Dansk Folkeparti svigter pensionisterne igen, igen…

Dansk Folkeparti spiser pensionisterne af med 0,02% i bundskattelettelse.

Poul Antonsen på Facebook:

Kristian Thulesen Dahl du har glemt dine kernevælgere pensionisterne igen igen de bliver straffet hvis de har en pensionsopsparing ved siden af folkepensionen hvorfor har du ikke fået det ændret du har glemt de lavtlønnede som bla fleksjobberne hvor du kunne have hjulpet med skattelettelser i bunden det som du har forhandlet dig frem er til grin min stemme vil falde på Nye Borgelige ved næste folketingsvalg.

Min kommentar: Hvad hjælper det at stemme på Nye Borgerlige, Poul Antonsen.

Kirsten Hansen på Facebook:

Er stadig ked af at pensionisterne igen bliver snydt, det er for dårligt, vi har slidt siden 15 – 16 års alderen, men når vi bliver gamle bliver vi kasseret som intet værd, kunne man ikke bare skyde os en kugle for panden når vi når en vis alder, så var problemet løst.

Anette Hansen  på Facebook:

Ja, så gik regeringen med sejren.. Skattelettelser til de rige for 5 milliarder. Billig bil og fri telefon. Intet til folkepensionisterne og samspilsproblemer omkring de små pensioner der allerede forefindes hos pensionisterne.
Socialdemokratiet løb med sejren omkring gevaldige stramninger på udlændingeområdet.
Jeg, er som folkepensionist færdig med DF. Mette F. kan det samme og I glemmer folkepensionisterne.

Dansk Folkeparti forklarer sig på Facebook den 6. februar 2018:

Dansk Folkeparti har i dag indgået en ny aftale om at løse det såkaldte ’samspilsproblem’, så det bedre kan betale sig at spare op til pension. Og om at sænke skatten på arbejdsindkomst. Det er er en færdiggørelse af to tidligere aftaler. Overskuddet derfra blev øremærket til netop at løse samspilsproblemet og sænke skatten på arbejde i bunden.

Det løser man med denne aftale ved at indføre et ekstra skattefradrag for indbetalinger til pensionsordninger op til ca. 67.000 kr. om året. Og her er bundgrænsen 0, så det er til gavn for alle, der sparer op til pension. Fradraget er højest i de sidste 15 år, før man kan gå pension, da det er her, at samspilsproblemet er størst.

Finansieringen udgøres primært af de ca. 2,5 mia. kr., som man skaffede i forbindelse med den aftale om flere år på arbejdsmarkedet, som regeringen og Dansk Folkeparti indgik sidste år.

Det maksimale årlige beskæftigelsesfradrag øges med 1.000 kr.

Derudover sænkes skatten på arbejdsindkomst, så det bedre kan betale sig at arbejde. Det gør man ved at indføre et nyt jobfradrag på 4,5 % af den del af lønnen (incl. pensionsindbetalinger), der overstiger 187.500 kr. om året. Jobfradraget kan dog maksimalt udgøre 2.500 kr. om året. Det vil i praksis sige, at skattelettelsen er målrettet fuldtidsbeskæftigede, og at lavtlønnede relativt set får mest ud af det. Aftalen har med andre ord en god og rimelig fordelingsprofil.

Finansieringen af jobfradraget udgøres primært af den ca. 1 mia. kr., som man skaffede, da regeringen og DF i sin tid indførte bl.a. kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen.

Samtidig bliver der skruet på optjeningsprincipperne, så man skal have opholdt sig længere tid i Danmark, før man får fuld adgang til en række ydelser. Det vil med andre ord sige, at man skal have haft lovligt ophold her i landet igennem en længere periode, før man kan få udbetalt en række velfærdsydelser. Formålet med det er, at danske velfærdsydelser i videst mulig omfang skal målrettes danskere.

Vi er opmærksomme på, at aftalen ikke løser alle problemer på pensionsområdet, men denne aftale er en afgrænset øvelse målrettet til dem, som er på arbejdsmarkedet nu, så det kan betale sig for dem at spare op til pension. Denne aftale løser ikke de udfordringer, der findes for de mange danskere, som er på pension i dag. Mange af de pensionister, som har mindst, kunne godt trænge til et løft i deres disponible indkomst, hvis det stod til Dansk Folkeparti. Det er noget, som vi vil tage fat på i særskilte aftaler i de kommende måneder.

Share This Post

En opfordring til Dansk Folkeparti ………Stå fast !

Ordene kommer fra FTF’s formand Bente Sorgenfrey, der repræsenterer en paraplyorganisation for en del af de offentlige ansatte i kommunerne og staten. En organisation som påberåber sig at være politisk neutral, men må siges, at være mest på den blå side i folketingssalen.

Derfor må bønnen til Dansk Folkeparti om at stå fast i forhandlingerne med den smalleste venstreregering i mands minde, at have en stor vægt.

DF_stol_paa_os

Det er muligt, siger Dansk Folkeparti i deres annoncer, men jeg betragter det som en stribe løftebrud…..

Socialdemokraterne har afvist planen, fordi partiet ikke vil støtte nedskæringer i kommunerne. Derfor står og falder forslaget med Dansk Folkepartis støtte, hvis det skal have flertal. Nu håber Bente Sorgenfrey, formand for FTF, at partiet vil stå fast på deres løfter fra valgkampen.

DF har profileret sig på plusvækst, når det gælder kernevelfærden. Hvis DF leverer flertal til det nye lovforslag, vil den nære kommunale velfærd til borgerne reelt blive ramt af minusvækst“, siger hun til Avisen.dk.

Hun betoner, at DF gik til valg på at prioritere velfærdssamfundet.

Nu forventer vi, at partiet viser det i Folketingssalen og lever op til løfterne fra valgkampen“, siger Bente Sorgenfrey, der repræsenterer mange af de nedskæringstruede faggrupper.

Bente Sorgenfreys bekymringer er ikke uden baggrund. Alene Kalundborg Kommune mister 124 medarbejdere i forbindelse med regeringens omstillingspulje. Dertil skal lægges at kommunen ikke modtager statslige arbejdspladser.

fyringer_kalundborg_2016

Dansk Folkeparti finansordfører René Christensen vil ikke gå i dybden med partiets krav, fordi de i øjeblikket sidder i forhandlinger. Han fortæller dog, at DF vil arbejde for, at de penge, der tages fra kommunerne, bliver brugt til at udligne forskellene mellem de rigeste og fattigste kommuner.

Hvis man laver en omprioritering med henblik på en kommunal udligning, så betyder det jo, at man tager midler fra Gentofte og giver til Langeland. Det betyder jo ikke, at der samlet set bliver færre offentligt ansatte“, siger René Christensen.

Det kræver en forklaring René Christensen ……

Med det såkaldte omprioriterings bidrag vil kommunerne skulle spare 7,5 milliarder kroner. Det vil betyde, at der i 2019 vil være 14.400 færre ansatte i kommunerne, viser analyse.

Bliver planerne om omprioriterings bidraget vedtaget, skal kommunerne i 2017, 2018 og 2019 årligt aflevere én procent af kommunens driftsudgifter til staten. Det er allerede vedtaget, at kommunerne næste år skal betale 0,2 procent til staten.

Pengene vil regeringen så bruge til andre områder, som dog endnu ikke er udpeget. I alt vil kommunerne skulle spare 7,5 milliarder.

I kommunerne udgjorde løn til ansatte 64 procent af nettoudgifterne. Fastholdes den fordeling, svarer det til, at der skal spares 4,8 milliarder på lønudgifter frem til 2019. I hver kommune er lønbesparelsen omregnet til antal ansatte fordelt på faggrupper. Det er gjort ud fra fordelingen af lønudgifter og gennemsnitsløn i 2014 opregnet til 2016-lønniveau.

Man skal være medlem af Dansk Folkepartis folketingsgruppe for IKKE at forstå, det stensikkert vil skære ned på kommunernes service og antallet af ansatte der.

Netop skattelettelser er noget af det, besparelserne kan blive brugt til, lød det tirsdag fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).

Share This Post