsjælland figurer den 19. december 2015 i BT med sin ulykkelige historie om grænsen er nået for skattebetalingen i Danmark. især er det topskatten der genere den ulykkelige samfundsborgen der bor med den 18 årige datter i et 390 kvm hus i Rudersdal Kommune.

Henrik Larsen er uddannet fra Aalborg Universitet, er økonomichef. En uddannelse han har fået gratis ovenikøbet får nutidens unge en SU ydelse, der gør det nemmere at få tid til at uddanne sig. Helt OK for mig, men så skal der ydes til samfundet bagefter, som jeg har gjort det i mere 46 år.

Er det ikke retfærdigt man så betaler skat til samfundet efterfølgende?

Nej det mener den hårdt trængte Henrik Larsen ikke, for han siger til BT: ” Som én der bidrager mere end gennemsnittet til fællesskabet, kan jeg godt nogle gange undre mig over, hvor meget man egentlig får udbetalt på kontanthjælp og andre offentlige ydelser i Danmark. Der er grænser for, hvor meget man kan presse sådan nogle som mig, før vi ikke gider at yde mere.”

Så kender jeg retorikken igen fra livets solside i Nordsjælland, der skal igen skæres i kontanthjælpen for der kan gives til de bedre stillede borgere. Enhver, der har været på kontanthjælp ved det ikke er et slaraffenland.

Kortlægningen af skatteforholdene i følge Cepos viser, at den gennemsnitlige topskatteyder er en 49-årig mand, der bor lidt nord for København. Han/hun tjener i gennemsnit 864.000 kroner om året og betaler årligt 307.000 kroner i personlige indkomstskatter. Det svarer til 35,5% af indkomsten. Rådigheds beløb 557.000.

Vi kan sammenligne med en pensionist, som jeg kender.

Indtægt (Heraf udgør optjent arbejdsmarkedspension en stor del) 262.937 heraf betales der 75.519 i personlig skat, tillægsprocenten er 0, så der udbetales ikke offentlige ydelser. Skatten svarer til 28,6% af indkomsten. Rådighedsbeløb 187.418.

Henrik Larsens ulyksaligheder fortsætter:
BT skriver: “Trods en indkomst væsentligt over gennemsnittet valgte Henrik Larsen i foråret at tage penslen i den anden hånd og selv male det 360 kvadratmeter store, hvidpudsede hus fra 1929. Et eksempel på, fortæller han, hvordan det danske skattetryk får ham til at ændre adfærd“.

Jamen dog…….. det har jeg gjort så længe jeg har været husejer, uden at beklage mig. Der har også været råd til at bruge håndværkere til el arbejde, kloak arbejde, VVS arbejde med videre ud af en langt mindre indtægt end den Henrik oppebærer.

Der ligger et betydeligt uforløst velfærdspotentiale ved at reducere topskatten. De mennesker, der tjener flest penge i hovedstadsområdet og Nordsjælland, vil reagere på lavere topskat ved at arbejde mere, sætte aktiviteter i gang og tage imod flere bestillinger fra kunder,” siger Cepos-vicedirektør Mads Lundby Hansen til BT.

Se det er et postulat, der mig bekendt aldrig er ført bevis for fra Mads og CEPOS side. Men det er en påstand der fremkommer gang på gang uden der egentligt gås i dybden med grundlaget for det.

Jeg vil ikke afvise adfærden kan gælde for nogle Mads Lundbys venner, men det modsatte sker også, at familien vælger konen eller manden kan gå hjemme og passe børn og familie, når rådighedsbeløbet bliver større. Det kender jeg en del eksempler på.

Finans.dk  har en artikel om Forbes erhvervskarakter for Danmark.
Man kan ikke beskylde hverken Forbes eller magasinet Finans for at være røde, men snarere tilhøre Blå Bloks strategiske grundlag. (Forbes er et anerkendt amerikansk analyse firma)

Finans.dk skriver:

Danmark topper igen liste over mest erhvervsvenlige lande

finans

Den amerikanske præsidentkandidat Bernie Sanders sørgede tidligere i år under en tv-debat for, at amerikanerne fik øjnene op for Danmark, da han udpegede det danske samfund som et, USA kan lære af.

Det betyder, at Danmark altså fastholder sidste års dukseplads og i øvrigt har ligget øverst i seks ud af de 10 år, som listen er blevet udarbejdet.

Undersøgelsen omfatter 144 lande, der er blevet rangeret i 11 forskellige kategorier som innovation, skattetryk og bureaukrati“.

Hos Dansk Industri (DI) anbefaler man helt at afskaffe topskatten, påpeger skattepolitisk chef Jacob Bræstrup.

Vi ønsker, at Danmark bliver et rigere land, at Danmark bliver mere produktivt, at der skabes mere beskæftigelse til gavn for os alle sammen, og at vi er et land, hvor det er godt at drive virksomhed. Har man det som præmis, er lavere topskat bare et meget effektivt instrument, fordi topskat per definition er en skat på de mest produktive medarbejdere,” siger han.

Det er den sædvanlige retorik fra Blå Bloks meningsfæller. Jeg vil rette  Hr. Bræstrups udtalelse til det faktum, at det er de højestlønnede medarbejde inden for DI’s overenskomstområde, der betaler topskat, deriblandt ham selv.

Min påstand er, at den gavnlige produktivitet for virksomheden ikke altid er udført af de højest lønnede, for bliver varen/ydelsen ikke udført på “gulvet” har det ingen værdi for samfundet. Det kan vi tage en debat om senere.

Der er almindelig enighed om der gennem den sidste finanslov er gennemført en tydelig omfordeling i vores samfund. Her taler jeg ikke uden dokumentation, men bruger et udsagn fra vores tidligere troværdige finansminister.

esmann_corydon

Udtalelsen fra Bjarne Corydon kom da regeringen havde indgået forlig om finansloven for 2016.

Varer koster 38 pct. mere i Danmark end i gennemsnittet af EU.

Det fremgår af Eurostats forbrugerprisindeks.

Så længe, der er lavet de her opgørelser, har Danmark ligget i den høje ende“, siger Las Olsen, økonom i Danske Bank, til Nyhederne TV2.

Det undrer mig Cepos og DI ikke interesserer sig for priserne på danske varer. Det er et alternativ til at sænke skatten, når de danske varer ligger 38% over EU’s gennemsnit, de skal sænkes.

Her er den danske moms, der ikke er differentieret, som for eksempel den tyske, der har nedsat moms på fødevarer en del af forklaringen på prisforskellen.

En anden del af forklaringen ligger i manglende konkurrence på priserne, der i mange tilfælde er “vejledende”, hvilket i praksis er bindende  – en del af den anden forklaring. Tag for eksempel Apple eller Micro Soft og mange andre store firmaer, der kun handler med butikker, der overholder den vejledende pris i praksis.

Tag selv en tur rundt i butikkerne og du vil få syn for sagen. Jeg har selv forsøgt at forhandle priser på iPhone og iPad i butikkerne, men løber ind i prismuren.

Min holdning er, at vi skal se på en differentieret moms på fødevarer og på basis forbrugsvarer i stedet for at bruge 2 milliarder eller mere på en tvivlsom effekt på topskattelettelse. Det vil give mere forbrug og dynamik i samfundet og i praksis være selvfinansierende.

Jeg har intet bud på hvordan vi kan bringe de danske varepriser ned i forhold til EUs priser udover den allerede omtalte momsregulering. Vi er et lille marked og det har ikke været nok til at presse prisen i dagligvareleddet, at Aldi og Lidl har etableret sig i Danmark. Der skal flere store internationale firmaer til med lave priser for måske at ændre på det?

Mit indlæg bunder ikke i misundelse over, der er folk med høje indkomster i Danmark, men det skal ses i et ønske om en retfærdig fordeling af goderne, for at sikre sammenhængskraften i Danmark……. også på længere sigt.

Vi skal heller ikke gentage fejltagelsen med “håndværkerfradraget”, der ingen beskæftigelsesmæssig effekt har, men primært gavner de bedst stillede, godt 10% af befolkningen.

Her vil jeg anbefale dig at læse Dennis Kristensens indlæg ……..

FBE_raeson

Fakta om topskat:
Topskatten er en tillægsskat på 15 pct., som i 2015 betales af al personindkomst over 459.200 kroner. Som følge af skattereformen fra 2012 stiger topskatte grænsen løbende frem mod år 2022, hvor den vil være på 467.000 kroner.

Som følge af den stigende topskatte grænse betaler knap en halv million danskere topskat, hvilket er et rekordlavt antal. Venstre regeringen vil sænke topskatten til 10%.

 

Share This Post

En opfordring til Dansk Folkeparti ………Stå fast !

Ordene kommer fra FTF’s formand Bente Sorgenfrey, der repræsenterer en paraplyorganisation for en del af de offentlige ansatte i kommunerne og staten. En organisation som påberåber sig at være politisk neutral, men må siges, at være mest på den blå side i folketingssalen.

Derfor må bønnen til Dansk Folkeparti om at stå fast i forhandlingerne med den smalleste venstreregering i mands minde, at have en stor vægt.

DF_stol_paa_os

Det er muligt, siger Dansk Folkeparti i deres annoncer, men jeg betragter det som en stribe løftebrud…..

Socialdemokraterne har afvist planen, fordi partiet ikke vil støtte nedskæringer i kommunerne. Derfor står og falder forslaget med Dansk Folkepartis støtte, hvis det skal have flertal. Nu håber Bente Sorgenfrey, formand for FTF, at partiet vil stå fast på deres løfter fra valgkampen.

DF har profileret sig på plusvækst, når det gælder kernevelfærden. Hvis DF leverer flertal til det nye lovforslag, vil den nære kommunale velfærd til borgerne reelt blive ramt af minusvækst“, siger hun til Avisen.dk.

Hun betoner, at DF gik til valg på at prioritere velfærdssamfundet.

Nu forventer vi, at partiet viser det i Folketingssalen og lever op til løfterne fra valgkampen“, siger Bente Sorgenfrey, der repræsenterer mange af de nedskæringstruede faggrupper.

Bente Sorgenfreys bekymringer er ikke uden baggrund. Alene Kalundborg Kommune mister 124 medarbejdere i forbindelse med regeringens omstillingspulje. Dertil skal lægges at kommunen ikke modtager statslige arbejdspladser.

fyringer_kalundborg_2016

Dansk Folkeparti finansordfører René Christensen vil ikke gå i dybden med partiets krav, fordi de i øjeblikket sidder i forhandlinger. Han fortæller dog, at DF vil arbejde for, at de penge, der tages fra kommunerne, bliver brugt til at udligne forskellene mellem de rigeste og fattigste kommuner.

Hvis man laver en omprioritering med henblik på en kommunal udligning, så betyder det jo, at man tager midler fra Gentofte og giver til Langeland. Det betyder jo ikke, at der samlet set bliver færre offentligt ansatte“, siger René Christensen.

Det kræver en forklaring René Christensen ……

Med det såkaldte omprioriterings bidrag vil kommunerne skulle spare 7,5 milliarder kroner. Det vil betyde, at der i 2019 vil være 14.400 færre ansatte i kommunerne, viser analyse.

Bliver planerne om omprioriterings bidraget vedtaget, skal kommunerne i 2017, 2018 og 2019 årligt aflevere én procent af kommunens driftsudgifter til staten. Det er allerede vedtaget, at kommunerne næste år skal betale 0,2 procent til staten.

Pengene vil regeringen så bruge til andre områder, som dog endnu ikke er udpeget. I alt vil kommunerne skulle spare 7,5 milliarder.

I kommunerne udgjorde løn til ansatte 64 procent af nettoudgifterne. Fastholdes den fordeling, svarer det til, at der skal spares 4,8 milliarder på lønudgifter frem til 2019. I hver kommune er lønbesparelsen omregnet til antal ansatte fordelt på faggrupper. Det er gjort ud fra fordelingen af lønudgifter og gennemsnitsløn i 2014 opregnet til 2016-lønniveau.

Man skal være medlem af Dansk Folkepartis folketingsgruppe for IKKE at forstå, det stensikkert vil skære ned på kommunernes service og antallet af ansatte der.

Netop skattelettelser er noget af det, besparelserne kan blive brugt til, lød det tirsdag fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).

Share This Post